Et ærligt, men også bittert sidste ord i striden med Dansk Folkeparti

Simon Emil Ammitzbøll-Bille føjer et nyt kapitel til sagaen om det borgerlige Danmarks nedsmeltning i ny underholdende og lærerig bog. Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, anmelder.
Foto: Forlaget People's
Simon Emil Ammitzbøll-Bille har skrevet en bog om det borgerlige Danmarks nedsmeltning.
Det borgerlige Danmark fik sit banesår kort tid efter valget i 2015.

Her havde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen truet med at gøre fyringen af sin fødevareminister Eva Kjer Hansen til et kabinetsspørgsmål. Men da Søren Pape Poulsen afstivet af sin folketingsgruppe stod fast og kaldte Løkkes bluff, så føjede Løkke sig.

Han ville alligevel være statsminister for enhver pris.

Og derfra var der fri leg. Både i Dansk Folkeparti og i Liberal Alliance konkluderede man, at Løkke var en papirtiger, og at vejen til magten gik via revolverpolitik. Og så gik det ned af bakke.

Ja, måske det borgerlige Danmark allerede fik sit banesår ved valget, hvor vælgerne stemte det borgerlige flertal til magten, men samtidig gjorde Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til valgets store vindere på bekostning af henholdsvis Venstre og De konservative.

Et ansvar opkomlingene i DF og LA aldrig var sig voksne.

Sparer hverken sig selv eller sine kollegaer

Rigtig galt gik det i hvert fald, og forhenværende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille sparer hverken sig selv eller sine blå kollegaer i ‘Insider’.

Bogen omhandler de kaotiske år fra den smalle valgsejr over Helle Thorning-Schmidt til blå bloks spektakulære nedsmeltning ved grundlovsvalget i 2019.

En periode hvor DF og LA går fra storhed til fald i en giftig cocktail af inkompetence, arrogance og smålighed.

Perspektivet er LA’s, men Simon Emil beskriver ærligt, hvordan han og Anders Samuelsen igen og igen dummer sig. Overspiller deres kort og starter slagsmål, som de enten taber eller, som regeringsdeltagelsen, blot udskyder og forstørrer nederlagene.

Vejen ned af træet går via regeringsdeltagelse. Det giver et ordentligt hak i troværdigheden

Som da LA ender med at gøre topskattelettelserne til selve partiets eksistensberettigelse.

“Jeg har sgu ikke postet 10-15 millioner i projektet for at få lettelser i bunden” som partiets mæcen, den i Schweiz bosatte, men på luksushotellet D'angleterre residerende multimillionær Lars Seier Christensen udlægger det.

Vejen ned af træet går via regeringsdeltagelse. Det giver et ordentligt hak i troværdigheden. Og så kravler partiet op i præcis samme træ en gang til med samme forudsigelige resultat.

Anders Samuelsen er en rigtig “Yes-man”

De drevne politikere Løkke og Kristian Thulesen Dahl behøver ikke lokke LA i nogen fælder. Især Anders Samuelsen er en sælsom kombination af storskrydende og konfliktsky.

Han lægger med Simon Emils ord løkken om sin egen hals.

Det ene øjeblik er han stejl og hovmodig, det næste er han - typisk efter en kammeratlig samtale med partisponsor Lars Seier Christensen, blid som et lam.

Udenrigsminister Samuelsen er en klassisk “Yes-man”, der kører den hjem på charme og held, men som bøjer i mødet med stærkere viljer

Resultatet bliver hver gang, at LA der er kendt for at føre den højeste cigar, selv ender med at være til grin.

Udenrigsminister Samuelsen er en klassisk “Yes-man”, der kører den hjem på charme og held, men som bøjer i mødet med stærkere viljer. Han er uinteresseret i substansen og flyver verden rundt på første klasse.

Når han mellemlander er det for at skabe problemer, som Simon Emil må udrede.

Ærligt, velskrevet, men også bittert sidste ord

Meget er sagt og skrevet om den manglende idéudvikling i blå blok. Det er ikke fordi der ikke skrives i de borgerlige stuer, men modsat ovre hos socialdemokraterne, så beskæftiger de skarpeste blå hjerner sig ikke med at udvikle ny politik.

Som det også var tilfældet med Søren Pinds ‘Frie Ord’ er der tale om et ærligt, velskrevet, men også bittert opgør efter en kuldsejlet politisk karriere. Og som i ‘Frie Ord’ er Løkke den altdominerende skikkelse hvis lunefuldhed og dagsform skaber og knuser alle omkring ham.

Det er en flot observation fra Simon Emil, der i årevis har hævet folketingshyre uden at bestille noget

Oftest det sidste. Listen over venner som Løkke har smidt under bussen er lang, og bitterheden over formandsopgøret mellem ham og Kristian Jensen i 2014 forpester Venstre i hele regeringsperioden.

Venstrefolkene er i følge forfatteren generelt mere interesserede i lukrative ben end liberal politik. Det er en flot observation fra Simon Emil, der i årevis har hævet folketingshyre uden at bestille noget.

Højrefløjen er splittet i nationalkonservative og værdiliberale

‘Insider’ er et partsindlæg, men samtidig enkelte steder også en interessant analyse af de tektoniske kræfter, der i disse år flår højrefløjen i stykker.

For selv om der er flere borgerlige partier end nogensinde, er de stort set alle splittede mellem en værdiliberal og en nationalkonservativ fløj.

Resultatet bliver ikke bare et blodbad i LA men en massakre, som det borgerlige Danmark endnu ikke har rejst sig fra

I LA tilhører de gamle radikale Samuelsen og Simon Emil første kategori. Henrik Dahl og undervisningsminister Merete Riisager befinder sig på den nationalkonservative fløj, der er “besat af muslimer” og har “islam på hjernen”.

Samme konflikt præger både V og K.

Selv om DF’erne har bedre styr på deres hus, så er bogens store skurk den krænkelsesparate og opportunistiske Kristian Thulesen Dahl. Han under aldrig LA den mindste sejr.

Hvorfor skulle han også det, fristes man til at tænke? Anders Samuelsen har selv valgt både våben, tid og sted, hver gang han udfordrer Thulesen Dahl til duel.

Resultatet bliver ikke bare et blodbad i LA men en massakre, som det borgerlige Danmark endnu ikke har rejst sig fra.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Venstrefolkene er generelt mere interesserede i lukrative ben end liberal politik": det tror jeg gerne.

"Det er en flot påstand fra Simon Emil, der i årevis har hævet folketingshyre uden at bestille noget": han er ikke den eneste.

Det var da befriende ærligt fra Lars Seier, at det ikke er skattelettelser til almindelige arbejdere, pensionister eller fattigrøve generelt, der interesserer ham, omend det ville have pyntet, hvis han havde sagt det offentligt og ikke bag lukkede døre.

Annonce