Et år efter valget: Danmark er endnu skævere end før

I løbet af det første år har regeringen gennemført en række tiltag, der vil øge opdelingen af Danmark. Regeringens politik gavner især de rigeste borgere i Nordsjælland, mens indbyggerne i mange landdistrikter må se langt efter vækst og arbejdspladser.
Det er nu et år siden, at Lars Løkke Rasmussen og Venstre blev valgt til regeringsmagten. Som Lars Løkke Rasmussen sagde i sin vindertale, ville han kæmpe for et Danmark med udvikling i hele landet. Men selv om ”bedre balance” mellem land og by har været et slogan for regeringen, trækker den førte politik i løbet af det første år i den modsatte retning.

Et tiltag, der har fået meget opmærksomhed, er det såkaldte ”omprioriteringsbidrag”, som det forløbne år har pålagt kommunerne at spare 1 pct. på de kommunale budgetter. Nogen af penge bliver kanaliseret tilbage til kommunerne til nogle ”særligt prioriterede områder”, som regeringen fastlægger. Med denne øvelse har mange kommunale arbejdspladser stået på spil, fordi kommunerne ikke har vidst, hvilke konkrete områder pengene føres tilbage til.

Man kan ikke lukke et plejecenter den ene dag og åbne det igen den næste. Omprioriteringsbidraget har det seneste år således stået i vejen for en effektiv planlægning af økonomien i kommunerne. Omprioriteringsbidraget er nu blevet skrottet, men kommunerne skal fremover levere et ”effektiviseringsbidrag”, som betyder, at kommunerne alligevel skal spare.

Skatterabat højest i Lyngby-Taarbæk
Regeringens kommunalpolitik har haft mange navne. Nulvækst, udgiftsstop, omprioriteringsbidrag og senest effektiviserings- og moderniseringsprogram. Men uanset hvad man kalder det, er der tale om en spareøvelse, som vil koste job i både land- og bykommuner. Selv hvis kommunerne ”blot” skal køre med nulvækst, vil det koste kommunale arbejdspladser, fordi kommunernes forbrug af varer og tjenester fra den private sektor fremadrettet vil vokse – især hvis man forfølger udliciteringssporet.

Uanset hvad man kalder det, er der tale om en spareøvelse, som vil koste job

Som konsekvens må antallet af kommunalt ansatte falde for at holde det samlede offentlige forbrug i kommunerne i ro, og det risikerer at skade velfærden. I forvejen er behovet for mere offentlig service voksende i disse år – ikke mindst pga. et større antal ældre og den øgede tilstrømning af flygtninge.

Et andet tiltag, som regeringen har indført med finanslovsaftalen for i år, er en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger i 2016. Et tiltag, der især gavner de personer, som bor på de dyre grunde i København og Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige reduktion på en bolig i Lyngby-Taarbæk er 1.700 kroner, kan boligejerne i Tønder og Aabenraa se frem til en lettelse på 30 kroner.

Forlængelsen og omlægningen af håndværkerfradraget – også kendt under det lidt misvisende navn BoligJobordningen – er ligeledes et tiltag, der især gavner de personer, som har mange penge på lommen. Ser man på, hvordan ordningen blev brugt i 2013, gik 30 procent af de samlede fradrag, der blev givet, til de rigeste ti procent af danskerne.

Med den omlagte ordning vil man kunne fradrage for et højere beløb end i den gamle ordning. Der er således basis for, at de, der i forvejen har penge til at få udført store boligforbedringer og ansætte rengøringshjælp, vil kunne hive endnu større skatterabatter hjem end tidligere.

Skruen strammes over for kontanthjælpsmodtagere
På samme måde er sænkelsen af registreringsafgiften for store biler også en målrettet skattelettelse til de rigeste. Det er nemlig især køberne af de allerdyreste biler, der får glæde af den sænkede afgift, mens sænkelsen slet ikke gør nogen forskel for købere af helt små biler. Afgiften på en gennemsnitlig bil i luksussegmentet reduceres med mere end 100.000 kroner, mens afgiften på en bil i mellemklassen reduceres med 7.000 kroner og en mikrobil med 0 kroner.

Regeringen har samtidig meldt ud, at den vil mindske bo- og gaveafgiften, hvilket betyder, at det bliver billigere at arve en virksomhed. Samlet ventes skattelettelsen at komme 2.000 arvinger til gode hvert år. Disse 2.000 arvinger har en gennemsnitlig arv på 5 millioner kroner og får i gennemsnit en skattelettelse på halv million kroner.

Regeringens politik det førte år har primært været til gavn for de rigeste danskere

Mens regeringens politik altså sender store skattelettelser og fradragsrabatter mod de rigeste danskere, strammer de samtidig budgetterne for personer på kontanthjælp. Det nye kontanthjælpsloft vil sammen med integrationsydelsen og reglen om 225 timers arbejde sende knap 12.000 personer under fattigdomsgrænsen, hvoraf 7.000 af dem er børn. Den enlige mor med et barn vil for eksempel miste 2.500 kroner hver eneste måned. Det svarer til en tilbagegang i rådighedsbeløbet på omkring en fjerdel.

Regeringens politik det første år har en klar fordelingspolitisk konsekvens: Et skævere Danmark. Det er svært at se aftrykket fra regeringens ord om et Danmark i ”bedre balance” i den førte politik. Regeringens politik det førte år har primært været til gavn for de rigeste danskere, som især bor i København og Nordsjælland.

 

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook