Et hårdt arbejdsmiljø fører til langtidssygefravær

”Det er for mig som beskæftigelsesminister selvfølgelig fuldstændig afgørende, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde i Danmark,” lyder det fra minister
Man ved det måske godt. Et hårdt fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø fører til flere sygefraværsdage.

Men en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) afslører for første gang, at sammenhængen mellem et hårdt arbejdsmiljø og flere sygefraværsdage mest gør sig gældende, når der er tale om længerevarende sygefravær og altså mere end seks dage.

”Det skyldes nok, at der er andre ting, som påvirker det korte sygefravær – det gælder selvfølgelig også for det lange - men i højere grad det korte fravær,” siger Sannie Vester Thorsen, analytiker og medforfatter til undersøgelsen, til Netavisen Pio.

Folk bliver forkølet i nogle få dage

 

”Og det kan være, at meget af det korte sygefravær ganske enkelt skyldes, at folk bliver forkølet i nogle få dage. Hvilket ikke så meget skyldes et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Vores undersøgelse afslører i hvert fald, at man skal over en uges sygefravær, før der begynder at være en større sammenhæng med arbejdsmiljøet.”

Mange løfter øger risiko med 47 pct.

Ifølge undersøgelsen øger et hårdt fysisk arbejdsmiljø – og altså arbejde med bøjet eller vredet ryg, mange løft og/eller det at bære ting i lang tid – til gengæld risikoen for at få mellemlange og lange sygefraværsepisoder. Eksempelvis har mænd, som løfter og bærer mindst en fjerdedel af arbejdstiden 47 procent større risiko for at få en sygefraværsepisode på seks dage eller mere.

Hvis de korte sygefraværsepisoder tages med i analysen, så er der kun seks procent større risiko for at måtte blive hjemme.

Et hårdt psykosocialt arbejdsmiljø – med indflydelse, rollekonflikter og mobning - øger dog generelt risikoen for både kort, mellemlangt og langt sygefravær. Eksempelvis har kvinder, med lav indflydelse på deres arbejde, 41 procent større risiko, for at få en sygefraværsepisode på seks dage eller mere, end kvinder med det højeste niveau af indflydelse.

Tabte arbejdsdage

”Typisk har man kun kigget på det længerevarende sygefravær, når man har set på sammenhængen mellem fraværet og arbejdsmiljøet, hvilket selvfølgelig skyldes, at det længerevarende fravær er det mest alvorlige, siger Sannie Vester Thorsen.

Koster faktisk meget for samfundet

”Hvis folk bliver syge i flere måneder, så er et jo alvorligt for den enkelte. Men det korterevarende sygefravær koster faktisk meget for samfundet.”

Hvert år går 3,6 procent af alle arbejdsdage således tabt på grund af sygefravær. Hvilket svarer til, at hver fuldtidsansat årligt er syg i 8,5 dage.

Heraf udgør såkaldt korttidssygefraværet 46 procent af sygefraværsdagene. Det mellemlange sygefravær – eller sygeperioder på til 30 dage - udgør 15 procent. Og langtidssygefravær – eller sygeperioder som varer endnu længere - udgør 39 procent af det samlede antal sygefraværsdage.

Vigtig med godt arbejdsmiljø

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyser til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at NFA’s undersøgelse bekræfter ”vigtigheden i det igangværende arbejde med at styrke både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.”

Fuldstændig afgørende, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde

 

”Det er for mig som beskæftigelsesminister selvfølgelig fuldstændig afgørende, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde i Danmark,” skriver Peter Hummelgaard.

”Det er først og fremmest arbejdsgivers ansvar at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Samtidig har vi også et samfundsansvar for at understøtte dette.”

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som tidligere hed Arbejdsmiljøinstituttet, er en forskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce