Et menneskeligt sundhedsvæsen handler ikke kun om produktivitet

Ny økonomiaftale fjerner ikke som ønsket den økonomiske skruetvinge, der igen til næste år tvinger vores sundhedsvæsen i knæ.
Det er den 10. maj 2017, og jeg har en meningsudveksling i gang med medlem af Folketinget og regionsrådsmedlem i Region Sjælland Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti på Twitter.

Vi er uenige om, hvorvidt Folketingets flertal denne dag har ”svigtet patienterne” ved at et flertal nu stemmer for en vedtagelse, der tilkendegiver ønsket om at lave en styringsreform på sundhedsområdet, men først efter man har udarbejdet en analyse på området. En vedtagelse, som jeg selv har kaldt en syltekrykke tidligere i Jyllandsposten.

Jeppe Jakobsen mener, at en vedtagelse er ”uden retsvirkning”, og dermed kan regionerne jo bare forhandle videre med staten om næste års økonomiaftale. Jeg står derimod fast på, at Folketingets flertal bestående af regeringspartierne, samt Socialdemokratiet, Radikale Venstre og nu Dansk Folkeparti har sendt et ”stærkt signal” til Finansministeriet om, hvad det er regionerne vil kunne komme igennem med i de forestående økonomiforhandlinger. Desværre fik jeg ret. Selvom det helt klart er en af de gange, jeg godt kunne have undet en politisk modstander, at få det sidste ord.

Jeg er skuffet over, at man i den netop indgåede økonomiaftale ikke kunne komme igennem med ønsket fra regionernes side om at få fjernet den økonomiske skruetvinge

Hermed kan man også læse ud af ovenstående, at jeg er skuffet over, at man i den netop indgåede økonomiaftale ikke kunne komme igennem med ønsket fra regionernes side om at få fjernet den økonomiske skruetvinge, der igen til næste år tvinger vores sundhedsvæsen i knæ. Det var hverken mere mod eller menneske, da et flertal i Folketinget gav Finansministeren mandat, på trods af fem regioners tværpolitiske ønske om at gå nye veje for patienternes og medarbejdernes skyld.

Et af de få lyspunkter i en ellers stram aftale er dog, at regionerne og staten nu har aftalt, at kigge den nuværende styring af sundhedsvæsenet efter i sømmene inden næste års aftale. Der er endnu ingen garantier, men jeg håber på og vil fortsat arbejde for, at det analysearbejde bliver starten på enden af det rigide krav der siden 2003 har eksisteret om højere produktion betalt med højere aktivitet hvert år.

Vi skal skabe et sundhedsvæsen, der gavner patienterne
Men hvorfor er det så vigtigt? Det er det, fordi vi ønsker at gå nye veje med vores sundhedsvæsen. Vi bliver stadig flere ældre og flere behandlingskrævende patienter, udgifterne til ny dyrere medicin stiger fortsat, og gudskelov stiger også både udrednings- og behandlingsmulighederne. Der er meget at glæde sig over i den udvikling, men også en del bekymringer, hvis vi for de samme midler skal kunne håndtere denne udvikling. Både fordi nye teknologier og samarbejde i dag gør det muligt, at forebygge og behandle langt flere langt væk fra hospitalernes uvante og travle gange. Og fordi de nuværende krav ikke giver incitamenter til at prioritere kerneopgaverne i sundhedsvæsenet, som sundhedsøkonomer Mickael Bech og Jakob Kjellberg også har påpeget.

Men dette potentiale kan ikke indfris, hvis ikke de økonomiske og kvalitetsmæssige incitamenter peger i den rigtige retning – og det gør de groft sagt ikke i dag.

Så selvfølgelig skal vi kigge på, hvordan vi kan gøre tingene smartere og mere effektivt. Det skal bare ikke være effektiviteten i sig selv, der er målet. Målet skal være bedre forebyggelse og behandling, for vi vil have et menneskeligt sundhedsvæsen, der ikke bare leverer flere behandlinger, men også den rette behandling på rette tid og sted.

Bornholms Hospital viser vejen
Bornholms Hospital blev i 2016 udnævnt til Udviklingshospital Bornholm af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Dermed slap hospitalet for en række af de strenge styringsværktøjer for økonomi, som vores hospitaler normalt arbejder efter. Det gav frihed til at styre efter andre og vigtigere værdier som for eksempel kvalitet, ventetid og udredningsret.

Det betyder ikke, at hospitalet er uden udfordringer, for eksempel er det også for Bornholms Hospital en stor opgave at sikre, at udredningsretten overholdes. Men alligevel har de højere produktion nu end tidligere, og samtidig fokuserer de på nogle af de ting, vi ved giver mening for patienten. For eksempel at samle alle besøg under samme tag på samme dag, når man fejler flere sygdomme, eller skal gennemgå flere undersøgelser og behandlinger sideløbende. Det betyder ikke, at hospitalet er i mål på alle områder – men nu kan de sætte indsatsen ind, der hvor det kan mærkes!

Også uden at de skal have en pisk over nakken

Vores forsøg på Bornholms Hospital – og andre forsøg i de øvrige fire regioner - viser om noget, at Folketingets partier kan have fuld tillid til, at vi kan løse den opgave, vi er sat i verden for: At tilbyde dig et sundhedsvæsen, som giver mening. Og endnu vigtigere: De kan have fuld tillid til, at vores hårdtarbejdende medarbejdere kan finde ud af at tage de beslutninger i dagligdagen, som kommer patienten til gavn. Også uden at de skal have en pisk over nakken. Så når nu den aftalte analyse af styringsformen og produktivitetskravet foretages næste år, så håber jeg, at man kigger til Bornholm og den positive udvikling, der er startet der.

For udviklingshospital Bornholm har øget tillid øget produktivitet
Det var ikke målet med Udviklingshospital Bornholm at forøge produktionen, men det har alligevel været tilfældet. I min verden havde det også været fint, hvis forsøget havde vist mindre produktion. Hvis vi sammen med kommunerne og primærsektoren for eksempel kan blive bedre til at forebygge sygdomme. Eller vi sammen kan planlægge behandlingsforløb bedre, så flere mennesker får nemmere ved at kombinere et liv med sygdom med arbejde og uddannelse, eller et aktivt ældreliv uden at skulle være igennem svingddøren til hospitalet hele tiden, så vil vi uvilkårligt se mindre produktion hospitalerne. Men det er da helt klart at foretrække!

Det vigtigste er, at vi har et trygt sundhedsvæsen, der understøtter det enkelte menneskes behov. Hvornår bliver Folketinget klart og indser sin egen rolle heri?

Det vigtigste er, at vi har et trygt sundhedsvæsen, der understøtter det enkelte menneskes behov. Det er vi klar til i regionerne. Hvornår bliver Folketinget klart og indser sin egen rolle heri?

 

Sophie Hæstorp Andersen er regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

i den netop indgåede økonomiaftale ikke kunne komme igennem med ønsket fra regionernes side om at

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

placeholder

Annonce