Et repræsentativt udsnit af befolkningen søges

Der er altså al mulig grund til, at de lokale partiers vælgerforeninger tager ansvaret på sig og i højere grad sikrer, at vælgerne får et mere repræsentativt udsnit af befolkningen at vælge imellem til folketingsvalgene.

Når meningsmålingsinstitutterne offentliggør deres målinger lægger de fleste vægt på, at deres undersøgelser er baseret på et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Det skæveste folketing nogensinde
Ved folketingsvalget i 2011 blev der valgt det skæveste folketing nogen sinde, set i forhold til uddannelsesmæssig baggrund.

Tallene taler for sig selv:

- Cirka 60 procent akademikere inden for murene modsat de 10 procent uden for.

- Faglærte i folketinget udgør kun 9 procent, men uden for borgens tykke mure er tallet 35 procent.

- Ser man på, hvor mange ufaglærte, der har sæde i folketinget, er tallet 5 procent, men de ufaglærte udgør 24 procent af befolkningen i Danmark.

Hvordan virker den lovgivning, som vedtages på Christiansborg ude i den virkelige verden, når den lovgivende forsamling ikke afspejler befolkningssammensætningen?

Kløft mellem den virkelige verden og Christiansborg
Heldigvis virker den som oftest efter hensigten. Men desværre hører jeg af og til om folk, der er kommet i klemme i systemet.  Folk, hvis liv har taget en drejning, som de ikke selv er herre over. Det kan være, at man er blevet ramt af en invaliderende arbejdsskade eller arbejdsløshed. Hvis man måler et samfund på, hvor godt lovgivningen fungerer ud fra, hvordan samfundet behandler de svageste, så kan man stille spørgsmålet: Gør vi det godt nok?

Noget tyder på, at der er plads til forbedringer. Det viser eksemplerne, når man hører, at en arbejdsskade ikke er færdigbehandlet efter 10 år. Når folk, der i en periode er delvis sygemeldt, skal på kursus i jobsøgning, selv om de blot er sygemeldt fra deres i job. Eller når mennesker lidt op i årene bliver arbejdsløse og allerede efter to år må sætte huset på tvangsaktion.

Alt i alt så tyder det på, at der er en kløft mellem den virkelige verden og lovgiverne på Christiansborg.

Ansvaret hviler på de lokale vælgerforeninger
USA og England er eksempler på samfund, hvor eliten bor i rigmandsghettoer. Deres uddannelser og job gør, at de føler sig hævede over almindelige mennesker. Eliten holder sig for sig selv og behøver ikke blande sig med dem, de ikke har noget tilfælles med.

Herhjemme kan eliten for eksempel være embedsmænd i ministerierne eller lederne i store virksomheder. Problemet er, at flere og flere politikere bliver rekrutteret fra denne elite. Man kan da få den tanke, at det kan få en eller anden form for indflydelse på lovgivningen, at folketinget ikke er repræsentativt sammensat i forhold til befolkningssammensætningen. Det kan få den betydning, at flere oplever at komme i klemme, fordi lovgivningen ikke afspejler den virkelige verden. Det er naturligvis vælgerne, der afgør, hvem de vil stemme på, og vælgerne stemmer vel på den kandidat, de føler repræsenterer dem bedst?

Der er altså al mulig grund til, at de lokale partiers vælgerforeninger tager ansvaret på sig og i højere grad sikrer, at vælgerne får et mere repræsentativt udsnit af befolkningen at vælge imellem til folketingsvalgene.

Frede Skaaning (f. 1965) er folketingskandidat i Svendborgkredsen på Fyn. Han arbejder til daglig i DSB som togfører, hvor han gennem flere år har været tillidsmand for togpersonalet. Frede Skaaning er aktiv i flere bestyrelser blandt andet LO Fyn og Film Fyn. Privat er han gift med Anne Mette og har to døtre på henholdsvis 17 og 20 år.

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, som skal finde sted senest 15. september 2015, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der for første gang stiller op til Folketinget, skrive en klumme med politiske visioner for venstrefløjen og politiske bank til højrefløjen.