Et rystende indblik i et parallelsamfund hvor voldtægt og tortur er hverdag

Der findes bøger, man læser og lægger fra sig. Og så findes der bøger, som bliver ved med at larme i hovedet bagefter.

'Aisha Rebel - en kvinde i en klan' er det sidste.

Jeg læste den på få dage. 

Historien holder én fast, og langsomt får man et indblik i en verden, som de fleste af os kun kender på afstand. En verden med æresbegreber, streng kønsopdeling, religiøse ritualer, social kontrol og klanloyalitet. 

Et lukket parallelsamfund, hvor familien og klanen har deres egne regler, og hvor det kan have alvorlige konsekvenser at bryde dem.

Aisha er født i Irak og vokser op i Danmark. Hendes største ønske er egentlig ganske enkelt: Hun vil gå i skole og få en uddannelse.

I stedet vokser hun op i en familie, hvor kvinderne spiser mændenes madrester, vasker deres fødder og lever under streng kontrol. Familien opholder sig dagligt i moskéen. Aisha må ikke gå ud på legepladsen. 

Volden tager til, fordi Aisha stiller spørgsmål

En dag står hun ved vinduet og ser på de andre børn, men hendes bror opdager hende, farer op i lejligheden og banker hende, fordi man kan se noget af hendes hår under tørklædet. Hun har bragt familien skam!

Volden tager til, fordi Aisha stiller spørgsmål. Hun forstår ikke de ritualer, hun skal deltage i. Under et ni dage langt sørgeritual for profetens barnebarn slår kvinderne sig i ansigtet, mens pigerne skal svinge hovedet kraftigt fra side til side. 

Aisha spørger hvorfor.

Et farligt spørgsmål!

Rystende læsning

Da hun spørger en kvindelig imam, hvorfor en kvinde kun må gifte sig med en muslim, bliver hun straffet, da hun kommer hjem. Hendes far varmer en ske på komfuret og brænder hendes tunge.

Hendes søster bliver holdt fast af flere mænd, mens en imam slår hende under fodsålerne, fordi hun er blevet "for dansk".

Det er rystende at læse. Men det er også her, bogen giver sit mest ubehagelige indblik: Man ser, hvordan æreskulturen fungerer indefra. 

Læs også:"Alt for mange - især minoritetsetniske kvinder - i Danmark lever i parallelsamfund"

Hvordan et barns ønske om at lege, gå i skole eller stille spørgsmål kan blive opfattet som et angreb på familien. Hvordan kontrollen og volden bliver normaliseret, og hvor lukket et parallelsamfund kan være.

Aisha fortæller en sagsbehandler, at hendes far har taget kvælertag på hende, men hun får at vide, at hun skal lære at navigere mellem to kulturer.

Her bliver bogen også en fortælling om vores eget velfærdssamfunds svigt.

Flugten

Senere bliver Aisha tvangsgiftet med et voldeligt bandemedlem. Volden bliver grovere: Voldtægt, tæsk, pisk, indespærring og tortur bliver en del af hendes hverdag. Under sin graviditet vejer hun 42 kilo.

På et tidspunkt forstår Aisha, at hun ikke længere kun kæmper for sig selv, men for sin datter. Hun vil ikke lade hende ende som sin egen mor. Derfor flygter hun.

Hun vender aldrig tilbage.

Det er svært ikke at tænke, at vores velfærdssamfund ganske enkelt ikke er rustet til at håndtere den æresrelaterede vold og kontrol

Men flugten bliver begyndelsen på en ny kamp for at skabe et liv væk fra klanen og undertrykkelsen. Hun tilbringer omkring tre år på krisecenter. 

Ifølge bogen oplever hun også her et system, der ikke hjælper hende videre, men fastholder hende.

Og så kommer endnu en af bogens mest opsigtsvækkende oplysninger: Politiet anbefaler Aisha at flytte til udlandet, fordi de ikke kan garantere for hendes sikkerhed.

Det er svært ikke at tænke, at vores velfærdssamfund ganske enkelt ikke er rustet til at håndtere den æresrelaterede vold og kontrol, som Aisha lever under - en alvorlig falliterklæring.

Læs også:25 mulige episoder med udøvelse af negativ social kontrol blandt offentligt ansatte

'Aisha Rebel - en kvinde i en klan' er derfor også en appel til de mennesker, der møder børnene: lærere, pædagoger, kommunale medarbejdere, politi og andre myndighedspersoner. 

Vi skal blive bedre til at genkende tegnene og forstå, hvad de betyder. Ellers risikerer vi at svigte flere Aishaer.

Fremragende litterære greb

Birgitte Wulff har skrevet en journalistisk præcis og litterært stærk bog om Aisha, hvis navn af gode grunde er opdigtet, men hvis historie i øvrigt er autentisk. 

Vi er midt i begivenhederne, da fortællingen åbnes, og da en dødstruet Aisha trods politiets anbefalinger insisterer på at fortælle sin historie. 

Det litterære greb fungerer fremragende. Aishas liv bliver foldet ud i brudstykker, og langsomt bliver man præsenteret for hele den ubegribelige brutalitet, der har præget det.

Den er litterært langt stærkere, end man måske forventer af en dokumentarisk fortælling

Jeg var tryllebundet fra første linje. Jeg er selv vokset op i en ghetto på Fyn, men selv for mig var det fuldstændig ukendt, at volden og de slavelignende forhold kunne eksistere i den skala.

Min eneste egentlige anke er, at jeg til sidst savner mere Aisha. Efter alt, hvad hun har været igennem, får man kun et kort kig ind i hendes nye liv, efter at hun er blevet "fri" - med alle de forbehold, der ligger i at bruge det ord om hendes situation. 

Dødstruslerne hænger stadig over hende, men hun er i proces og i gang med at skabe sig et nyt liv.

Og her kunne læserens narrative begær godt have hungret efter mere.

Vinduet åbnes et øjeblik og lukkes igen.

Det er næsten frustrerende, fordi jeg efter at have fulgt Aisha gennem så meget ikke havde lyst til at forlade hende endnu.

Det er måske det største kompliment, jeg kan give bogen.

'Aisha Rebel - en kvinde i en klan' er en rystende bog. Den er nødvendig. Og den er litterært langt stærkere, end man måske forventer af en dokumentarisk fortælling.

Læs den.

'Aisha Rebel - en kvinde i en klan'. I samarbejde med Birgitte Wulff. 403 sider. Grønningen 1. 2026. Er netop udkommet.