Et gammelt ordsprog lyder sådan: ”Man arbejder for at leve”. Dette ordsprog er den dag i dag kendt af stort set alle, både hos unge og ældre. Hvilket trods alt er rigtig nok, vi arbejder netop for at leve. Og ikke omvendt. Men sådan er det nok ikke i realiteten.  

Utrygheden spreder sig

Godt nok arbejder jeg indenfor industri, hvilket for mig betyder fabriksarbejde. Netop indenfor denne branche er der, en utryg stemning for morgendagens arbejde. En utryghed for om den enkelte har sit arbejde i morgen eller om 1 år.

I løbet af de sidste 25 år, så er dagpengenes dækning blevet gradvist forringet

Oveni det, så er dagpengene år for år blevet forringet i forhold til lønnen. Det giver for den enkelte lønmodtager en særlig bekymring. I perioden fra 1994-2018, så er dagpengene for en LO-arbejder faldet med 9 procent og det er simpelthen ikke i orden.

I løbet af de sidste 25 år, så er dagpengenes dækning blevet gradvist forringet og det skaber utryghed blandt lønmodtagerne. Med almindelige ord, så er dagpengene blevet mindre værd og det skaber i sig selv en unødvendig utryghed for lønmodtagerne.

Tryghed vil sikre flere på erhvervsfaglige uddannelser 

Jeg kan godt forstå, at mange unge netop fravælger erhvervsfaglige uddannelser. Det gør de på grund af en stigende pensionsalder og en fortsat udhuling af dagpengeforsikringen. Men fravælgelsen af erhvervsuddannelser ikke bestemt ikke holdbar. Vi har brug for flere faglærte.

Jeg kan godt forstå, at mange unge netop fravælger erhvervsfaglige uddannelser

En god ide for at få trygheden tilbage på arbejdsmarkedet vil være, at indføre en differentieret pensionsalder, skabe bedre efteruddannelsesmuligheder for de ufaglærte og ikke mindst sikre en stærkere arbejdsmiljøindsats. Alene det vil bringe trygheden tilbage til lønmodtagerne, så de ikke behøver at frygte for om der er et arbejde til dem i morgen.  

Et trygt arbejdsmarked en rigtig god investering for alle. Det vil kunne genrejse og styrke arbejdsglæden blandt landets lønmodtagere.