Et vigtigt skridt for et mere socialt Europa

Der er momentum for socialpolitikken i Europa lige nu. Nu skal de gode ord omsættes til praksis, siger Bente Sorgenfrey, formand i FTF.
Fredag har de europæiske ledere underskrevet en aftale om den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det sker efter måneders arbejde, hvor alle EU's medlemsstater har godkendt indholdet af søjlen, der består af 20 principper for et mere socialt Europa.

”Det tyder på, at de europæiske politikere har læst skriften på væggen og indset, at EU ikke kun kan være kendt for nedskæringspolitik, hvis man vil fastholde den folkelige opbakning,” siger Bente Sorgenfrey, formand i FTF, som hilser dagens aftale velkommen.

En ikke-bindende rettesnor
Aftalen er blevet underskrevet på et socialt topmøde i Göteborg, hvor toppen af fagbevægelsen mødtes torsdag og de europæiske stats- og regeringsledere fredag.

Jeg synes, det er meget positivt, at vi nu får en anden diskussion om det europæiske samarbejde, end den vi har haft i lang tid nemlig nedskæringspolitikken.

Den sociale søjle består af 20 principper opdelt i tre kategorier, herunder lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Principperne er ikke juridisk bindende, men skal snarere forstås som hensigtserklæringer, som kan forventes at danne rettesnor for Europa-Kommissionens kommende lovudspil.

”Jeg synes, det er meget positivt, at vi nu får en anden diskussion om det europæiske samarbejde, end den vi har haft i lang tid nemlig nedskæringspolitikken, som har fyldt rigtig meget. Der er mange gode principper, som jo så kun er ord, så jeg vil holde meget øje med, at de også vil blive omsat til praksis. Det har vi brug for,” siger Bente Sorgenfrey.

Danmarks ambivalente forhold
Professor i Statskundskab Dorte Sinnbjerg Martinsen, med speciale i europæisk socialpolitik, kalder ligeledes aftalen for et vigtigt politisk signal. Hun forklarer, at det er første gang i 20 år, at kommissionen tager initiativ til at komme med et bredt socialpolitisk tiltag.

Spørgsmålet er, om kommissionen har autoritet nok til at gennemføre det, da der ligger nogle dybe konfliktlinjer imellem medlemslandene inden for de socialøkonomiske spørgsmål, som gør denne agenda vanskelig.

”Spørgsmålet er, om kommissionen har autoritet nok til at gennemføre det, da der ligger nogle dybe konfliktlinjer imellem medlemslandene inden for de socialøkonomiske spørgsmål, som gør denne agenda vanskelig. For hvis den socialpolitiske agenda skal føres ud i livet, så vil det koste medlemslandene penge. Det er ikke kommissionen, der skal finansiere realiseringen af det her.

I Danmark har både regeringen, fagbevægelsen og vores arbejdsgiverorganisationer haft det lidt vanskeligt med det her.

Et af de lande, der har et ambivalent forhold til fælleseuropæisk socialpolitik, er Danmark, forklarer Dorte Sinnbjerg Martinsen:

”I Danmark har både regeringen, fagbevægelsen og vores arbejdsgiverorganisationer haft det lidt vanskeligt med det her, fordi man på mange måder mener, at vi løser opgaven bedst selv. Fra dansk side har der været en vis frygt for, om det for eksempel vil påvirke den danske model.”

Kan skabe et mere lige Europa
Bente Sorgenfrey, som var i Göteborg i går, for at tale på den danske fagbevægelses vegne, forklarer, at det for den danske fagbevægelse er vigtigt, at det, der står i principperne om den sociale dialog, også følges til dørs – og at de enkelte regeringsledere reelt styrker dialogen i deres egne lande, både på trepartsniveau og på organisationsniveau.

Hvis der skal være folkelig opbakning til det europæiske projekt, så bliver man nødt til at tage skeen i den anden hånd

”Jeg tror, at det vil ske i nogle lande. Vi har brug for at få et fælleseuropæisk pres på det her område. Det vil kunne skabe et mere balanceret Europa, hvor uligheden vil blive mindre. Vi har kunnet se, hvordan uligheden er steget under og efter krisen, så nu har vi brug for at få balancen genoprettet.”

Tror du det vil lykkes?

”Ja det tror jeg, for både kommissionsformanden, beskæftigelseskommissæren og en række andre højt placerede europæiske politikere er meget bevidste om, at hvis der skal være folkelig opbakning til det europæiske projekt, så bliver man nødt til at tage skeen i den anden hånd og vise, at man ikke kun er nogle der er garanter for nedskæringspolitik, men også gerne vil sociale forbedringer for borgere i Europa. Der er meget på spil, for hvis det her ikke lykkes, så vil mange af os, der bakker op om det europæiske projekt, få sværere ved at argumentere for projektet.”

 

Læs alle 20 principper her.


Kommentarer fra Facebook