EU-aftale med Tyrkiet giver udlændingemyndigheder hovedbrud

Endnu engang er EU's associeringsaftale med Tyrkiet støt ind i den danske udlændingelov. Det sker på et tidspunkt, hvor regeringen frygter konsekvenser af ny sag om tyrkeres ophold.
EU’s associeringsaftale med Tyrkiet fortsætter med at skabe problemer for de danske udlændingemyndigheder.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) oplyser således til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg, at udlændingemyndighederne i januar blev opmærksomme på en “fejladministration” af familiesammenføringsreglerne, som netop skyldes associeringsaftalen.

Associeringsaftalen betyder, at tyrkiske statsborgere, som arbejder i Danmark, har en særlig ret til ophold, som går længere end hvad der normalt gælder for borgere fra ikke EU-lande. Det skyldes, at aftalen betyder, at den fri bevægelighed til dels gælder for tyrkiske borgere.

Den tyrkiske statsborger skal dog være ”økonomisk aktiv”. Med andre ord skal vedkommende kunne forsørge sig selv og sin familie og ikke ligge samfundet til last. Hvis en tyrkisk statsborger mister sit job, vil det som reglerne er i dag kunne betyde, at familien mister sin opholdsret.

Skærpede krav

Problemet skyldes, at da Danmark i 2017 skærpede det såkaldte opholdskrav, så en herboende udlænding skal have haft lovligt ophold i 11 år, før vedkommende kan få ægtefællesammenføring, var man i denne forbindelse ikke opmærksom på den særlige aftale med Tyrkiet.

Med det resultat, at udlændingemyndighederne nu er blevet opmærksom på 32 sager, hvor herboende tyrkiske statsborgere har fået afslag på familiesammenføring med henvisning til den forkerte paragraf i udlændingeloven.

I praksis har det dog vist sig, at kun én sag har krævet en genoptagelse - og omgørelse - mens den herboende tyrkiske statsborger i tre andre sager nu har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, og at de pågældende som følge heraf vil blive vejledt om muligheden for at ansøge om ægtefællesammenføring på et tidligere tidspunkt end ellers oplyst.

Grundlag for genoptagelse eller vejledning

“I de øvrige sager har myndighederne fundet, at der ikke var grundlag for genoptagelse eller vejledning,” skriver Mattias Tesfaye.

Tysk sag truer

Senest har en tysk domstol spurgt EU-Domstolen til råds om fortolkning af en sag om tyrkiske familiers ret til ophold, hvilket har fået Danmark til at gå ind i sagen for at forhindre, at det får konsekvenser for udlændingepolitikken.

Indtil nu har det, at en tyrkisk familie har børn, der går i skole i Danmark nemlig ikke i sig selv betydet, at barnet og dets familie kan få forlænget deres ophold i her i landet, hvis familien ikke længere kan forsøge sig selv.

Men i en konkret tysk sag om fortolkning af EU-Tyrkiet associeringsaftalen, er det imidlertid det, der er sagens kerne.

Den danske regering vil imidlertid forhindre, at en tyrkisk familie, som har børn der går i skole i Danmark kan få ret til fortsat ophold i Danmark alene på den baggrund.

Fortolkning

EU-Domstolen har i flere domme fortolket udvidende på EU-Tyrkiet associeringsaftalen og slået fast, at tyrkiske borgere har tæt på de samme rettigheder for fri bevægelighed som EU-borgere har.

Domstolens domme og EU-Tyrkiet associeringsaftalen har givet anledning til stor debat i Danmark, fordi aftalen betyder, at tyrkiske borgere får relativt vidtgående rettigheder, selvom Tyrkiet ikke er med i EU.

Kunne ”ryste” dansk udlændingepolitik

EU-Domstolen har tidligere dømt imod Danmark i en relateret sag fra 2019 om det danske tilknytningskrav. Sagen fik stor opmærksomhed og blev udråbt til at kunne ”ryste” dansk udlændingepolitik.

Konsekvenserne af dommen viste sig dog at være mindre end først antaget, da det i praksis alene var 138 tyrkiske ægtefæller, som i strid med associeringsaftalen havde fået afslag på deres opholdstilladelse på baggrund af det daværende, danske tilknytningskrav.

Associeringsaftalen er fra 1963 og gælder fuldt ud i Danmark på trods af det danske retsforbehold.

Associeringsaftalen

EU' associeringsaftale med Tyrkiet har en række konsekvenser for herboende tyrkiske statsborgere.

  • Økonomisk aktive tyrkiske statsborgere kan have særlige rettigheder til at fortsætte deres lovlige ophold i Danmark, selvom grundlaget for deres oprindelige opholds- og arbejdstilladelse ikke længere er til stede. Dette gælder også familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, uanset familiemedlemmernes nationalitet.
  • De særlige rettigheder for tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer til fortsat ophold i Danmark er fastlagt i aftalen af 12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftalen), tillægsprotokol af 23. november 1970 til aftalen samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980. Dertil kommer en række nyere domme fra EU-domstolen.
  • Formålet med associeringsaftalen er at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem Tyrkiet og det nuværende EU samt gradvist at gennemføre arbejdskraftens fri bevægelighed mellem aftalens parter.

Kilde: Ny i Danmark.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Den historiske hukommelse er åbenbar kort. I årene 1920-1922 udviste det nydannede Tyrkiet brutalt omkring 1,3 millioner græsk-ortodokse katolikker. De havde godt nok boet i det "tyrkiske" område i et par tusinde år, men nej, ud skulle de og som hovedregel uden ejendele.
Kun godt 40 år senere undertegner EF en associeringsaftale der begunstiger tyrkeres ophold i EF! Hvilken himmelråbende historisk fejltagelse af de daværende europæiske politikere. Og efter at vi indmeldte os i EF, hænger vi på den aftale. Tragisk, men også tankevækkende.

Løsningen er selvfølgelig, at Danmark forlader EU, hvorefter EU kan importere og beholde lige så mange tyrkere, de ønsker, imens vi kan påbegynde hjemsendelserne.

Besynderligt at danskere ikke må bestemme, hvem der skal bo i Danmark. Det er suverænitetsafgivelse så det batter.

Annonce