☰
☰
Annonce
EU afviser mindstelønskritik og regeringen vil have kødfri dage
Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.
Denne dag kan byde på nyheden om, at EU afviser at snige en mindsteløn ind ad bagdøren, at regeringen foreslår kødfri dage og elbiler i det offentlige - og at antallet af coronasmittede er faldet en smule. Og så er den tidligere formand for Labour blevet suspenderet.
Tak fordi du læser med.
EU-kommissær afviser dansk kritik: Ingen mindsteløn ad bagdøren
Efter et par dage med omfattende kritik fra fagbevægelse, regering og arbejdsgivere i Danmark, forsøger EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit at mane bekymringerne i jorden, når det kommer til frygten for, at Danmark kan blive tvunget til at indføre mindsteløn ved lov.
”Jeg har altid sagt til dem, at jeg ville garantere, at vi ikke blander os i deres systemer. Og endnu bedre, at vi sikrer, at deres systemer er beskyttede,” siger han i et interview med Altinget.
Det skriver Fagbladet 3F.
Nicolas Schmit understreger, at det er arbejdsmarkedets parters rolle som løndannere, som han med sit forslag forsøger at fremme på tværs af EU. Og han har bevidst undtaget de lande, som Danmark, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, fra de fleste af det nye direktivs bestemmelser.
Nicolas Schmit mener, at der er mange misforståelser knyttet til det forslag et nyt EU-direktiv om mindsteløn, der blev fremlagt onsdag.
Modellen er at tvinge de 21 lande med en lovbestemt mindsteløn til at se niveauet efter i sømmene og retfærdiggøre, om det reelt er en løn, man kan leve af i det land.
”Vi er ikke ude på at sætte lønninger med dette direktiv, for det tillader traktaten ikke. Vi skaber en ramme for at forbedre situationen i lande med mindsteløn, hvor den mindsteløn er meget lav, og få en fremdrift og udvikling mod et mere anstændigt lønniveau,” siger Nicolas Schmit til Altinget.
Ifølge kommissæren ville det slet ikke være nødvendigt med direktivet, hvis løn blev aftalt på samme måde som i Danmark alle steder i Europa.
”Uheldigvis er det ikke sådan. Vi har store løngab, som skaber socialt pres i de lande, hvor lønningerne er lave, og som også kan øge presset på andre medlemsstater,” siger han.
Hvis under 70 procent er dækket af en overenskomst, skal der ifølge direktivet laves en handlingsplan for at komme op igen. Men der er ifølge Nicolas Schmit ikke sanktioner forbundet med det for Danmark og de fem andre lande uden mindsteløn (Sverige, Østrig, Finland, Italien og Cypern).
”De kan opfordre arbejdsmarkedets parter til at udbrede dækningen af overenskomsterne. Der er ikke andre konsekvenser. Det er ikke noget med, at hvis man ryger under 70 procent, så skal man til at introducere en lovbestemt mindsteløn,” understreger beskæftigelseskommissæren.
Wammen foreslår grøn strategi med kødfri dage og elbiler i det offentlige
To kødfrie dage i kantinerne på statslige arbejdspladser, grønne biler i det offentlige i 2030 og krav om, at statslige institutioner skal købe miljømærkede produkter.
Det er nogle af de første elementer i den strategi for mere grønne offentlige indkøb, som regeringen nu foreslår.
Det skriver Altinget.
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede torsdag strategien på et pressemøde, hvor også formændene for kommunerne og regionerne.
Det offentlige køber hvert år mad, medicin, biler, byggeri, kopipapir og meget andet ind for 380 milliarder kroner, hvis man regner statens selskaber med. Hidtil har der været fokus på prisen. Men fremover skal der altså også tages højde for klimavenlighed, når det offentlige køber ind, fortæller Nicolai Wammen.
"De offentlige indkøb rummer et stort potentiale. Dels med konkrete løsninger, som kan nedbringe vores udledninger her og nu og bidrage til klimamålsætningen, dels for at skubbe på udviklingen af mere klimavenlige produkter og services på sigt," siger han.
Kommunernes formand Jacob Bundsgaard (S) og regionernes formand Stephanie Lose (V) bakker planerne op.
"I Danske Regioner har vi forstået alvoren, og vi vil gerne yde vores bidrag," siger Stephanie Lose. Hun oplyser, at regionerne køber ind for 40 milliarder kroner hvert år.
Det er ikke kun medicin og sygehusudstyr, men også materialer i forbindelse med byggeri og anlæg.
Regeringen lægger ikke i første omgang op til at stille bindende krav til kommuner og regioner.
860 nye coronasmittede
Der er registreret 860 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark, oplyser Statens Serum Institut.
Det skriver Danmarks Radio (DR).
Det er færre end i går, hvor tallet var 1.017 smittede.
Faldet skyldes formentlig, at der er sket et fald i antallet af analyserede prøver. Det seneste døgn er der kommet svar på 48.661 tests. I går var var dette tal 63.659 analyserede tests.
Samtidig stiger antallet af indlagte med tre til 139.
Der er registreret et nyt dødsfald. I alt er 716 døde med coronavirus i Danmark siden starten af marts.
Udenrigsministeren efter knivdrab i Frankrig: ”Vi står skulder ved skulder”
Torsdagens knivangreb ved en kirke i Nice har fået Frankrig til at øge sikkerhedstruslen til det højeste niveau.
Ved angrebet blev tre dræbt flere såret og ifølge Nices borgmester Christian Etrosi tyder alt på, at der er tale om et terrorangreb. Det er dog endnu ikke klarlagt, præcis hvad motivet bag angrebet skulle have været.
”Danmark står skulder ved skulder med vores franske venner og allierede,” skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Twitter.
placeholder
Den franske regeringe har indkaldt til krisemøde, og den franske anti-terror anklagemyndighed er blevet bedt om at efterforske angrebet.
Jeremy Corbyn suspenderet fra Labour
Den tidligere leder af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn er blevet suspenderet fra partiet. Det sker efter offentliggørelsen af en rapport om antisemitisme i partiet.
Det skriver TV2.
Rapporten fra den britiske "Equality and Human Rights Commission" blev offentliggjort i dag, og indeholdt en stærk kritik af Labour. Rapporten kommer, efter beskyldninger om antisemitisme har været rejst adskillige gange i perioden fra 2015 til april i år, hvor Corbyn var leder af partiet.
Kommissionens rapport opregner mindst 20 tilfælde af antisemitisme i partiet, og vurderer, at i hvert fald to tilfælde er direkte lovovertrædelser, som partiet kan stilles juridisk til ansvar for.
Ovenikøbet påviser kommissionens rapport, hvordan Labour i en række tilfælde ignorerede klager eller direkte saboterede behandlingen af dem.
Jeremy Corbyn og partiets øvrige ledelse ”gjorde ikke nok for at forhindre antisemitisme, og i værste fald kunne det virke, som om man accepterede det", skriver kommissionen.
Kommissionens rapport placerer ikke ansvaret på enkeltpersoner, men nøjes med at fastslå partiets ansvar.
"Ansvaret for antisemitisme i Labour kan ikke placeres hos en enkelt person," sagde kommissionens chefundersøger Alasdair Henderson i dag, da rapporten blev fremlagt.
Men Jeremy Corbyn bliver nævnt adskillige gange i forbindelse med indblanding i behandlingen af klager over antisemitisme.
"Der er fundet bevis for politisk indblanding i klagebehandlingen. I 23 tilfælde har partilederens kontor blandet sig utilstedeligt i sagerne," skriver kommissionen.
Jeremy Corbyns første kommentar til rapporten var, at dens konklusioner var ”overdrevne”.
Den kommentar var med til at få ham suspenderet.
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.
Kommentarer
Statsdikterede kødfrie dage !!!! Det er det mest åndsvage forslag jeg længe har hørt.
Jeg går ud fra at partiet gerne vil tilbage til max.20 % af stemmerne igen. De gør sig ihvertfald umage for at komme ned i vælgertilslutning.
I lang tid har regeringen og støttepartierne været så langt foran, at spændingen har været nærmest helt væk. Det er de tydeligvis opsat på at gøre noget nu ved med indførelsen af de kødfrie dage i offentlige kantiner.