Det såkaldte RUT-register skal sikre, at de danske myndigheder – særligt SKAT og Arbejdstilsynet – kan føre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte.
Udenlandske virksomheder skal registre sig i RUT, hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark. Gør en virksomhed ikke det, kan den sanktioneres med en bøde på 10.000 kr.
Selvstændigt erhvervsdrivende skal ikke længere registreres i RUT-registret.
Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som ved udgangen af sidste år sendte en såkaldt åbningsskrivelse til den danske regering.
Hvis EU-Kommissionen mener, at et af unionens medlemslande har vedtaget en lov, som bryder med en traktat, direktiv eller forordning, kan Kommissionen sende en åbningsskrivelse til det pågældende land.
Hvis det ikke fører til tilfredsstillende ændringer, kan Kommissionen sende en ”begrundet udtalelse”. Næste skridt er, at sagen bliver taget op ved EU-domstolen.
I mange tilfælde er der tale om falske selvstændige
Hos fagforeningen 3F frygter man, at det vil føre til øget social dumping og flere falske selvstændige, hvis EU får held med at erklære dele af det danske RUT-register ulovligt.
”Det kan få alvorlige og omfattende konsekvenser, hvis selvstændige ikke længere skal registreres i RUT. Op mod 50 procent er alenemestre. I mange tilfælde er der tale om falske selvstændige. Det har vi brug for RUT til at afsløre. Ellers kan det blive et stort smuthul,” siger næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard, til Fagbladet 3F.
Falske selvstændige er en betegnelse for håndværkere, såsom tømrere, murere og betonarbejdere, der på papiret har deres eget lille firma uden nogen ansatte, men som ofte indgår i et såkaldt sjak med andre håndværkere.
Vedkommende hyres som selvstændig, men er reelt ansat som lønmodtager.
Ved at hyre denne type medarbejder kan arbejdsgiveren undgå at ansætte den falske selvstændige på overenskomstmæssige vilkår og kan dermed slippe for at leve op til overenskomstkrav som løn under sygdom, pension, efteruddannelse etc.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at RUT-registret er et vigtigt redskab til at sikre, at udenlandske medarbejdere er ansat under ordnede forhold i Danmark.
”Fri bevægelighed må ikke ske på bekostning af ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet. Der har været en dialog med Kommissionen, og jeg håber naturligvis, at vi kan få en afklaring snarest,” lyder det fra beskæftigelsesministeren i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.
Fri bevægelighed må ikke ske på bekostning af ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet
Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, betragter sagen som et eksempel på, at EU sætter fri konkurrence over arbejdstagerrettigheder.
”EU-lovgivningen er sjældent til gavn for lønmodtagerne. Hele det indre marked er indrettet til gavn for arbejdsgiverne. Vi skal ikke lægge os fladt ned. Så må domstolen træffe en afgørelse. Og så må vi lave lovgivningen om,” siger Søren Søndergaard.
I maj sidste år vedtog samtlige partier i Folketinget en lovændring, der gav Arbejdstilsynet mulighed for at udstede daglige tvangsbøder til udenlandske virksomheder, der ikke melder sig i RUT-registret.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget foreslog Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, at hæve satsen for dagbøder med 50 procent – fra 1.000 til 1.500 kr.
Ændringsforslaget fik tilslutning fra samtlige partier, og næstformand for 3F's byggegruppe, Palle Bisgaard, kaldte det dengang for en ”glædens dag” over for Netavisen Pio:
”Det her har vi kæmpet for i årevis, ja, faktisk siden RUT-registeret blev oprettet tilbage i 2009. Det er en glædens dag.”