EU dropper forslag mod diskrimination: Kvinder med handicap er særligt udsatte, lyder kritik 

Kvindernes Europa

EU dropper forslag mod diskrimination: Kvinder med handicap er særligt udsatte, lyder kritik 

Efter 17 år uden enighed har Europa-Kommissionen droppet forslaget om et direktiv mod diskrimination. Det ærgrer man sig over hos European Disability Forum, der peger på, at diskrimination rammer europæiske kvinder med handicap

Foto: Colourbox

Lørdag 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. Og på handicapområdet i Europa er der stadig noget at kæmpe for, ifølge organisationen European Disability Forum.

Efter 17 år uden enighed har Europa-Kommissionen droppet forslaget om et direktiv mod diskrimination. Det ærgrer man sig over hos European Disability Forum, der peger på, at diskrimination rammer europæiske kvinder med handicap.

For få uger siden præsenterede Europa-Kommissionen et samlet arbejdsprogram for 2025. Heri står blandt andet, at forslaget om et direktiv mod diskrimination på baggrund af seksualitet, alder, religion og handicap annulleres.

Og det har skabt stor utilfredshed hos en række organisationer.

I organisationen European Disability Forum er man bekymret over, at der i samme omgang ikke er kommet en ny plan for at bekæmpe diskriminationen, fortæller administrerende direktør, Catherine Naughton.  

“Jeg synes, der er en mangel på seriøsitet omkring det her område. Tilbagetrækningen af et ‘Equal Treatment Directive’ viser mangel på politisk vilje,” siger Catherine Naughton til Netavisen Pio.

Forslaget blev præsenteret i 2008 og har været undervejs i 17 år, fordi EU’s medlemslande ikke har kunnet enes om en lov.

Valget om at droppe forslaget vil ifølge Catherine Naughton gå ud over personer, der ofte bliver overset i politiske beslutninger.

I European Disability Forum fremhæver man blandt andet, at handicap er et væsentligt aspekt af kvinders rettigheder i EU.     

Kvinder med handicap rammes hårdere

Tredive millioner mennesker i EU har et anerkendt handicap, der giver dem ret til en særlig behandling i deres land ifølge Europa-Kommissionen.

Det dækker overordnet over personer med langvarige fysiske, psykiske, intellektuelle og sensoriske funktionsnedsættelser - selvom definitionen varierer fra land til land.

Kvinder med handicap rammes hårdere end kvinder generelt

Det reelle tal, for personer med et handicap, kan dog være langt højere ifølge Eurostat. I deres undersøgelse peger omkring 30 procent af EU’s kvinder over 16 år på, at de er begrænsede i dagligdagens aktiviteter på grund af deres helbred.

Og ifølge Catherine Naughton er kvinder med handicap blandt de kvinder, der i højere grad påvirkes af diskrimination.

“Kvinder med handicap rammes hårdere end kvinder generelt, både når man ser på vold, udelukkelse fra beslutningsprocesser, fattigdom, på internettet og i forhold til institutionalisering,” siger Catherine Naughton.

Forestillingen om, at de ikke ønsker at få børn og ikke er i stand til at have børn, eller at de ikke har et ønske om sex, efterlader dem i en meget sårbar situation

Det handler ifølge direktøren blandt andet om, at der florerer en række stereotyper om kvinder med handicap.

“Forestillingen om, at de ikke ønsker at få børn og ikke er i stand til at have børn, eller at de ikke har et ønske om sex, efterlader dem i en meget sårbar situation, når det kommer til deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder,” siger Catherine Naughton.

Helt konkret er tvunget sterilisering en form for vold, som nogle europæiske kvinder med handicap udsættes for, fordi det ikke er forbudt ved EU-lov, påpeger hun.

Ønsker handicap-fokus i kvinders rettigheder 

Diskrimination mod kvinder med handicap er årsagen til, at man hos European Disability Forum ønsker, at handicap indtænkes i EU’s initiativer for kvinders rettigheder.

Hvis et initiativ indebærer at oprette et shelter til kvinder, skal man eksempelvis have ekstra opmærksomhed på tilgængeligheden for dem med et handicap

Det gælder blandt andet unionens Gender Rights Strategy og EU’s planer om et Roadmap for Women's Rights, som forventes at blive præsenteret fredag/i dag.

“Hvis et initiativ indebærer at oprette et shelter til kvinder, skal man eksempelvis have ekstra opmærksomhed på tilgængeligheden for dem med et handicap og på at identificere handicap for at kunne inkludere dem,” siger Catherine Naughton.

For at fremhæve overlappet mellem køn og handicap udgav organisationen i sidste måned en liste over stereotyper, der er knyttet til kvinder med handicap.

Afventer EU’s strategi for handicap

Ansvaret for handicapområdet i EU ligger hos den belgiske kommissær for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib.

Noget af det, som kommissæren i den kommende tid vil se nærmere på, er netop et fokus på handicap på tværs af EU’s politikområder.

Samtidig vil hun blandt andet gøre det nemmere at leve et selvstændigt liv og sikre bedre adgang til produkter, ydelser og infrastruktur for personer med et handicap.

Det fortalte Hadja Lahbib for nylig i en tale til den Europæiske Disability Intergroup. Her nævnte kommissæren desuden, at hun vil sætte gang i EU’s Strategi for personer med handicap 2021-2030.  

De ting, som kommissæren har nævnt, forpligter ikke rigtig til nogen konkret handling eller nogle konkrete mål

Det er da også muligt, at initiativer mod diskrimination på baggrund af handicap, kan blive en del af strategien, lyder det fra Catherine Naughton. Alligevel savner hun konkrete forpligtelser på området.

“De ting, som kommissæren har nævnt, forpligter ikke rigtig til nogen konkret handling eller nogle konkrete mål. Så vi ser frem til at se en detaljeret plan i strategien for personer med handicap for de kommende fem år,” siger direktøren.

Ønsker samtidig bindende lov

Selvom kommissær Lahbib vil arbejde for et større fokus på handicap på tværs af flere området, ønsker man hos European Disability Forum samtidig et direktiv mod diskrimination.

“Et Equal Treatment Directive vil være et meget magtfuldt værktøj, fordi det vil være en lov. For eksempel kan initiativerne i EU’s Women's Rights Roadmap derimod være informationskampagner og af en anden karakter end permanent lovgivning,” siger Catherine Naughton.

Derfor har organisationen heller ikke givet op på at redde direktivet mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering, alder, religion og handicap.

Det er nemlig først om seks måneder, at forslaget om et Equal Treatment Directive officielt vil blive annulleret.

 

Kommissær Hadja Lahbib er ikke vendt tilbage på Netavisen Pios henvendelse om at bidrage med en kommentar.

 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Ida Svantemann

Freelancejournalist

Kommentarer

Indsendt af Leif Tullberg (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.03.2025 - 14:40

Post-Nords kollaps: Et resultat af årtier med inkompetence Af Leif Tullberg, tidligere adm. direktør for DSV 1976-2005: Post-Nord Danmarks beslutning om at trække sig ud af brevmarkedet ved udgangen af 2025 markerer enden på en æra – og afslører en dyb fiasko i ledelsen af en virksomhed, der engang var en hjørnesten i dansk infrastruktur. Dzevad Ramic fra 3F Post beskriver konsekvenserne: 1.500 job tab, et privat monopol under DAO, Stigende priser og forringet service til de 280.000 danskere, der stadig er afhængige af fysisk post. Men dette er ikke blot et uundgåeligt resultat af digitalisering eller den nye postlov fra 2023. Det er kulminationen på årtier med inkompetent strategisk ledelse, som jeg selv oplevede allerede i halvfemserne. Tilbage i halvfemserne deltog jeg i møder med Post Danmarks ledelse som repræsentant for DSV, Hvor vi tilbød samarbejde om logistikløsninger. Jeg advarede dem dengang om, at brevforsendelser ville forsvinde over de kommende år, Erstattet af sikre digitale alternativer som mails og PDF’er. Jeg argumenterede for, at fremtiden lå i at omstille sig til logistik og pakker – et marked, vi i DSV allerede så vokse. Men Post Danmarks ledelse hånede mig. De insisterede på, at breve ville stige i volumen, angiveligt for at "bekræfte mails". Det var som at smide vand på en gås – de nægtede at lytte. Hvis Post Danmark dengang havde taget advarslen alvorligt og sadlet om, kunne de have undgået de massive underskud, Der senere ramte. I perioden 2015-2024 alene har PostNord Danmark oparbejdet et underskud på mellem 5 og 6 milliarder kroner, inklusive nedskrivninger som de 390 millioner kroner i 2024 på en brevforretning, der nu er død. Disse tab kunne være undgået, hvis de havde investeret i logistik frem for at klamre sig til en forældet brevmodel. 3F Post peger på den nye postlov fra 2023 som en direkte årsag til, at PostNord ikke længere kan opretholde et landsdækkende brevnetværk. Men loven er kun det sidste søm i kisten. Den virkelige katastrofe begyndte meget tidligere med en ledelse, der undlod at tilpasse sig markedets realiteter. Resultatet? Priser på brevforsendelser er steget over 100% siden 2024, sårbare borgere mister vital kommunikation, og staten risikerer at stå med regningen for et markedsvift. Samtidig overlades markedet til et privat monopol under DAO, præcis som 3F Post frygtede. Jeg ser dog et lyspunkt i PostNords omstilling til en rendyrket pakkevirksomhed, som Ramic også nævner. Det er ironisk, at det netop er logistik og pakker – det jeg foreslog i halvfemserne – der nu er deres redning. Men det kommer for sent for de 1.500 medarbejdere, der mister jobbet, og for danskerne, der betaler prisen for årtier med kortsynet ledelse. Post Nords kollaps er ikke en uundgåelig skæbne – det er et monument over inkompetence. Med venlig hilsen, Leif Tullberg Bedste hilsen. Leif Tullberg Tidligere 29 år ADM-DSV.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.