Tabte menneskeliv, masselukninger af virksomheder og massiv økonomisk afmatning var blandt de følger, som corona-pandemien fik, da den for alvor ramte Europa. 

Det, som senere blev kendt som corona-krisen, udgjorde ikke kun en akut sundhedsfare i mange EU-lande, men blev også en krise, der handlede om økonomisk og social overlevelse for mange lande og borgere. 

Derudover viste krisen med tydeligt, at vi lever i en grænseløs verden, hvor lokale sygdomsudbrud hurtigt kan udvikle sig til globale pandemier - og at udfordringerne ikke kan løses af de enkelte lande, men kun i fællesskab - både på europæisk og globalt plan. 

For at hjælpe medlemslandene til at komme ud af corona-krisen vedtog EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde i juli 2020 en fælles genopretningsplan for medlemslandene. 

Man blev her enige om at etablere den såkaldte genopretningsfond, som vil have en samlet størrelse på 806,9 mia. euro.

Dette skal bl.a. være med til at genoprette medlemslandenes økonomier og skabe muligheder og arbejdspladser i hele EU. 

Af genopretningsfondens midler vil de 390 mia. euro blive givet til medlemslandene som direkte tilskud. Det ventes, at de syd- og østeuropæiske lande vil blive de største modtagere af fondens midler. De resterende af midlerne vil blive stillet til rådighed som lån.

Er det den rigtige vej ud af krisen? Hvilken betydning kommer det til at få for Danmark? og er det et styrket eller svækket EU, som står tilbage på den anden side af corona-krisen?

Dette skal vi prøve at blive klogere på, når vi stiller skarpt på EU’s genopretningsplan med vores panel bestående af: EU-chef hos Dansk Metal Johan Moesgaard Andersen, sekretariatsleder hos Nyt Europa Julie Rosenkilde og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Vært er chefredaktør for Netavisen Pio Niels Jespersen. 

Debatten afholdes af Netavisen Pio i samarbejde med Socialdemokratiet med støtte fra Europa-Nævnet.