Så hvordan påvirker arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa det danske arbejdsmarked. Kort sagt mener jeg slet ikke, vi bliver påvirket nok!
Med den rivende udvikling foran os har Danmark brug for en ny type samtale om reformering af det danske arbejdsmarked; Vi har brug for at ændre det negative narrativ om udlændinge, og reformere lovgivning, der afskrækker danskere fra at forlade landet og gør det vanskeligt at komme tilbage. En samtale, der vender diskursen fra protektionistisk til åben og konstruktiv.
Covid19 har vist os, hvor vigtigt solidaritet er i Europa, og hvordan vi er afhængige af hinanden.
Det er i denne kontekst, at den klassiske danske forsvarsposition og diskussion om social dumping og bekymring om mindsteløn skal finde et nyt toneleje. Heldigvis er der hjælp at hente.
I juni 2019 blev den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, European Labour Agency (ELA), lanceret.
ELA har til opgave at beskytte den mobile arbejdskraft i Europa, og at samarbejde med medlemsstater og “forbedre den grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet samt at tackle misbrug.” (afsnit 5 i forordning 2019/1149).
"Det fremsynede er at diskutere, hvordan vi kan tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft nu og fremefter"
Arbejdsmarkedsmyndigheden er en ressource for lokale organisationer og dets formål er at fremme den frie bevægelighed samt beskytte borgeres rettigheder på de forskellige europæiske arbejdsmarkeder.
Dermed har det europæiske mobile arbejdsmarked fået en ny institutionel støtte, som medlemsstater og fagforeninger opfordres til at læne sig op ad og bruge - både 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation har budt myndigheden velkommen.
Dog vækker Mindstelønsdirektivet mindre glæde.
Selvom direktivet understreger at kollektiv forhandling, er den gyldne standard og at kollektiv overenskomstforhandling fremhæves som årsagen til mindre lønforskel, så er Danmarks regering imod, fordi Danmarks stærkeste fagforeninger er imod. Direktivet taler ellers sit klare sprog:
”Det griber ikke ind i medlemsstaternes frihed til at fastsætte lovbestemte mindstelønninger eller at fremme adgangen til beskyttelse af mindstelønninger gennem kollektive overenskomster i overensstemmelse med hvert enkelt lands traditioner og særlige forhold og med fuld respekt for de nationale kompetencer og arbejdsmarkedets parters aftalefrihed… Dette direktiv fastsætter heller ikke lønniveauet, som falder ind under arbejdsmarkedets parters aftalefrihed på nationalt plan og ind under medlemsstaternes kompetence på dette område.”
Danmarks kritik ignorerer derimod det faktum at 21 medlemslande i EU har en mindsteløn, og at de fortsatte ulige lønforhold i Europa umuliggør en balanceret udvikling på kontinentet.
Sverige har senest meldt sig som tilhænger af Mindstelønsdirektivet, så igen mener jeg, vi må stille spørgsmålstegn ved, hvorfor danske fagforeninger og det politiske Danmark er tilbageholdende overfor EUs ambitioner, når det drejer sig om at modernisere og understøtte et mere reguleret og mere mobilt arbejdsmarked med danske erfaringer som best practice?
Danmark har brug for flere hænder på arbejdsmarkedet, og med udsigten til stigende lønlighed i Europa kan vi ikke længere lokke med pengepungen alene.
Vi har derfor brug for en ny form for samtale om det danske arbejdsmarked, og om Danmarks holdning til EU og Europa.
Med det Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed samt Mindstelønsdirektivet, har vi nu to tiltag på europæisk plan, der søger at regulere og styrke borgernes rettigheder i Europa.
Det er på tide at læne os ind i det europæiske samarbejde
Jeg mener derfor, at det fremsynede er at diskutere, hvordan vi kan tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft nu og fremefter.Det vil blandt andet betyde en mere pragmatisk tilgang til migration, familiesammenføring, samt mere proaktiv informationshåndtering til de mange europæere og internationale medborgere, der allerede bor i Danmark.
Der er gode hensigter i Finansloven, der gav ekstra midler til at fremskynde processen med at akkreditere udenlandske eksamener af blandt andet sundhedspersonale.
Danmark har nogle demografiske realiteter forude, og de næste års arbejde fra EU’s side vil søge at styrke ligestillingen på det europæiske arbejdsmarked og skabe retsbevidste borgere. Derfor mener jeg også, at vi har brug for progressive fagforeninger, der forstår det revolutionerende arbejdsmarked og kan tage favntag med den europæiske udvikling.
Hvis vi kan ændre samtalen i Danmark og kan se arbejdskraftens frie bevægelighed som en del af løsningen på vores udfordringer, så vil vi ikke alene kunne styrke mulighederne for Danmark som et innovativt og socialt ansvarligt land. Vi kan også være med til at forme fremtidens Europa ved netop at dele vores gode erfaringer indenfor kollektive overenskomster.
Det er på tide at læne os ind i det europæiske samarbejde.
Kommentarer
"vi skal ændre det negative narrativ om udlændinge og EU"
Så skal visse udlændinge tage sig alvorligt sammen, og det samme gælder EU.
EUs manglende indsats mod migranter er en katastrofe. Før EU sender dem hjem før er der ikke sendt et klart signal om at 'vi vil ikke ha' Jer'. Vi skal selv bestemme hvem vi lukker ind i vores hjem.
"færre yngre til at tage aktivt del på arbejdsmarkedet" du kan jo starte med at omvende personerne bandemiljøet.
"hvordan vi kan tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft nu og fremefter" nej til flere gæstearbejdere der bliver i DK. Hjem når der ikke er mere arbejde.
"arbejdskraftens frie bevægelighed" som også er de kriminelles frie bevægelighed!
Fortæl mig Kathrine Richther, hvad bidrager VOLT med, andet end snak, til at skubbe europa i den 'rigtige' retning? Hvem financierer Jer?
Kathrine Richther er tilhænger af EU's opholdsdirektiv lige indtil en EU-statsborger, der har haft lovligt ophold i Danmark i over 10 år, voldtager hendes datter og slipper for udvisning.
Kære Peter,
Voldtægt straffes med fængsel.
EU borgere kan blive overført til fængsler i deres hjemland i henhold til EU-lovgivning: https://e-justice.europa.eu/96/DA/detention_and_transfer_of_prisoners
Ja, jeg er tilhænger af EUs frie bevægelighed, der gør, at vi kan rejse uhindret, tage arbejde i andre lande og vi kan samarbejde på tværs af grænser.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM%3Al33152
Kære Kurt,
Tak for din kommentar og dine spørgsmål. Lad mig begynde med det sidste: Volt er finansieret af medlemsgebyrer og donationer - du kan se vores største donorer her: www.volteuropa.org/transparency
Jeg er enig med dig i, at EUs ikke er i stand til at handle godt nok overfor illegal migration - det skyldes dog medlemslandene, hvor medlemsstater, heriblandt Danmark, igen og igen næsgter at addressere dette kollektivt. Vi i Volt mener at vi skal reformere Dublin-forordningen og skabe en mere fair og fornuftig fordelingsnøgle, der tager højde for modtagerlandets behov, kapacitet og økonomiske formåen.
Der er gode erfaringer med at omvende folk i Bandemiljøet fra Det Kriminalpræventive Råd ( https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/exit-fra-bander ) men når jeg taler om at vi skal være bedre til at omfavne det europæiske arbejdsmarked, så er det fordi vi ikke gør det godt nok.
Vi har skåret i danskundervisning, vi gør det sværere for folk at få et sted at bo, det er vanskeligt at få et job og Danmark slår næsten INGEN job op på Europas jobportal, EURES. Vi rekrutterer igennem danske og lokale netværk i stedet for at lade os blive klogere og få nye perspektiver.
Og endelig: Danmark burde fjerne vores retsforbehold, så vi rent faktisk KAN samabejde meget nemmere med EUroPol og hjælpe med netop den grænseoverskridende kriminalitet, som ellers er jævnt faldende (https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Crime...)
Hvis Danmark skal opretholde sin levestandart er det nødvendig med mere indvanding. Der bør lukkes op for arbejdskraft gennem en form for greencard ordning, hvor mennesker med de rette kompetencer inviteres til Danmark sammen med deres familie for at arbejde. Hvis de har været i gang i f.eks. 5 år og faldet godt til kan de få en permanet arbejds- og opholdstilladelse, hvis de ønsker det. Og sidenhen statsborgerskab.
Hvad med alle de indvandrere, der ikke gider arbejde?
Jeppe, og så er det lige meget hvor i verden de kommer fra og hvilken kulturog religion de bringer med sig?
Kære Jeppe,
Jeg er meget enig med dig ift GreenCard-ordning - faktisk har EU allerede etableret et sådan kort. Det hedder BlueCard og Danmark er ikke inkluderet i løsningen, fordi vi har vores retsforbehold.
https://ec.europa.eu/immigration/blue-card/essential-information_en
Endnu en grund til at vi skal fjerne vores retsforbehold og her går Volt ind for at fjerne alle vores forbehold.
En anden ting er så, at danske arbejdsgivere skal holde op med at være overdreven kræsen og stille alt for unødvendige krav. I dag er der jo nærmest ingen grænser for hvilken super mand/kone man skal være for bare at komme i betragtning til en stilling. Og er du i dag over 55 år, så er det for mange game-over på det danske arbejdsmarked. Og det alene p.g.a. alder.
Jeppe, vær du glad for at der stilles krav, ellers kommer du til at forsørge det halve af den tyrkiske befolkning.
Kære Kurt,
For det først er Tyrkiet ikke del af EU og bliver det næppe i den nærmeste fremtid. Derfor er det ikke relevant at være bange for tyrkiske arbejdere, når vi taler om at være bedre til at favne det europæiske arbejdsmarked.
Mvh
Kathrine
For mennesker med almindelig indkomster er velfærd staten med til at give dem end højere levestandard. Velfærd staten overlevelse er afhængig af mono kultur. Der må ikke være et os og dem. Der skal være et folk. Fra før 800 tallet har DK fået indvandrere/ arbejdskraft der er indgået i vores folk. De sidste 50 år har vi oplevet at der er kommet et DEM der vil bo adskilt i vores landeområde. Vores velfærdsydelser er faldende da opbakning til ydelser til DEM møder modstand. Almindelig mennesker er bedre tjent med et mindre samfundsøkonomien men med velfærd for alle.
"Der skal være et folk" ja Dan jeg er enig. Men tror du at det vil ændre sig fra DEM og os når vi nu ved at visse befolkningsgrupper har en kultur med sig som er baseret på klaner. Og hertil komme så religionen Islam (Wiki: Islam (arabisk: الإسلام al-islām, egl. 'underkastelse, hengivelse, overgivelse'). Det blir' ikke i min tid og nok heller ikke i mine børnebørns.