EU-ja til Brexit-udsættelse, yderfløje sejrede i Tyskland og profil forlader LA

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til ugens første nyhedsoverblik fra Netavisen Pio.

En uge, som uden tvivl kommer til at stå i taleradioens tegn: Ikke mindst fordi det er i denne uge, at den nye Radio 4 går i luften. Det sker natten mellem torsdag og fredag. Men også debatten om Radio 24syv og kanalens tabte udbud til Radio Loud om en DAB-licens og 250 millioner skattekroner fortsætter. Flere politikere melder, at de vil have udbuddet til at gå helt om. Det har vi mere om her.

Men så kommer man nok heller ikke uden om, at diskussionen om Brexit fortsætter. Torsdag den 31. oktober var ellers den dato, hvor briterne efter planen skulle have forladt unionen, men det bliver nok lidt længere.

Velkommen til Nyhedsoverblikket Aktuelt.

 

EU godkender udskydelse af Brexit

Storbritannien skal ikke forlade EU 31. oktober. Det sker, efter at EU's medlemslande har godkendt en udskydelse af Brexit til 31. januar 2020.

Det skriver EU's præsident, Donald Tusk, på Twitter

placeholder

Statsminister Mette Frederiksen (S) er tilfreds med udsættelsen:

”Den danske position har hele tiden været, at vi støtter en forlængelse, hvis det er det, der er behov for.”

”Jeg er glad for, at briterne får mere tid til at få en aftale på plads. Det er i Danmarks interesse, at vi gør, hvad vi kan, for at undgå et hårdt brexit (udtrædelse uden en aftale, red.),” skriver statsministeren på Twitter.

placeholder

 

Næstformand forlader Liberal Alliance

Endnu et højtstående medlem af partiet Liberal Alliance har meldt sig ud. Lørdag skriver næstformand Mai Christiansen i et opslag på Facebook, at hun forlader partiet.

”Efter grundige overvejelser er jeg nået den konklusion, at jeg ikke kan se mig selv arbejde videre i de ledende organer, som det desværre har udviklet sig,” skriver hun.

Dermed følger hun Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund ud af partiet.

Mai Christensen var med til at starte Borgerligt Centrum, og i forbindelse med at det parti ”fusionerede” med Liberal Alliance blev hun valgt som organisatorisk næstformand, hvilket hun har været i knap ni år. Men det er altså slut nu.

placeholder

Henover weekenden har der været kraftige spekulationer om, at Ammitzbøll-Bille og kompagni er i gang med at starte et nyt liberalt parti.

Læs hele historien her.

 

EU-modstandere klar til at fortsætte

En anden bevægelse der ligesom Liberal Alliance er i problemer, er Folkebevægelsen mod EU, som i weekenden holdt landsmøde.

Bevægelsen mistede både sit mandat i Europa-Parlamentet og efterfølgende har frontfiguren Rina Ronja Kari trukket sig. Folkebevægelsen mod EU besluttede sig dog for at fortsætte.

På landsmødet blev det besluttet, at bevægelsen skal have en formand og at man vil forsøge at indsamle de omkring 70.000 nødvendige underskrifter for at være opstillingsberettiget ved næste europaparlamentsvalg i 2024.

Folkebevægelsen mangler også penge. Det er dyrt ikke længere at være repræsenteret i Europa-Parlamentet og så er man tilmed blevet uenige med Enhedslisten om størrelsen på tilskuddet for at være i valgforbund sammen. I den sag, mener Folkebevægelsen at Enhedslisten har lovet dem 1,1 millioner om året, men Enhedslisten vil kun støtte med 470.000 om året.

Læs hele historien her og her.

 

Regeringen vil oprette endnu en ”ulvezone”

Danmark har fået sin anden og hidtil største ulvezone. I et knap 600 km2 stort område sydvest for Silkeborg kan der nu søges om tilskud til ulvesikre hegn.

Samtidig er miljøminister Lea Wermelin (S) klar med nye tiltag som forsøg med vogterhunde og forhøjelse af tilskud til ulvehegn.

”Ulven er et problem for landmænd med udegående husdyr i Midt- og Vestjylland. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe de husdyrholdere, som til stor frustration oplever, at ulven slår deres husdyr ihjel. Derfor har jeg udpeget et nyt tilskudsområde, så vi får udvidet den zone, hvor myndighederne kan hjælpe,” siger hun i en pressemeddelelse.

Ulvene er fredet i hele EU og derfor må man ikke bare skyde dem, selvom de skaber problemer.

Flere fåreavlere har også ønsket at bruge vogterhunde til at beskytte dyr på marken efter tysk forbillede. Det bliver nu muligt med et pilotprojekt, hvor der ydes støtte til certificerede vogterhunde tre steder i Danmark.

Den første ulvezone ligger i Vestjylland mellem Holstebro og Tim. Forskere mener, at der er fem voksne ulve og seks hvalpe i Danmark.

Læs hele pressemeddelelsen her.

 

Ny meningsmåling: Stilstand mellem blokkene

Mandag er der, vanen tro, en ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau. Meningsmålingen virker et uændret styrkeforhold mellem Socialdemokratiet og partierne bag regeringen og oppositionen.

Men går man længere ned i tallene, så er den særligt god læsning for SF, som står til den største fremgang siden valget. Partiet står til en fremgang på 1,6 procent, hvilket vil give tre ekstra mandater.

Socialdemokratiet står til 26,9 procent, hvilket er 1 procentpoint mere end ved valget, hvilket vil give 2 mandater mere.

Hos oppositionen er der to mandaters fremgang til de konservative, mens Venstre og Dansk Folkeparti står til at vinde et hver.

Når så mange står til at vinde mandater, så skyldes det at hverken Nye Borgerlige (1,2 procent) eller Alternativet (1,7 procent) står til at klarer spærregrænsen. Det gør til gengæld Liberal Alliance, der ellers har været igennem lidt af en mediestorm, efter at flere af partiets profiler har valgt at forlade partiet. Alex Vanopslagh og hans partifæller står til 2,2 procent af stemmerne.

Hvis der var valg i dag, ville rød blok få 96 mandater, mens de blå partier ville få 79. Præcis det samme resultat som ved seneste folketingsvalg.

Se hele målingen her.

 

Yderfløjene sejrede i tysk delstatsvalg

Venstrefløjspartiet Die Linke blev valgets vinder, mens højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD) blev næststørst ved søndagens delstatsvalg i Thüringen i det tidligere Østtyskland.

Valget blev et stort nederlag for kansler Merkels konservative CDU, som endte på tredjepladsen, efter partiet fik en ordentlig vælgelussing.

Vinderen blev Die Linke med ministerpræsident Bodo Ramelöw i spidsen. Partiet fik 31 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på knap 3 procent. Alligevel er det ikke sikkert at ministerpræsidenten kan fortsætte i ministerpræsident-stolen.

AfD fik 23,4 procent, hvilket var 12,8 procent mere end ved seneste valg. CDU fik 22,5 procent, hvilket var en tilbagegang på hele 12 procentpoint.

Socialdemokraterne fik 8,2 procent (-4,2 procentpoint), De Grønne fik 5,5 procent (-0,5 procentpoint) og så kom det liberale parti FDP lige akkurat over spærregrænsen på 5,0 procent og får comeback i landdagen i Erfurt.

placeholder

Der venter nu besværlige forhandlinger forude, inden der kan dannes en ny regering. Ramelöw og Die Linke har ledet en koalition sammen med SPD og De Grønne, men de tre partier har kun 42 ud af 90 landdagens mandater. Det mest oplagte er derfor at invitere FDP med i koalitionen.

CDU og AfD har flertal sammen, men de to højrefløjspartier vil ikke samarbejde.

Fristaten Thüringen har 2,2 millioner indbyggere og er dermed Tysklands femte mindste delstat.

 

”Lock him up”: Trump blev mødt med eget tilråb

Den amerikanske præsident Donald Trump var søndag tilskuer til finalekampen i baseball, World Series, mellem Houston Astros og Washington Nationals.

Men det blev ikke helt den oplevelse, som præsidenten – der er kendt for at have et kæmpestort ego og en påfaldende lav tolerancetærskel overfor kritik – havde ønsket.

Trump blev introduceret til tilskuerne under en pause, hvor man skulle hylde militær-veteraner. På det tidspunkt begyndte publikum at buhe og råbe ”lock him up” – ”sæt ham fast”. Det kampråb som Trump selv benyttede under valgkampen mod Hillary Clinton.

Det skulle ellers have været en god dag for Trump, der om morgenen havde annonceret, at ISIS-leder El-Baghdadi var død.

placeholder

 

Kendt restaurantkæde lod ansat arbejde 391 timer: 'Man bliver misbrugt'

Restaurantkæden LêLê bliver kritiseret for at have så dårlige arbejdsforhold, at medarbejdere har arbejdet hundredvis af timer om måneden. Det skriver B.T.

B.T. er kommet i besiddelse af fortrolige timeoversigter for virksomhedens ansatte, som viser, at adskillige medarbejdere har arbejdet 200, 300 og op mod 400 timer om måneden.

De arbejdstimer, B.T. har fået indsigt i, er så opsigtsvækkende, at man hos 3F København stempler det som social dumping 'af allerværste grad'.

"Det er social dumping af allerværste grad," siger John Ekebjærg-Jakobsen, der er formand for 3F København, til B.T.:

"Så mange timer kan man ikke arbejde, og det ville ikke give mening på nogen måde, hvis de bare skulle have overtidsbetaling, for så ville det være billigere at have nogle flere til at arbejde."

I et mailsvar til B.T. skriver adm. direktør Anh Lê, at det er virksomhedens retningslinjer at efterleve arbejdstidsregler, og at de 'ikke kan sige sig fri for, at nogle medarbejdere efter eget ønske har haft ekstra vagter'.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce