EU er en vigtig del af danskernes hverdag, men først når journalisterne begynder at tage EU seriøst, vil det også blive vigtigt i danskernes bevidsthed.

Siden 1. januar 1973 har Danmark været medlem af EU. Nogle hævder, at 80 procent af den danske lovgivning kommer fra EU. Andre vil mene, det er en smule mindre. Men uanset hvilken EU-kender man spørger, er der bred enighed om, at EU har stor indflydelse på vores hverdag her i lille Danmark. Derfor kan det også undre, at EU fylder så lidt i den danske presse.

Man har før hørt fraser som: ”EU er en stor mastodont”, ”EU stof er ikke til at forstå for den almindelige dansker” og ”hvad der sker i Bruxelles er alt for komplekst”. ”Jo vist” fristes man til at sige, men ikke desto mindre, er det stadig uendelig vigtigt at have fokus på, hvad der sker i Bruxelles.

Det gælder alt det gode, der kommer ud af det europæiske samarbejde. Såvel som de udfordringer der også følger med, når 28 lande skal enes.

I løbet af den sidste måned har det danske pressekorps dog manifesteret et lavmål, hvor mangel på faglighed og kritisk stillingtagen til det europæiske samarbejde har været altoverskyggende.

Først rullede lakridspibesagen, som på alle tænkelige måder var en ikke-historie. Den var så forfejlet, at det fik den danske EU-kommissær Connie Hedegaard til tasterne på Facebook:

”Kære journalister og redaktører (…) Er det ikke bare en anelse pinligt for jer at måtte konstatere, at der går totalt rundhyl i en betydelig del af pressen på en absolut forkert historie, hvor bare et minimum af research - eller evt. bare lidt sund fornuft - ville have dræbt historien fra begyndelsen?”

Der skulle dog ikke gå mange uger, før der igen dukkede en EU-historie op, som også kandiderer til titlen som årets ikke-historie. Denne gang med kanelsneglen i fokus.

I Bruxelles er der vedtaget lovgivning, endda med opbakning fra et stort flertal i Folketinget, som skal sikre harmoniserede regler for anvendelse af aromastoffer i og på fødevarer i de europæiske medlemslande. I Danmark for eksempel bruger bagerne ofte det billige kassiakanel, som indeholder kumarin. Kumarin er skadeligt i større mængder. Fødevarestyrelsen besøgte tidligere på året en række bagere og vurderede ud fra stikprøveanalyser, at halvdelen af bagerne brugte for meget kanel i forhold til EU-reglerne.

Nok er jeg ikke journalist, men af flere grunde må denne historie falde ind under kategorien ”dårlig journalistik”.

For det første er denne lovgivning ikke ny. Processen omkring lovgivningen har været i gang siden 2006, og Folketingets Europaudvalg har været informeret i hele perioden. Nyhedsværdien må derfor siges at være ikke-eksisterende.

For det andet er det den danske fødevarestyrelse, der vælger, hvordan denne lovgivning skal tolkes i forhold til det enkelte produkt og dermed også, hvor meget giftigt kumarin vi tillader i kanelsnegle. Det er forfejlet at gøre EU til syndebukken.

For det tredje så er det simpelthen forkert, at denne europæiske lovgivning truer den danske kanelsnegl. Sneglen vil i fremtiden fortsat kunne købes i Danmark og er ikke en truet race. Fødevarestyrelsens tolkning af reglerne vil blot betyde, at der fremover vil være mindre billigt kassiakanel i kanelsneglene. Ja, måske kan det faktisk ende med, at bagerne i stedet bruger mere af det ægte ceylonkanel, som indeholder langt mindre mængder af kumarin. Er det helt urimeligt at kræve af bagerne? Nej, ikke rigtig. Som DR’s EU-korrespondent Ole Ryborg skrev i en analyse den 25. november:

”… mon ikke kanelsneglen bliver lige så svær at udrydde som dræbersneglen.”

Europaparlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt, mens en stor del af den danske befolkning stadig ikke mener at vide, hvad det der ”EU” er. Måske ikke så underligt, når EU-journalistikken er under al kritik. En opprioritering af dækningen af den europapolitiske dagsorden og lidt kritisk stillingtagen til historierne ville være på sin plads.

EU er en vigtig del af danskernes hverdag, men først når journalisterne begynder at tage EU seriøst, vil det også blive vigtigt i danskernes bevidsthed.
Katrine Leth Svendsen (f. 1986) er cand.oecon og tidligere næstformand i Frit Forum Aarhus.