EU-kommissær: Nu er der enighed om finansskat

En række EU-lande er ved at lave en aftale om skat på finansielle transaktioner. Danmark er uden for aftalen.
”En endelig aftale har aldrig været tættere på”. Sådan lød det i går fra den franske EU-kommissær for skatter og finansielle anliggender, Pierre Moscovici. Efter fem års forhandlinger kan der dermed omsider være et gennembrud på vej i spørgsmålet om en europæisk skat på finansielle transaktioner.

Siden 2011 har både politikere, økonomer og jurister skændtes om, hvorvidt en skat på handel med værdipapirer vil være et effektivt redskab til at forhindre skadelig spekulation og samtidig lade den finansielle sektor bidrage til en genopretning af de europæiske økonomier ovenpå finanskrisen.

EU opgav at nå til enighed, men siden gik en række lande solo i bestræbelserne på at indføre en skat på finansielle transaktioner. Og efter flere års forhandlinger er der nu endelig skabt et resultat, lød det i går fra Moscovici:

”De ti deltagende lande har her til aften gjort store fremskridt i arbejdet med en Finansiel Transaktionsskat og er blevet enige om fire grundlæggende funktioner, som skal udgøre rygraden i skatten”, skrev han i en udtalelse på Twitter.

Det står endnu ikke klart, hvordan skatten konkret skal indrettes. Men Pierre Moscovici skriver, at han på baggrund af gårsdagens forhandlinger nu fremlægge en juridiske tekst, som deltagerne kan danne grundland for en formel aftale mellem de ti lande.

Har været på dagsordenen siden 2011
Finanskatten kom på den politiske dagsorden i 2011, da både den franske præsident Nicolas Sarkozy og den tyske kansler Angela Merkel forslog at indføre en finansskat. Dels for at begrænse den såkaldte højfrekvente handel med værdipapirer, dels for at skaffe nye indtægter til de trængte, europæiske statskasser.

EU-Kommissionen foreslog efterfølgende at indføre en afgift på 0,1 procent af handelsværdien på aktier og obligationer og 0,01 procent af værdien på afledte finansielle produkter, de såkaldte derivater.

Da det stod klart, at forslaget ikke kunne samle opbakning blandt alle EU-lande. Derfor valgte elleve EU-lande at gå videre med forslaget uden om de øvrige EU-lande. Modstanden kom først og fremmest fra Storbritannien, som frygtede, at det ville gå ud over finanshandlen i London. Men også Danmark var, især grundet modstand fra daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, imod forslaget.

Modstanderne af skatten har især slået på, at spekulanter uden de store problemer kan omgå skatten ved at flytte deres penge ud af EU, mens det vil være almindelige bankkunder og pensionsopsparer som betaler regningen.

Konkret model endnu ikke på plads
I 2014 blev elleve EU-lande enige om, at indføre skatten uden om de øvrige lande. Der var tale om Østrig, Belgien, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien. Planen var dengang, at skatten skulle indføres fra 2016, men forhandlingerne strandede gang på gang på uenigheder om, hvordan skatten kunne indrettes på en sådan måde, så det bliver vanskeligt at smyge sig uden om.

Uenighederne betød, at deadline blev udskudt gang på gang. Sidste år valgte Estland at springe fra, og det fik flere til at spekulere i, om hele projektet var ved at falde på gulvet. Men EU-kommissær Pierre Moscovici har, stærkt bakket op af den franske regering, fastholdt, at finansskatten bliver til virkelighed.

Det er endnu ikke klart, hvordan den konkrete model kommer til at se ud. Den model, som EU-kommissionen i sin tid spillede ud med, kombinerede det såkaldte residensprincip med et udstedelsesprincip. Det vil sige, at der skal betales skat af handel med et værdipapir, hvis enten værdipapiret handles af en person, som er bosiddende i EU, eller hvis det værdipapir, der handles, er udstedt i et EU-land.

Det sidste betyder, at et værdipapir udstedt i eksempelvis Frankrig bliver omfattet af skatten, uanset hvor i verden det handles. Ved at kombinere residensprincippet og udstedelsesprincippet mente EU-kommissionen, at muligheden for at indgå skatten var begrænset. Ifølge EU-Kommissionens tidligere beregninger vil en sådan skat ikke skade væksten og beskæftigelsen i Europa.

Thorning-regeringen var som nævnt modstandere af en skat på finansielle transaktioner, hvilket primært skyldes pres fra Radikale Venstre. Flere fremtrædende socialdemokrater, blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, har dog åbent støttet forslaget. Mette Frederiksen åbnede på Socialdemokratiets kongres i sidste måned op for, at en skat på finansielle transaktioner kan blive en del af den fremtidige solidaritetspagt, hun har foreslået mellem de europæiske lande.

"Når jeg foreslår de europæiske socialdemokrater at gå sammen om at få lavet en solidaritetspagt på skatteområdet, både hvad angår bekæmpelse af skattely og at forsøge at undgå det ræs mod bunden, hvor alle begynder at sætte skatten ned, så er det selvfølgelig naturligt også at diskutere alle andre former for beskatning, der går på tværs. Så det er jeg positiv over for", sagde Mette Frederiksen ved lejlighed til Politiken.

 


Kommentarer fra Facebook