EU-kommissionen vil genoplive forsvarsunionen efter Trump-sejr

Et tættere forsvarssamarbejde i Europa skal imødegå den russiske trussel, foreslår EU-Kommissionen, der kalder EU for en supermagt. Vi skal ikke underminere NATO, advarer Danmark og Storbritannien.
Valgsejren til Donald Trump har givet de europæiske statsledere lidt dybere rynker i panden. Det er særligt Trumps budskab fra valgkampen om, at han ikke nødvendigvis vil opfylde NATOs musketer-ed, hvis et europæisk land bliver angrebet, der har fået de europæiske udenrigs- og forsvarsministre til at drage til Bruxelles for at diskutere den sikkerhedspolitiske fremtid på kontinentet.

Hvis det står til EU-Kommissionen er svaret på Donald Trumps nølende kurs over for NATO-samarbejdet, at europæerne må lave forsvarspolitik i EU-regi. ”Så må vi selv klare det”, sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker om Trumps udmeldinger. ”Og derfor har vi brug for en ny begyndelse for EU’s forsvarsunion”, sagde han til den tyske statsradiofoni ARD.

Ifølge EU’s udenrigsrepræsentant Federico Mogherini er EU allerede i dag en supermagt. Mogherini henviser til, at EU deltager i 17 militære operationer rundt om i verden, men ifølge den italienske politiker er der brug for et tættere forsvarspolitisk samarbejde i EU. ”Det kan i fremtiden vise sig at være endnu mere relevant”, siger hun, idet Mogherini dog understreger, at hun ønsker, at EU fortsat skal have et tæt militært samarbejde med USA ”på grundlag af vores principper, værdier og interesser”, siger Mogherini til ARD.

Efter mødet mellem de europæiske lande er det Mogherinis opgave at udarbejde et forslag, som landene kan stemme for. Forventningen i Bruxelles er, at Mogherinis forslag vil lægge sig tæt op ad de tyske, italienske og franske ønsker til et tættere europæisk forsvarssamarbejde. Det indebærer blandt andet fælles udrustningsprojekter, en fælles medicinsk kommando samt etableringen af et militært hovedkvarter i Bruxelles, der skal koordinere de europæiske militæraktioner.

DK og UK: Må ikke underløbe NATO
Mens Tyskland, Italien og Frankrig er meget opsatte på et tættere europæisk forsvarssamarbejde, er blandt andre Danmark mere optagede af at styrke NATO-alliancen. Det gælder også for Storbritannien, der trods det forestående Brexit er indstillede på at deltage i et fælleseuropæisk forsvarsprogram.

”Man skal ikke underminere de sidste 70 års grundlæggende sikkerhedsarkitektur”, advarer således den britiske udenrigsminister Boris Johnson.

Den danske udenrigsminister Kristian Jensen er indstillet på et tættere europæisk forsvarssamarbejde men advarer mod at se et forsvarssamarbejde i EU som et alternativ til NATO-samarbejdet.

”Man har en udfordring, hvis man tror, at EU kan erstatte NATO’s tilstedeværelse, og at EU kan opbygge en hærstyrke, der gør, at vi kan klare os uden NATO”, siger Kristian Jensen.

”Det er et luftkastel, jeg gerne vil advare imod.”

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook