I Danmark har vores arbejdsmarkedsmodel i over 100 år sikret en af EU’s højeste medianlønninger og selv gruppen, der kan betegnes som lavindkomst er markant højere end andre EU-lande.

Forslaget er sendt i høring, og i Danmark har et næsten enigt folketing kritiseret forslaget, ligesom repræsentanter for både arbejdstagere og arbejdsgivere mener, at forslaget kan føre til lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Det vil skade danske løn- og arbejdsforhold, mere end det gavner

Frygten er, at det vil skade danske løn- og arbejdsforhold, mere end det gavner.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er en tydelig kritiker af EU-Kommissionens forslag til en EU-mindsteløn: 

”Regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel – direkte eller indirekte.”

Et forslag, der efterlader flere spørgsmål end svar

Vores egen hovedorganisation FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation, red.) har også været klar i mælet, og formand Lizette Risgaard beskrev forslaget som et direkte angreb på den danske model og fortalte, at hun ville bekæmpe en bindende EU-lovgivning om mindsteløn med næb og klør.

Forslaget om EU-mindsteløn har nu været i offentlig høring to gange. Derfor ved vi nu, hvad EU-Kommissionen ønsker med forslaget.

Desværre mangler kommissionen fortsat at forklare, hvordan man vil tage højde for allerede velfungerende arbejdsmarkedsmodeller som den danske.

Hvordan man vil tage højde for allerede velfungerende arbejdsmarkedsmodeller som den danske

EU-Kommissionen mener at have taget højde for lande, der allerede har høje organiseringstal og velfungerende arbejdsmarkedsmodeller, men desværre efterlader forslaget fortsat flere spørgsmål end svar.

Som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard hurtigt påpegede, mangler kommissionen blandt andet at tage stilling til, om forslaget skal ende som henstilling eller direktiv.

I værste tilfælde vil et direktiv forpligte danske politikere til at udforme et lovforslag, der kan svække den danske model. Et direktiv kan smugle EU-mindsteløn ind ad bagdøren.

Mangler grundlæggende forståelse for den danske model

Men hvorfor er det egentlig så farligt, at der er EU-krav om en mindsteløn, og er den voldsomme danske kritik en overreaktion?

Det korte svar er et rungende nej.

Det korte svar er et rungende nej

EU-Kommissionens målsætningen om gode løn- og arbejdsforhold for europæerne er såmænd nobelt, men forslaget viser en grundlæggende mangel på forståelse for, hvordan en overenskomstafhængig model har sikret lønmodtagere langt mere, end den slags lovgivning kan.

Den danske arbejdsmarkedsmodel har i over hundrede år sikret gode løn- og arbejdsforhold for de ansatte.

Derudover har den sikret, at arbejdsgivere har nem adgang til kvalificerede og stabile arbejdstagere. Der er så at sige tale om en win-win-situation for alle parter.

Nødt til at værne om den danske model

Som jeg ser det, medfører den danske arbejdsmarkedsmodel en række fordele, som vi er nødt til at værne om.

For det første har den danske model sikret, at de stigninger, som vi har oplevet i vækst og produktiviteten i Danmark, også er kommet de danske lønmodtagere til gode.

Modellen bygger på blandt andet på at have en høj organiseringsgrad, altså antallet af lønmodtagere der aktivt er medlem af en fagforening.

I Danmark er næsten 70 procent af danske arbejdstagere organiserede i fagforeninger, og cirka 85 procent af danske arbejdstagere er ansat på arbejdspladser, der er omfattet af kollektiv overenskomst.

Arbejdsmarkedet er kendetegnet ved en høj organiseringsgrad

Det er en forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel, at arbejdsmarkedet er kendetegnet ved en høj organiseringsgrad. Ikke kun for fagforeninger og arbejdstagere, men også for arbejdsgiverne.

Danmark har derfor også en af de højeste medianindkomster af alle EU-medlemslandene, samtidig med at den danske lavindkomst - forstået som 50 pct. af medianindkomsten - også er den højeste blandt EU-medlemslandene.

Arbejde for europæiske lønmodtageres forhold

Jeg ser hellere, at EU understøtter arbejdet for, hvordan medlemslandene skal sikre gunstige og forpligtende forhold, så de europæiske lønmodtagere kan organisere sig og blive overenskomstdækket.

Ifølge EU-Kommissionen søger forslaget om mindsteløn at sikre gode løn- og arbejdsvilkår til alle borgere i EU. Det er der også behov for.

Især i de sydeuropæiske lande er mange ansat under dårlige løn- og arbejdsforhold. Arbejdsløsheden i især Spanien, Italien og Grækenland er fortsat mellem 10 – 20 procent, og lønniveauerne er næsten lige så lave som i de østeuropæiske lande.

Gode intentioner gør ikke en forskel alene

Men gode intentioner gør ikke en forskel alene, og imens den danske arbejdsmarkedsmodel har sikret EU’s højeste lavindkomst, så har lande med allerede indførte mindstelønninger ikke haft den tiltænkte gevinst.

For eksempel er lavindkomsten i Luxembourg stort set identisk til den indførte mindsteløn.

EU-mindsteløn ville være en katastrofe

Tilbage står den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel som den model, der har formået både at skabe velstand og økonomisk vækst for samfundet og samtidig tryghed for den enkelte arbejdstager.

EU-Kommissionen ønsker fortsat en EU-bestemt mindsteløn. Desværre ved vi stadig for lidt om, hvordan kommissionen vil beskytte allerede velfungerende arbejdsmarkedsmodeller og alt for meget om de potentielle konsekvenser, det kan have for vores velfungerende arbejdsmarkedsmodel.

Lavere lønninger, og hvad med organiserings- og konfliktretten på lang sigt?

Indførelsen af en EU-mindsteløn kan risikere ikke at medføre andet end lavere lønninger, og hvad med organiserings- og konfliktretten på lang sigt?

Kommissionens forslag om et nyt direktiv om mindsteløn har med rette kun oplevet kritik, blandt andet fra et næsten enigt folketing, og Serviceforbundet kan kun støtte den samlede kritik.

En EU-mindsteløn ville være en katastrofe for både danske arbejdsgivere og arbejdstagere, men også for europæiske lønmodtagere.