EU-ordfører: Derfor vil Socialdemokratiet ikke afskaffe EU-forbeholdene

Ifølge Peter Hummelgaard Thomsen har Socialdemokratiet endegyldigt droppet mantraet om, at partiet partout skal være så tæt på kernen i EU som muligt
For få dage siden udtalte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen til DR, at de fire danske EU-forbehold er grundlaget for dansk EU-politik, og at partiet ikke vil afskaffe forbeholdene. Partiformanden udtalte: ”Nu har skiftende regeringer forsøgt at afskaffe to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske Europa-politik”.

Men hvad betyder den socialdemokratiske udmelding, som flere medier har citeret? Netavisen Pio har spurgt Socialdemokratiets europaordfører, Peter Hummelgaard, hvad partiets nye linje skyldes, og hvad man skal lægge i udmeldingen.

S: Vi respekterer danskernes afgørelse

Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke længere arbejde for at afskaffe de fire danske EU-forbehold?

”Jeg tror ikke så meget det handler om, om vi vil arbejde for eller ikke vil arbejde for at afskaffe forbeholdene. For os at se er der mange ambitioner, vi har i det europapolitiske. Der er mange ting, der er afgørende for, om Danmarks interesser er bedst tjent. Og hvis vi på et tidspunkt kan se, at Danmark under ingen omstændigheder kan efterleve sine interesser under de rammer, der er inden for forbeholdene, så er det klart, at det skal diskuteres. Men at have en eller anden løs målsætning om, at vi partout skal så tæt på kernen som muligt uden at vide eller diskutere, hvad den kerne så er, det synes jeg, tiden er løbet fra,” siger Peter Hummelgaard.

Vores linje er, at det er under tre år siden, at danskerne stemte om dele af retsforbeholdet. Vi er et parti, der har truffet et valg om at respektere den afgørelse

Han mener dog, at særligt et af forbeholdene er problematiske: ”Danmark har efter min mening de største problemer med forbeholdene på retsområdet. Vores linje er, at det er under tre år siden, at danskerne stemte om dele af retsforbeholdet. Vi er et parti, der har truffet et valg om at respektere den afgørelse, som danskerne traf, og så må vi forsøge at navigere inden for det,” siger han. Men forbeholdet for euroen ser han ikke et problem i:

”Jeg har ingen appetit har på, at Danmark skal afskaffe sit forbehold og indtræde som fuldgyldigt medlem. Hverken nu eller i morgen. Konstruktionen (af euroen, red.) virker jo skrøbelig, når der ikke skal andet end enkelte demokratiske valg til for at ryste obligationsmarkedernes tro på euroens stabilitet og holdbarhed.”

Betyder det, at det ikke er en prioritet for en mulig ny socialdemokratisk regering at sætte forbeholdene til afstemning – enten et eller flere af dem?

”Ja. Det er det ikke på forhånd. Vores grundlæggende pointe er, at i mange år har vi gået ud fra et mantra om, at vi skal så tæt på kernen som muligt. Og det har sådan set være fint nok. Men i mellemtiden er der opstået politiske uenigheder mellem ja-partierne om, hvad kernen skal være,” siger Peter Hummelgaard. Han henviser til, at eksempelvis Socialdemokratiet og Venstre har forskellige syn på og forskellige ambitioner på områderne klima og energi, skattely og bund under selskabsskatten samt arbejdsmarkedspolitikken.

Spørgsmålet er jo bare, hvor langt er vi villige til at gå for at bryde med den tillid, danskerne har til demokratiske valghandlinger

”Og så er det et spørgsmål om ærlighed,” siger Peter Hummelgaard. ”Vi har ikke nogen ambitioner om, at Danmark skal træde ind i euroen i morgen eller i næste valgperiode, ligesom vi heller ikke vil udfordre retsforbeholdet og danskernes afgørelse fra december 2015, medmindre det viser sig, at det åbenlyst ikke er i Danmarks interesse at være udenfor.”

Den demokratiske valghandling ’vejere tungere’ end tabt indflydelse

Socialdemokratiet har tidligere haft en generel argumentation om, at EU-forbeholdene betyder, at Danmark holder sig uden for indflydelse på nogle vigtige områder. Mener I ikke fortsat det?

”Jo, det mener jeg da helt klart er tilfældet. Spørgsmålet er jo bare, hvor langt er vi villige til at gå for at bryde med den tillid, danskerne har til demokratiske valghandlinger. Men går vi glip af nok indflydelse i forhold til, hvilke risici vi tager ved at gå ind i eksempelvis en euro-konstruktion, der virker skrøbelig? Altså hvad er Danmarks interesse egentlig? Dér synes jeg ikke, at grundene vejer tungt nok til at træde ind i euroen,” siger Peter Hummelgaard.

I den ideelle verden så jeg gerne, at retsforbeholdet blev afskaffet

Du taler meget om, at man skal respektere befolkningens valg. Én ting er, hvad befolkningen har gjort. Men hvis vi kigger på Socialdemokratiet alene, er det så partiets holdning, at forbeholdene burde blive afskaffet – altså i den ideelle verden?

”I den ideelle verden så jeg gerne, at retsforbeholdet blev afskaffet. For her mener jeg, at danske borgere og Danmark som nation går glip af tilstrækkelig meget indflydelse og rettigheder. Men det vejer tungere for mig at respektere den demokratiske valghandling, som Socialdemokratiet skrev ud i sidste regeringsperiode. Hvad angår euroen har jeg ingen appetit for, at vi skal melde os ind hverken i dag eller i morgen.”

Vil fortsætte debatten

Men er det et godt nok argument, at man ikke vil arbejde for det, bare fordi befolkningen er imod? Burde I ikke bare blive bedre til at overbevise danskerne og få dem med?

”Det kan da også godt være. Det kan komme over tid. Vi fortsætter jo debatten. Men vi kommer ikke til i en kommende regeringsperiode – medmindre at meget, meget tunge grunde vejer for det – at udskrive en folkeafstemning om retsforbeholdet.”

Men I er jo også som politikere meningsmennesker, der mener en masse ting, som I vil overbevise folk om og få flere med og fortælle andre, hvorfor jeres standpunkt er det rigtige. Det gælder vel også i det her spørgsmål?

”Det kommer vi da også til. Debatten kommer jo til at fortsætte”, afslutter Peter Hummelgaard.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce