EU-politik skal bygge på værdier

Godt to måneder efter folkeafstemningen om retsforbeholdet er vi ikke kommet nærmere et svar på, hvordan vi griber nej’et an. Vi er heller ikke kommet nærmere et svar på, hvad resultatet skal betyde for Socialdemokraternes europapolitik.
Lidt over to måneder er gået, siden danskerne stemte nej til en dansk tilvalgsordning på retsområdet i EU. To måneder, der kunne have været fyldt med debatter om og forslag til, hvordan vi så kommer videre.

Men – som sædvanlig, fristes man næsten til at sige – er debatten forsvundet som dug for solen, så snart vi har passeret den første uge efter et valg eller en folkeafstemning, der handler om EU.

Værdier vs. praktisk samarbejde
Når man ser på de værdibårne budskaber, som venstreorienterede vælgere, der hældte til et ja op til afstemningen, havde at spejle sig i, var udbuddet mildt sagt ringe.

Nej-kampagnerne fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU havde alle det til fælles, at de fokuserede på ”mindre magt til EU”. Et meget værdiladet budskab, der også handlede om alt mulig andet end den konkrete afstemning, men som alt andet lige var et meget tydeligt og klart holdepunkt i kampagnen.

Hvis man skulle finde et fællestræk i ja-kampagnerne, må det være et meget ensidigt fokus på Europol og det praktiske i at samarbejde på tværs af grænser. På den baggrund virker det malplaceret, at den socialdemokratiske kampagne i uhørt høj grad spillede på følelserne ved at inddrage pædofili-bekæmpelse på en meget direkte måde.

Vælgerne blev altså altovervejende bedt om at vælge mellem en værdibaseret holdning til hele EU-samarbejdet (stem nej) eller et praktisk samarbejde (stem ja). Man står derfor tilbage med en følelse af, at budskab og kampagneform er ude af trit med hinanden.

Behov for at ruske op i den socialdemokratiske europapolitik
Derfor vil en vis selvransagelse i forbindelse med den socialdemokratiske kampagne være på sin plads. Det vil det, fordi kampagnen på sin vis er et symbol på de vanskeligheder, som Socialdemokraterne har med at diskutere EU-politik.

Dagen efter afstemningen kom den socialdemokratiske udenrigsordfører, Nick Hækkerup, med sit bud på, hvad afstemningsresultatet skulle betyde for den socialdemokratiske europapolitik. Han siger blandt andet: “Der er et eller andet behov for at tage et kig på, om vi ligger rigtigt i europapolitikken. Om der er nogle områder, hvor vi må finde mere ind til den skepsis, som den danske befolkning og en stor del af vores vælgere har over for Europa.”

Jeg er enig i den første del af udsagnet, nemlig at der er et behov for at kigge på, om Socialdemokraterne ligger rigtigt i europapolitikken. Det er en glimrende anledning til at inddrage partiets medlemmer i et forsøg på at finde frem til en socialdemokratisk EU-politik, der både adresserer muligheder og udfordringer ved EU-samarbejdet på en måde, som opfattes som relevant for folks hverdag. Men det er vist ikke lige den type selvransagelse, der er lagt op til, når man læser anden del af udsagnet.

Den skepsis, som Hækkerup efterlyser i anden del af udsagnet, er efter min mening en noget forhastet analyse. Det kunne jo også tænkes, at de socialdemokratiske vælgere og medlemmer simpelthen ikke kunne se sig selv i partiets kampagne?

Er europæisk og international politik fraværende i S?
Når man tager et kig på partiets hjemmeside, er det meget vanskeligt at finde noget som helst om europæisk eller international politik på de undersider, der præsenterer partiets politik.

Det eneste politiske punkt under “Vores politik” på hjemmesiden, der umiddelbart beskæftiger sig med EU, er punktet “Retsforbehold”. En side, der er lavet, før afstemningsdatoen om folkeafstemningen i december overhovedet blev fastlagt, og som er håbløst uaktuel. Man kan fx læse passagen: “Socialdemokraterne [har] sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der senest i første kvartal af 2016 skal afholdes en folkeafstemning for at afgøre, om Danmark skal ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.”

Det er simpelthen ikke godt nok. Hvorfor er den internationale dimension ved at være socialdemokrat fuldstændig fraværende på hjemmesiden? Der er ellers masser af politikområder på hjemmesiden, hvor internationalt samarbejde, og dermed EU, med lethed kunne inddrages. Jeg nævner i flæng ”Klima og miljø”, ”Kriminalitet” og ”Overvågning”.

Der er, for at sige det pænt, rum til forbedring. Jeg håber derfor, EU og internationalt samarbejde i langt højere grad vil være til stede i de politiske debatter fremadrettet, særligt i forbindelse med udformningen af et nyt principprogram, som skal i gang.

Jeg tillader mig samtidig at håbe på, at vi forhåbentlig snart kan komme væk fra at slå automatpiloten til på EU-området og tale om “mere eller mindre EU” og i stedet fokusere på, hvilke værdier en socialdemokratisk EU-politik skal hvile på.

 

Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og arbejder til daglig på DTU. Hun er desuden formand for Politisk Udvalg i den tværpolitiske forening Europabevægelsen.

Uddannet cand.mag. i retorik. Arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun bl.a. arbejder med videnskabsformidling inden for byggeri og anlæg samt DTU's arktiske aktiviteter.


Kommentarer fra Facebook

Annonce