EU angribes ofte for at være for venlige overfor industrien og erhvervsinteresser. Alt for mange af unionens initiativer har store og reelle omkostninger for Europas arbejdere. EU bliver nødt til at sikre en balance mellem arbejdsgiveres og lønmodtageres interesser.
Ugebrevet A4 til for nyligt sat fokus på det såkaldte Stoiber-udvalg som refererer direkte til formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso. De har i syv år arbejdet på at gøre livet lette for de europæiske virksomheder.
Udvalget er sat i verden for at undersøge reglerne for miljø, sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse. For at finde ud af om der er regler, der i form af administrative byrder, er til gene for erhvervslivet.

Et politisk angreb på lønmodtagerne
Lad mig starte med at sige: Ideen om at reducere unødvendige byrder er god.

Men samtidig må jeg sige, at EU for ofte deregulerer på en måde, så man giver arbejdsgiversiden og markedskræfterne alt for frit spil. Det kan risikere at skabe fordelingseffekter, der er absolut ikke er til gavn for lønmodtagerne i Europa. Lønmodtagerne der i forvejen er pressede på grund af krise og arbejdsløshed.

Det er det, man tidligere kaldte ’deregulering’: Budskaber er at man skal afskaffe demokratisk vedtagne reguleringer, fordi de begrænser markedet udfoldelse. Alt skal være ureguleret, og virksomhederne skal have lov at gøre, hvad det de har lyst til. For det, der tjener dem bedst, er det bedste for samfundet.

Den vej leder ofte til et direkte angreb på lønmodtagerne, Det kan jeg som Socialdemokrat ikke stå inde for.

Det er rimeligt nok at fokusere på virksomhedernes rammevilkår, og på at sikre at EU er et attraktivt sted at investere. Men det er altså lige så legitimt, at fokusere på at lønmodtagerne har et ordenligt arbejde.

Det nødvendige kompromis
Det sagt, så tror jeg ikke at man skal presse for markant strammere regulering lige nu. Vi kan ikke leve uden produktion og industri. Det hjælper ikke noget at have et fantastisk arbejdsmiljø, hvis der ikke er et arbejde at stå op til om morgenen.

Det er rimeligt nok at fokusere på virksomhedernes rammevilkår, og på at sikre at EU er et attraktivt sted at investere. Men det er altså lige så legitimt, at fokusere på at lønmodtagerne har et ordenligt arbejde.

At være Socialdemokrat er at forsøge på at sikre en balance mellem arbejdsgivere og lønmodtagere – et kompromis og en deling af interessevaretagelsen mellem repræsentanterne for arbejde og kapital i vores samfund.

Det er meget svært at tale om at have en ordentlig velfærdssamfund, hvis man ikke har et arbejde. Men det er lige så svært at gå på arbejde, hvis der ikke er et et arbejdsmiljø der gør at man ikke kommer til skade, en forbrugerbeskyttelse der holder vores mad giftfri eller et velfærdssamfund der passer ungerne imens man tjener til dagen og vejen.

Kathrine Alexandrowiz (f. 1981) er ejer af rådgivningsvirksomheden kathalyst og kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Opvokset i Sønder Felding i Vestjylland og uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Tidligere programchef for international hjælpeorganisation i Sydøstasien, politisk assistent for Helle Thorning-Schmidt og næstformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.