Annonce

EU vedtager glyfosat-forlængelse på trods af massiv modstand

Kommissionen afviser 1,3 millioner borgeres forsøg på at forbyde stoffet glyfosat, men lover mere transparens i lignende sager i fremtiden.
Tirsdag har Europa-Kommissionen officielt forlænget godkendelsen af kemikaliet glyfosat, som er aktivstoffet i ukrudtsmidlet RoundUp. Ved samme lejlighed afvises et borgerinitiativ, der har forsøgt at forbyde stoffet.

Kommissionen skriver nu, at man på baggrund af en række videnskabelig undersøgelser konkluderer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem glyfosat og kræft hos mennesker.

Den konklusion har dog vakt massiv kritik fra både politikere, NGO’er og borgere, som mener, at Kommissionen bør fremlægge de videnskabelige undersøgelser for offentligheden, da de mistænkes for at være blevet præget af den agrokemiske industri, som har store økonomiske interesser i en forlængelse. Sagen kører nu ved EU-Domstolen.

WHO: ”Sandsynligvis kræftfremkaldende”
1,3 millioner europæiske borgere, herunder 13.942 danskere, har i løbet af 2017 underskrevet et borgerinitiativ, hvor i man opfordrer Kommissionen til at indføre et forbud imod stoffet. Glyfosat-modstanderne hæfter sig ved en analyse foretaget af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som i 2015 vurderede, at stoffet ”sandsynligvis er kræftfremkaldende.”

De er udmærket klar over, at den fem-årige forlængelse ikke stopper balladen, det vil bare betyde, at man organiserer arbejdet for de kommende år, så man er klar til næste runde.

Tirsdag afviste Kommissionen borgerinitiativets hovedformål, men skriver dog følgende i en pressemeddelelse:

 "Det er fantastisk, at over en million EU-borgere har brugt deres tid på at engagere sig direkte i en sag, der betyder noget. Kommissionen har lyttet og vil nu gribe til handling. Vi har brug for mere gennemsigtighed med hensyn til, hvordan der træffes beslutninger på dette område,” siger Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, og lover altså, at der fremtidigt skal være mere transparens i forhold til de analyser, der ligger til grund for godkendelse af kontroversielle stoffer.

De europæiske socialdemokrater er overordnet set ikke tilfredse med Kommissionens svar:

Schaldemose: En håndsrækning fra Kommissionen 
Men Europa-parlamentariker Christel Schaldemose (S), tolker dog alligevel svaret som en anerkendelse af borgernes kritik.

”For mig virker det som om, Kommissionen modtager det her bedre end så mange af de andre borgerinitiativer. Timmermans går i virkeligheden rigtig langt, når han erkender, at beslutningsprocessen i denne type sager skal ændres. Han går så langt, han kan, uden dog at imødekomme borgerinitiativets primære ønske.” Hun kalder samtidig sagen for et ”mega-nederlag” for Kommissionen, der indledningsvist havde arbejdet for en forlængelse af stoffet på 15 år.

”De er udmærket klar over, at den fem-årige forlængelse ikke stopper balladen, det vil bare betyde, at man organiserer arbejdet for de kommende år, så man er klar til næste runde, når Kommissionen næste gang skal tage stilling til, om stoffet skal fornyes,” siger Christel Schaldemose.

Sag for EU-Domstolen
Kommissionens beslutning har vakt voldsom kritik i Europa-Parlamentet, hvor et flertal mener, at der bør ske en udfasning inden for fem år. En række parlamentarikere fra primært den grønne gruppe har nu rejst sagen ved EU-Domstolen, fordi de er utilfredse med kun at have fået adgang til en meget begrænset mængde af de fortrolige industristudier, som ligger bag Kommissionens konklusion. Det forklarede de på et pressemøde i Strasbourg tirsdag, hvor de samtidig rejste hård kritik af den proces, der er gået forud for godkendelsen.

Den 25. oktober skulle medlemslandene have stemt om en godkendelse af stoffet – afstemningen blev imidlertid aflyst under mødet, da en indledende diskussion viste, at der ikke var enighed blandt landene. Herefter blev afstemningen udskudt. Den 9 november stemte landene, men her viste det sig, at der ikke var flertal for en forlængelse.

Herefter blev sagen behandlet i kommissionens appeludvalg den 27. november, hvor forlængelsen blev stemt igennem med et marginalt flertal – primært fordi Tyskland, der hidtil havde stemt blankt, i sidste time valgte at stemme for.

Det europæiske fødevareagentur, EFSA, begrunder beslutningen om ikke at give adgang til størstedelen af studierne med, at en offentliggørelse ville skade de involverede virksomheders kommercielle interesser.

 

 

 

 


Flere artikler om emnet

Annonce