Europæisk smitteagentur kommer med dyster udsigt for Danmark

”Så det er lidt en second opinion på situationen i Danmark,” lyder det fra forsker om prognose, som forudser en fordobling af antallet af coronasmittede
Skal man tro Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), så kan Danmark se frem mod et støt stigende antal coronasmittede og flere hospitalsindlæggelser, efterhånden som vi nærmer os juleaften.

I en ny rapport forudser ECDC således en stigning fra omkring 1000 nye smittede om dagen og til 2000 den 25. december. Eller med andre ord en fordobling

Rapporten kommer samtidig med, at der fredag var 1323 nye smittetilfælde siden i går. Dagens smittetal er dog baseret på et meget højt antal prøver: 84.409.

Det svarer til, at 1,6 procent af de testede er smittede. Positivprocenten, som man kalder den, har ligget på det niveau hele ugen, og det er et tegn på, at smitten ligger rimelig stabilt.

Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, mener derfor, at ECDC er for sortsynet.

 ”ECDC går lidt galt i byen ved ikke helt at tage højde for detaljerne i de danske restriktioner,” siger Viggo Andreasen til Netavisen Pio.

ECDC’s model virker lidt pessimistisk

"Vi har jo restriktioner om, hvornår barer og restauranter må lukke og hvor store forsamlingerne må være, og hvor ECDC undervurderer effekten af disse restriktioner, som ikke helt passer på deres måde at gøre tingene op på. Dertil kommer, at ECDC’s data slutter den 23. november på et tidspunkt, hvor der var stigning i de danske smittetal. Smittetallene i Danmark ligger lige nu ret konstant, så ECDC’s model virker lidt pessimistisk.”

Lektoren understreger dog, at ECDC’s model – og altså fremskrivning – omvendt bygger på tal fra alle de europæiske lande. Hvilket betyder et større – og mere præcist grundlag – for at forudse, hvordan sygdommen spredes i befolkningen.   

”Så det er lidt en second opinion på situationen i Danmark,” siger Viggo Andreasen.

Stigning i minksmittede

Senest er der sket en stigning i andelen af smittede personer tilknytning til minkproduktion. Det gælder både i Region Midtjylland og Region Syddanmark.

”Stigningen er sket en til to uger efter starten på saneringen og aflivningen til pelsning,” siger afdelingschef Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut (SSI).

En stor risiko for at blive smittet med COVID-19

”Det tyder på, at håndtering af mink i forbindelse med aflivning muligvis kan have været forbundet med en stor risiko for at blive smittet med COVID-19.”

Samtidig er der set udbrud, hvor flere hundrede personer er blevet smittet med coronavirussen på seks store og et ukendt antal mindre pelserier.

”Det kan ikke udelukkes, at der kan have været leveret COVID-19-smittede mink til pelsning,” siger Tyra Grove Krause.

”Det er nu ved at blive undersøgt nærmere.”

SSI regner imidlertid med, at antallet af personer med tilknytning til minkproduktion, der bliver smittet med coronavirus, vil falde, når der ikke længere håndteres levende eller aflivede mink.

placeholder

Vacciner på vej

Der er nu 254 indlagte på landets coronaafdelinger. Det er 10 mere end i går. 46 ligger på intensiv, og af dem ligger 29 i respirator.

Regeringen besluttede for nylig at forlænge forsamlingsforbuddet på 10 personer frem til 13. december, men der er endnu ikke meldt noget ud om selve julen - eller om der snart kommer nye restriktioner.

Håbet er, at Danmark får de første vacciner i slutningen af december.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og så venter vi jo bare på en plan fra blå stue. De har jo været så ivrige for en second opinion - fordi de har en færdig plan for, hvordan de vil beskytte mig imod den frygtelige sygdom

Nå, den har du ikke hørt? Det er måske bare noget jeg har drømt,så (eller haft mareridt om ...)
En journalist spørger:
Jacob Ellemann, vi har en global pandemi - hvad er blå bbloks plan for at imødegå den?
Øøh, øjeblik ... Jo, skattelettelser det virker mod det meste, og alle virksomheder skal køre ubegrænset videre, så folk med en extra sundhedsforsikring kan blive indlagt først, hvis de smittes.

To Metteister som tror de er geniale;-)

Deres store leder kan åbenbart gøre hvad som helst!

Ikke mærkeligt at den slags tabere, sammenlignes med trumpister!

Jens Peder Nielsen. Du burde da lige følge lidt mere i hvad der foregår, og er foregået i De sidste 20 år. Tror at du bare sidder og glor på overskrifter, og ikke evner at sætte dig ind i fakta, som er at Mette Frederiksen, er den eneste der har evner til at få OS alle gennem denne farlige pandemi. De blå er ude i tovene, både rent moralsk, men også på grund af manglende evner til at lede at land på forsvarlig vis. Det kommer til at få konsekvenser for hele blå blok ved næste valg til folketinget, der bliver blå blok kraftig decimeret, og det er fuldt fortjent, da De har skadet Danskerne og Danmark i alt for mange år.

Hvad kan "Tude Mette", klæde sig ud i rumdragt, lyve eller snakke udenom hver gang hun får et spørgsmål. Det sidste gælder også vores kære justitsminister for øvrigt også flere af de andre såkaldte ministre!!

Tumpen er Narcissist ser kun sig selv og skriver kun om sig selv

Hvis folket fandt ud af at tiden ikke er til "suttekludsomklamring","navlepilleri" og "hygge" som før Corona,så kan smitten måske begrænses,og holde sig på et forholdsvist lavt trin. Men,nu er det jul igen og jul og jul og jul igen."Fyldeædedrikketid". Uanset hvad der sker, så gives der ikke afkald på noget. Og mundbind er kun til "besvær". Og "for dyrt at bruge nye bind hele tiden".Derfor det samme bind bruges ugen igennem. Mundbind og visir "trikker forfængeligheden". Ingen af delene pynter til "julefrokosten der bare SKAL holdes for enhver pris.(Om ikke andet så i smug) CORONA er kommet for at blive. Folk bestemmer i grunden selv HVORNÅR denne virus skal stoppe. Måske kunne det være sundt for "egotripperne" at stoppe op ,og for en gang skyld PRØVE at undvære den "JUL" der plejer at være . Og i stedet for neddrosle de mange rastløse tiltag/tilbud,midt imellem den store eksistentielle krises allerværste symtom,som kedsomhed/tomhed jo er. Livet er mere end at skulle underholdes og"hygge sig" hele tiden.

Så længe længe blot ministre, minkavlere og os almindelige dødelige får en Corona Vaccination fra Pfizer, så kommer vi lettere over denne Corona-tid. Husk også på, at de fleste kommuner tilbyder denne vaccination.

Så længe længe blot ministre, minkavlere og os almindelige dødelige får en Corona Vaccination fra Pfizer, så kommer vi lettere over denne Corona-tid. Husk også på, at de fleste kommuner tilbyder denne vaccination.

Så længe længe blot ministre, minkavlere og os almindelige dødelige får en Corona Vaccination fra Pfizer, så kommer vi lettere over denne Corona-tid. Husk også på, at de fleste kommuner tilbyder denne vaccination.

Annonce