Sådan kan det til tider lyde rundt omkring i Europa, når snakken falder på forholdene på arbejdsmarkedet, og før man har forklaret dem om den danske model.

For i modsætning til vores europæiske kollegaer, der higer efter europæisk lovgivning, vil vi hverken have et direktiv om mindsteløn eller have, at det danske arbejdsmarked bliver reguleret fra Bruxelles.

Heldigvis kommer solidaritet ikke kun i form af mindstelønsdirektiver

Men heldigvis kommer solidaritet ikke kun i form af mindstelønsdirektiver. I Dansk Metal mener vi, at der bør sættes ind på at styrke den sociale dialog hele vejen fra Bukarest over Lissabon til Tallinn.

Ikke konstante konflikter om arbejdsvilkår i Danmark

For 100 år siden sad arbejdsmarkedets parter i Danmark formentlig i røgfyldte lokaler og klinkede med whiskyglassene, når de gav håndslag på en overenskomstaftale.

Renser vi luften, hælder danskvand i glassene og spoler lidt over 100 år frem i tiden, bliver der stadig forhandlet og indgået aftaler.

Vi i Danmark har få, man kan kalde working poor

Det har betydet, at vi i Danmark har få, man kan kalde working poor. At der ikke er konstante konflikter om arbejdsvilkårene.

Og at smeden, der blev udlært for efterhånden mange år siden, kan komme på efteruddannelse og få opdateret sine kompetencer, så han ikke ryger i svinget, når ny teknologi bliver virkelighed på hans arbejdsplads.

Penge til at fremme social dialog 

Denne tradition for social dialog har resten af Europa fået øje på, og der er sågar penge i EU’s budget til at fremme social dialog.

Pengene bliver for eksempel brugt i Bulgarien, Kroatien og Rumænien, hvor repræsentanter i tekstilindustrien for både arbejdsgiverne og fagforeningerne for EU-penge bliver uddannet til at kunne organisere sig og forhandle med hinanden.

Eller som i Ungarn, Slovenien m.fl. hvor pengene går til at udvikle dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i byggesektoren.

Men når skiftende politikere i Bruxelles siger, at de andre europæiske lande skal gøre som i Danmark, er der to helt centrale problemer: 

Er der to helt centrale problemer

For det første har de ikke kultur for, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab påtager sig ansvaret for at finde løsninger på problemerne på arbejdsmarkedet.

For det andet mangler de stærke fagforeninger, der kan kræve en løn, der er til at leve for.

De har ikke nok medlemmer i ryggen, og de har ikke organisationen til at lave gode aftaler i krisetider, som arbejdsmarkedets parter i Danmark har gjort.

Brug for flere penge til at styrke arbejdsmarkedets parter 

Det er ikke udfordringer, man løser over natten eller for den sags skyld på et par år. Men vi har en fælles interesse i social dialog.

Dén gren af det europæiske samarbejde skal vi styrke.

Det europæiske samarbejde skal vi styrke

Derfor skal vi sætte flere penge af til, at EU kan bidrage til at styrke arbejdsmarkedets parter og skabe fundamentet for at forhandle med hinanden i de lande, hvor den sociale dialog har sværest vilkår.

Gennem de sidste cirka 15 år er beløbet til at fremme social dialog stort set uforandret. Et sted at starte ville være at sørge for, at budgetposten i det mindste fulgte inflationen.

Samarbejde om fælles interesser

Senest har en særlig udpeget rådgiver foreslået en række bløde initiativer for at styrke social dialog på tværs af Europa.

På den lange bane kan nogle af disse idéer vise sig at være langt bedre end ensrettede løsninger, der trækkes ned over vidt forskellige arbejdsmarkeder.

Med store forskelle på de europæiske arbejdsmarkeder skal vi samarbejde om de interesser, vi har tilfælles.

At den har interesse for social dialog

Derfor er det godt, at Europa-Kommissionen viser, at den har interesse for social dialog.

Kan vi styrke den sociale dialog rundt omkring i Europa, er forudsætningen bedre for at skabe effektive og retfærdige arbejdsmarkeder.