For mens vi i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Socialdemokratiet har evnet at udvise solidaritet og sympati med både israelere og palæstinensere, har en stor del af verdens socialdemokrater ensidigt støttet palæstinenserne.
Langt de fleste socialdemokrater i Europa og Norden har glemt, at vores bevægelse også har stærke og progressive repræsentanter i Israel.
Vores partifæller i Israel står på det samme værdigrundlag som os og bruger al deres vågne tid på at kæmpe for en tostatsløning, imod besættelsen og for fredelig sameksistens med palæstinenserne.
Det er de israelske socialdemokrater og den israelske fagbevægelse Histadrut, der er gået forrest i protesterne imod Netanyahus domstolsreform og for en aftale, der bringer gidslerne hjem.
Alligevel har store dele af den internationale arbejderbevægelse vendt de israelske socialdemokrater ryggen og slået dem i hartkorn med Israels regering, selvom intet kunne være mere forkert.
Selv har jeg i løbet af 2024 deltaget i en række møder med unge socialdemokrater fra resten af Norden og Europa.
Her undgår jeg helst at tale om Israel og Palæstina, fordi DSU’s moderate og nuancerede standpunkter i konflikten hurtigt bliver udskældt som ekstreme eller antipalæstinensiske, selvom dét selvfølgelig er forkert.
De har svært ved at se, at både palæstinensere og israelere siden den 7. oktober 2023 har levet i frygt og usikkerhed
Vores partifæller i store dele af Europa – eksempelvis i Spanien og Norge – lider af samme blindhed over for israelsk lidelse som den yderste venstrefløj i Danmark.
De har svært ved at se, at både palæstinensere og israelere siden den 7. oktober 2023 har levet i frygt og usikkerhed.
Og at vi som venstreorienterede demokrater bør støtte progressive kræfter i både Israel og Palæstina, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en fredelig løsning.
Når jeg tænker tilbage på året, der er gået, er der særligt ét øjeblik, som gør mig mere stolt end andre.
Efter terrorangrebet valgte det israelske arbejderpartis ungdom at suspendere dets medlemskab af den internationale paraplyorganisation for unge socialdemokrater, IUSY, fordi alt for mange organisationer vendte dem ryggen og i de værste tilfælde medvirkede til at dæmonisere Israel.
Fra DSU’s ledelse sendte vi i stedet en støtteerklæring til Arbejderpartiets ungdom og inviterede dem til at deltage i vores kongres i maj.
Amir fik stående bifald, da han talte til kongressen om en tostatsløsning, gidslerne i Gazastriben og modstand mod Benjamin Netanyahu
På kongressen fik vi besøg af to israelske partikammerater – Amir og Shaher – der både deltog i arbejdersangaften og kongresmiddag, talte med statsministeren og mødtes med de over 200 delegerede DSU’ere.
Amir og Shaher holdt derudover workshop for de kongresdelegerede DSU’ere under overskriften ”Left Wing Zionism,” hvor de fortalte om den venstrezionistiske opposition i Israel.
Amir fik stående bifald, da han talte til kongressen om en tostatsløsning, gidslerne i Gazastriben og modstand mod Benjamin Netanyahu.
Netop dét gjorde mig utroligt stolt – for det viste en masse unge DSU’ere, at vi har konkrete, socialdemokratiske allierede i Israel, som kæmper for de samme værdier som os.
At der også findes et andet Israel, som ikke tilhører Benjamin Netanyahu, Bezalel Smotrich og Itamar Ben-Gvir.
DSU har vi eksempelvis tidligere haft et demokratiprojekt i Palæstina med Fatah Youth Movement
I stedet for den ensidige dæmonisering af Israel, som udspringer fra sociale medier og den propalæstinensiske venstrefløj, blev det tydeligt, at vi har allierede partifæller, som har brug for vores solidaritet og sympati.
Det gælder selvfølgelig både i Israel og i Palæstina. I DSU har vi eksempelvis tidligere haft et demokratiprojekt i Palæstina med Fatah Youth Movement.
Kort før sommer besluttede medlemmerne af Arbejderpartiet og Meretz at fusionere de to partier til et nyt, samlende venstrefløjsparti i Israel – Demokraterne – ledet af den tidligere militærleder, Yair Golan.
Siden har vi i DSU holdt kontakten med Young Democrats ved lige, og vores samarbejde fortsætter her i det nye år.
Jeg ved, at DSU’s sympati og moralske opbakning har styrket de unge socialdemokrater i Israel i en svær tid.
Vores israelske partifæller kæmper en tofrontskrig: De arrangerer demonstrationer og protester imod Israels højreorienterede regering og trækker samtidig i trøjen, når der er brug for dem i krigen imod Hamas, Hizbollah, Iran og Houthierne.
På den måde er vores israelske kammerater en demokratisk frontlinje i Mellemøsten, der både kæmper for at sikre demokrati og menneskerettigheder internt i Israel og for at forsvare landet imod radikale islamister, der vil den jødiske stat til livs.
Behovet for en stærk, venstreorienteret opposition i Israel har aldrig været større
Det er et beundringsværdigt arbejde, der fortjener vores dybeste respekt og støtte.
I en tid, hvor venstrefløjen har vendt det progressive Israel ryggen, er jeg stolt af, at vi i DSU har valgt den modsatte vej.
Behovet for en stærk, venstreorienteret opposition i Israel har aldrig været større.
Som et lille land har Danmark ikke store muligheder for at påvirke konflikten i Israel og Palæstina, men med vores støtte til socialdemokratiske bevægelser på begge sider kan vi gøre en helt konkret forskel.
Kommentarer
Fuldstændig enig. Der er en meget udbredt tendens på venstrefløjen, at det moralske kompas peger helt i skoven, når det handler om at kende de gode fra de onde, og at fornuften er fuldstændig fraværende, bl.a. når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitiskes spørgsmål.
Jeg glæder mig og er stolt over, at vi har et DSU med en international sekretær i form af Mads Hvidbjerg, der så klart og entydigt fastholder at støtte de progressive socialdemokratiske kræfter i Israel og samtidig understreger, at der også på den palæstinensiske side er progressive politiske kræfter, der ønsker forsoning og en tostatsløsning. Mads Hvidbjerg fastslår samtidig, at Israel er i en krig på fire fronter. Mod Hamas, Hizbollah, Shia militser i Syrien og Irak og Houthierne i Yemen. Alle militært udruster og finansieret af Iran. Tak for en virkelig god artikel, som socialdemokrater i andre europæiske lande kan lære af efter i årevis at have svigtet, ikke mindst da den spanske socialdemokrat Joseph Borrell var EU-udenrigspolitisk talsmand. Han var en skandale !
"De arrangerer demonstrationer og protester imod Israels højreorienterede regering og trækker samtidig i trøjen, når der er brug for dem i krigen imod Hamas, Hizbollah, Iran og Houthierne".
Det er da al ære værd, at israelske socialdemokrater bekæmper den israelske højrefløj. Men Israels krig mod Hamas har udviklet sig til en forbrydelse mod menneskeheden, forbrydelser som muligvis er så alvorlige, at de kan klassificeres som folkedrab. De israelske socialdemokrater, som deltager i krigen, er medskyldige i krigsforbrydelser. Så når Mads Hvidbjerg Kristensen hylder de israelske socialdemokrater, støtter han altså den israelske statsterror vendt mod palæstinenserne.
Er drab på kvinder og børn virkelig blevet en del af det socialdemokratiske værdigrundlag i Danmark? Så tror da fanden, at partiet bløder stemmer!.
Kan du mon se, hvor kompasset peger hen med dit ene øje, Niels Duus?
Du kan åbenbart heller ikke selv høre, hvor hult dine udtalelser klinger.
Det er holdninger som din, der villigt befordrer de krigeriske tendenser fra palæstinenserne side og afskærer dem fra at komme videre i deres liv og tankegang. Det hjælper ikke nogen.
Jeg refererer blot sandheden, IDF har dræbt mere end 45.000 palæstinensere siden 7. oktober 2023, på den israelske regerings ordre, og med det israelske arbejderpartis medvirken. Set i lyset af denne mangel på respekt for international lov, som repræsenteres af den israelske regering og deles af ca. 70% af den jødisk-israelske befolkning, er det min ærlige holdning at staten Israel bør nedlægges. Fuldstændig ligesom de allierede i sin tid nedlagde den preussiske stat, først og fremmest på grund af det tyske statsapparats deltagelse i drabet på europæiske jøder.
Helt enig med den ærede skribent. Det giver håb for fremtiden, at DSUerne er så åbne, oplyste og dygtige. Og det er samtidig dybt bekymrende, hvordan lande som Norge! og Spanien er endt et andet sted.
Det er meget åbenlyst, hvor kompasset peger helt i skoven, og hvem der lader sig manipulere af de mørke kræfter og er stivnet i en forvrænget offerforestilling. Det ville tjene venstrefløjen til ære at udvide horisonten og erkende den forfejlede holdning.
Mads Hvidbjerg skriver:
**Det gælder selvfølgelig både i Israel og i Palæstina. I DSU har vi eksempelvis tidligere haft et demokratiprojekt i Palæstina med Fatah Youth Movement.**
Hvad er der så kommet ud af demokratiprojekterne hos palæstinenserne? Der har i mange år været dansk involvering og er blevet brugt danske midler til alle disse projekter. Det er fint, men kan man fremvise målbare resultater? For jeg undrer mig over, hvor alle de progressive demokratiske kræfter på den palæstinensiske side befinder sig, og hvorfor man intet hører fra den side. Det er vel dem, der skal på banen, hvis vi skal snakke tostatsløsning?
Jeg er udmærket klar over, at det er en farlig vej at begive sig ud på i den arabiske klanmentalitet, men hvad er alternativet? Hvis de var mange nok, ville de allerede have overtaget magten og skabt et blomstrende samfund - i fredeligt samarbejde med Israel.
Der er kun en, og svær løsning på Israel/Palæstina konflikten, og det er en 2 stats løsning, som begge overholder...
Hvis der hele tiden er en grænsekonflikt, bliver der aldrig ro i området...