Europol-aftale reducerer Danmark til observatør

Om 14 dage er Danmark ikke længere medlem af Europol. I stedet får vi en særaftale, men det betyder stadig, at den direkte adgang til Europols databaser ryger, og det samme gør den direkte indflydelse.
Jeg er en af de heldige, som har haft forlænget påskeferie den sidste uges tid. Det har givet mig mulighed for at få læst noget mere, end jeg gør i hverdagen.

Jeg har i et godt stykke tid været i gang med Arne Dahls krimiserie om Opcop-gruppen – en operativ politienhed under Europol. Her i påskeferien er jeg gået i gang med fjerde og sidste bind i serien.

Når jeg læser om den, i dette tilfælde opdigtede, europæiske politienhed, kan jeg ikke lade være med at lade tankerne vandre mod Danmarks deltagelse i Europol, som bliver en anden fra 1. maj i år.

Indtil nu har Danmark deltaget på lige fod med de øvrige Europol-lande i et mellemstatsligt politisamarbejde. Det vil sige, at de regler, der er blevet vedtaget om Europol, alene har forpligtet de deltagende stater. Det ændrer sig den 1. maj, hvor Europol overgår til at blive et overstatsligt samarbejde. Det betyder, at EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene.

Særaftale ser ud til at komme på plads i tide
Da vi som bekendt stemte nej til at ændre vores retsforbehold til en tilvalgsordning den 3. december 2015, har Danmark ikke mulighed for at tilslutte sig dette overstatslige Europol-samarbejde direkte. Derfor er vi nødt til at få en særaftale for at kunne forblive i Europol.

Alt tyder på, at Danmark efter lange forhandlinger når at få en særaftale på plads, så vi kan forblive i Europol efter 1. maj.

Så langt, så godt.

Men hvordan stiller denne aftale egentlig Danmark i forhold til de øvrige Europol-medlemslande? Den mest iøjnefaldende forskel er, at Danmark i den nye aftale ikke har direkte adgang til informationer i Europols database. I stedet får Danmark adgang til databasen gennem otte dansktalende Europol-ansatte, der er dedikeret til at tage sig af danske anmodninger. Det er Danmark selv, der skal sørge for at sende disse otte personer til Haag, hvor Europol har hovedkvarter.

Tredjeland uden politisk indflydelse?
Aftalen betyder også, at Danmark faktisk ikke er officielt medlem af Europol fra 1. maj. I stedet får vi status af tredjeland. Fremadrettet kan vi derfor kun deltage som observatører på møderne i Europols Styrelsesråd. Det betyder, at Danmark ikke får direkte indflydelse på de prioriteringer og beslutninger, der vedtages i Europol.

Indtil videre er det den manglende direkte adgang til Europols databaser, der har fyldt mest i debatten om den nye særaftale om Europol. Men for mig at se er den manglende indflydelse på de beslutninger, der tages i Europol-regi, mindst lige så ærgerlige. Men det er jo konsekvensen, når man ikke vil være rigtigt med.

Om tre et halvt år, i oktober 2020, skal aftalen mellem Danmark og Europol evalueres. Til den tid ved vi mere om, hvordan særaftalen i praksis kommer til at påvirke dansk politis arbejde.

Om 14 dage ved vi præcis, hvilken aftale Danmark kommer til at indgå med Europol. Meget tyder på, at den vil blive identisk med det udkast, der nu ligger klar.

I mellemtiden vil jeg slukke computeren og se, om jeg kan få læst det sidste bind i krimiserien om den europæiske Opcop-politienhed færdig, inden Danmarks status i Europol forandres.

Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet. Hun er desuden formand for politisk udvalg i Europabevægelsen.

Dagens Pioklumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Uddannet cand.mag. i retorik. Arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun bl.a. arbejder med videnskabsformidling inden for byggeri og anlæg samt DTU's arktiske aktiviteter.


Kommentarer fra Facebook