I løbet af de seneste 24 timer har eksempelvis HK kunne offentliggøre to små forlig for tandklinikassistenter og funktionærer inden for Handel, Transport og Service. Forligene dækker henholdsvis 5000 og 8000 medlemmer.

Og i løbet af de senester uge har 3F byggegruppen aftalt overenskomst for 80.000 medlemmer, 3F transport har landet en aftale for 30.000 medlemmer og 3F Industri har lavet aftale for mere end 80.000, mens HK Handel og HK Privat har landet overenskomst for 40.000 medlemmer og HK Handel har landet overenskomst for 150.000 medlemmer. For bare at nævne nogle.

De mange historier om forlig inden for det private arbejdsmarked er gode nyheder for dem, som ønsker kompromisset.  

Men hvor langt er vi fra mål og hvad kendetegner overenskomstforhandlingerne for 2023?

Netavisen Pio har spurgt lektor ved Københavns Universitet, Christian Lyhne Ibsen, som forsker i overenskomster inden for det private arbejdsmarked, om hvad der er op og ned i overenskomstforhandlingerne.

Nået langt 

“Det, som har kendetegnet processen op til nu, er at det er lykkedes parterne at skabe forlig på en baggrund, hvor det så svært ud på grund af høj inflation og usikkerhed om økonomien,” siger Christian Lyhne Ibsen til Netavisen Pio.

Selvom mange aftaler nu er kommet i hus, så understreger Christian Lyhne Ibsen, at der har været lagt i kakkelovnen til svære forhandlinger.

“Der har været et historisk reallønstab for lønmodtagerne, som skulle rettes op. Der må man sige, at der var lagt op til, at det ville blive svært. Men det er lykkedes at komme i mål med forlig på alle de store områder -  det vil sige industri, transport, butik og byggeri,” siger Christian Lyhne Ibsen.

“Når de store områder er på plads, følger de mindre efter. Nu kan man se, at de falder på plads en efter en efter en,” tilføjer han.

Tæt på mål, men… 

De vigtigste og sværeste forlig at nå til enighed om har været industri, transport og byggeri, men de er i hus nu, fortæller Christian Lyhne Ibsen.

Derfor er der ikke langt til mål, oplyser han.

“Når man har så mange overenskomster i mål, så er det meget lidt, der skal samles op i et samlet mæglingsforslag. Men der er stadig en urafstemning, der skal foregå blandt lønmodtagerne,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Positive reaktioner

Et særligt forlig fik Christian Lyhne Ibsen til at vurdere, at det ville være nemmere at få resten af forligene på plads.   

Da først industrien var kommet på plads, blev billedet ændret

“Da først industrien var kommet på plads, blev billedet ændret. Hvis nu de andre områder havde sagt, at de ikke kunne se sig selv i industriforliget fordi arbejdstagernes syntes, at de fik for lidt på lønningerne eksempelvis, så er det klart, at det ville blive svært. Men da reaktioner på industriforliget var positive, kunne man forvente, at det gik godt på de andre områder,” siger Christian Lyhne Ibsen.

“Fra forbundenes side har reaktionerne været positive i forhold til lønudvikling, pension og fritvalgskonto. Mindstebetalingssatsen blev opreguleret på en sådan måde at det kan være med til at sikre reallønnen og tillidsrepræsentanterne er blevet styrket,” uddyber Christian Lyhne Ibsen.

Sandsynlighed for konflikt mindre  

Selvom man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, så er der gode udsigter for at endnu flere overenskomstaftaler bliver forhandlet igennem i fremtiden, vurderer Christian Lyhne Ibsen.

“Desto mere information man fik efter industriforliget, desto mindre overraskende var det, at parterne fik forhandlet aftalerne igennem. Men igen: det skal stadigvæk stemmes hjem hos lønmodtagerne. Og der kan vi stadig blive overraskede,” siger Christian Lyhne Ibsen.

“Vi er gået fra, at vi ville være overrasket over, at der ikke kommer konflikt til, at vi bliver overrasket, hvis der kommer konflikt,” tilføjer Christian Lyhne Ibsen.