I kølvandet på regeringens kursskifte på spørgsmålet om øremærket barsel til mænd indrykkede tre topfolk fra fagbevægelsen en fælles kronik om samme emne under overskriften ’Moderne fædre og familier bliver taberne’. LO’s næstformand Lizette Risgaard, FTF’s formand Bente Sorgenfrey og Akademikernes formand Ingrid Stage argumenter i kronikken for øgede rettigheder til fædreorlov.

Kronikken fremfører ikke blot et politisk standpunkt, men også en lang række fakta om, hvilke forhold, der gør sig gældende i dag i Danmark og vores nabolande. Netavisen Pio har samlet de syv bedste pointer fra kronikken.

1. Fædreorloven er ikke fulgt med tiden

”Fædreorloven på 14 dage kan næste år fejre 30-års jubilæum. I de 30 år er der sket meget med danske fædre. Men intet med fædreorloven. Og med regeringens overraskende melding i går kan moderne fædre vente mange år på en lov, der er tidssvarende. (..) Fædre har i dag kun individuel ret til 14 dages orlov med barselsdagpenge ved barnets fødsel. Længere orlov er ikke alle fædre forundt. Særlig ikke i en krisetid.”

2. Barsel til fædre skal være en rettighed

”Fædre og mødre er forældre på lige fod. Det er vi vel alle enige om. Hvorfor er det dog så kontroversielt at lade det afspejle sig i barselsloven? (..) Den vigtige orlovstid alene med barnet skal ikke være et gode, som mænd skal gå tiggergang for at få. Det bør være en ubestridelig ret. Derfor er der brug for en mere moderne barselslov, hvor der står ’far’ på flere orlovsuger.”

3. Danmark er langt bagefter vores skandinaviske naboer

”Problemet, vi står med er, at fædrene i dag kun tager omtrent 7,5 pct. af den samlede orlov med barselsdagpenge – og den økonomiske krise ser ud til at have lagt en dæmper på en ellers positiv udvikling. (..) Til sammenligning tager svenske fædre 27,5 pct. af den samlede orlov, islandske mænd 34,5 pct. og norske fædre 27,5 pct. af orloven, viser rapporten. Danmark dumper altså med et brag.”

4. Ligestilling handler både om regler og normer

”Det er en udbredt opfattelse i familierne, at forældreorlov som udgangspunkt er mors orlov. Og måske er det ikke så underligt. For indtil for få måneder siden gik al kommunikation fra kommunen kun til mor, når det drejede sig om barsel. (..) Vi er stadig langt fra et ligestillet forældreskab. I ord, praksis og lov. Og der er derfor heller ikke tale om to ligestillede forældre, der i dag ’frit’ fordeler orloven, som en del modstandere af fædrebarsel får det til at lyde som. (..) Vejen til et mere ligestillet forældreskab hedder individuelle orlovsrettigheder til far. I samme størrelsesorden som mor har (..) for at gøre det til noget helt normalt, legitimt og accepteret, at fædre tager en stor andel af orloven.”

5. Nye regler bør indfases gradvist

”Familierne og arbejdsmarkedet skal have tid til at indrette sig og indstille sig på et nyt regelsæt.  I Norge er ’fedrekvoten’ gradvis vokset: fra 4 uger i 1993 til 14 uger per 1. juli 2013. (..) Indfasning er vigtigt. Og det er særlig vigtigt i Danmark, hvor niveauet for barselsdagpenge og længden af orloven er bestemt af lovgiverne, mens arbejdsmarkedets parter aftaler løn under barsel. Dagpenge og løn hænger sammen. (..) Vi skal sikre os, at en eventuel ny lov – der forbedrer fædres ret til orlov og barselsdagpenge – bliver indfaset på en måde, så overenskomsterne kan følge med. En tilstrækkelig løndækning under orloven er nemlig nødvendig for, at mange familiers økonomi kan hænge sammen.”

6. Mænd vil gerne holde barsel, men mangler rettigheder og løndækning

”Løndækning til trods er der stadig store barrierer for fædrene i forhold til at holde mere orlov. Alt ud over ’de’ lovsikrede 14 dage er stadig noget, mange mænd skal kæmpe for. Det er altså ikke lysten til at holde mere orlov, der mangler. (..) Djøf gennemførte sidste år en undersøgelse blandt danske fædre, der havde holdt mindre end tre måneders barsel. Den bekræfter billedet: 3 ud af 4 fædre ville gerne have holdt mere orlov, hvis loven reserverede mere orlov til dem. Og 8 ud af 10 ville holde mere orlov, hvis der også fulgte fuld løn med i en længere periode. Løn er altså vigtigt for, at fædre tager orlov. Men det er blåstemplingen – som en lovfæstet rettighed giver – også. Lovgivning og overenskomster skal gå hånd i hånd.”

7. Ligelig fordeling af barsel er både godt for samfundets og familiernes økonomi

”En mere ligelig fordelt orlov vil bidrage positivt til dansk økonomi. Meldingen fra de norske arbejdsgivere er i hvert fald ikke til at tage fejl af: Den norske fædrekvote er god for erhvervslivet. Norges svar på Dansk Arbejdsgiverforening, NHO, har oplevet et større udbud af velkvalificeret arbejdskraft, i takt med at fedrekvoten er blevet indfaset. (..) En mere ligeligt fordelt orlov kan godt betale sig på sigt. Både for virksomhederne og for samfundet. Logikken er, at hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil vi undgå, at en stor del af det, vi har investeret i kvinders uddannelse, ikke bliver udnyttet. (..) Med andre ord: Kvinders kvalifikationer vil blive bedre udnyttet. Og det kan betyde en højere løn – for kvinderne og for familierne.”