Som land er vi kastet hovedkulds og uforvarende ud i en krise, der ikke er set større siden anden verdenskrig. Indtil videre tyder det på, at resolut indgriben fra regering og myndigheder, ansvar på tværs af politiske partier og arbejdsmarkedets parter og en enorm omstillingsparathed fra både borgere og de tusindvis af ansatte i frontlinjen, har givet os overhånden. Et stærkt fællesskab har vundet første slag mod coronaen.

Et stærkt fællesskab har vundet første slag mod coronaen

Det er godt af flere grunde. Først og fremmest fordi de sundhedsmæssige og menneskelige omkostninger er minimeret men også fordi det samfundsøkonomisk er gavnligt, at vi allerede nu kan åbne større dele af samfundet (og har undgået de mest drakoniske nedlukningstiltag) sammenlignet med en række andre lande.

Kriser rammer socialt skævt 

Vi ved desværre godt, at kriser rammer både hårdt og socialt skævt. Ingen går ram forbi, men det er dem, der i forvejen har de dårligste kort på hånden, der betaler den højeste pris. Eleverne fra hjem, hvor der er sociale problemer, misbrug eller bare mindre mulighed for hjælp til lektierne har af gode grunde fået mindst ud af ”hjemmeskolingen”.

Socialt udsatte eller ældre har været afskåret fra deres måske i forvejen begrænsede netværk. Angst, ensomhed eller psykisk sårbarhed er forstærket og nogle af dem, der er allermest afhængige af en fast struktur har betalt den højeste pris for, at intet er som det plejer. Derfor har vi haft et særligt fokus på de udsatte gennem krisen, hvad enten det har handlet om de kritiske tilbud til udsatte børn, hjemløse eller ekstra senge på landets kvindekrisecentre.

Den sociale skævhed til trods, så er vi sluppet langt nådigere igennem første fase end mange andre lande

Og nu, hvor hverdagen i stadig større grad vender tilbage, vil vi som fællesskab have et særligt ansvar for at samle op på de børn, unge og udsatte, som har haft det vanskeligst den sidste måned.

Den sociale skævhed og store pris for krisen til trods, så er vi sluppet langt nådigere igennem første fase end mange andre lande. Det skyldes først og fremmest vores stærke fællesskab og samfundssind.

Min datters jublen

Derfor skal der lyde et kæmpe tak og en umådelig stor anerkendelse af det arbejde der har været gjort den sidste måned og som netop nu gøres med den gradvise genåbning.

Jeg er tryg ved, at det håndteres af de velfærdens helte i pleje, behandling, pædagogik, rengøring, logistik og læring

Jeg er tryg ved, at det håndteres af de velfærdens helte i pleje, behandling, pædagogik, rengøring, logistik og læring, som har vist sig både ansvarsfulde og omstillingsparate ud over selv de højeste forventninger.

Mine børn har savnet venner og voksne i deres institution, men intenst leget med når pædagogerne har sendt videoer af bamsejagter i deres private haver, og datteren jublede, da en af dem efter talrige opfordringer sluttede ”dagens morgensamling” af med at synge den med ”den røde ballon”. Det kan godt være videoen var optaget dagen før, men pædagogerne kender deres lus på gangen og vi glæder os til gensynet i dag ;-)

Unik omstilling 

En tidlig morgen kort før påske var jeg med i en dansktime. På afstand forstås! Jeg sad hjemme i privaten i Aarhus Nord, læreren sad i Langå og de studerende på Aarhus Handelsgymnasium sad spredt rundt omkring i byen. Der skulle analyseres digte og efter en højtlæsning og mundtlige instruktioner i en fælles videokonference kastede eleverne sig over opgaverne i de fælles online dokumenter. Herfra kunne læreren følge med i hvad der blev skrevet, svaret på og af hvem. Eller afklare spørgsmål og vejlede.

Vores stærkeste våben har været vores fællesskab og følelse af ansvar for hinanden

Det ville være at tage munden for fuld, at sige, det var den samme undervisning og udbytte, som havde klassen været samlet i Risskov, men det er ikke desto mindre utroligt, hvad der blev leveret af omstilling, nytænkning og undervisning under svære omstændigheder. Det har bragt os langt bedre gennem en svær tid end man kunne frygte og vores stærkeste våben har været vores fællesskab og følelse af ansvar for hinanden.

Det er godt gået Danmark.