Hvis meningsmålingerne holder, kan partiet gå hen og blive øernes største parti med omkring 21 procent af stemmerne.

Det lyder ikke af meget, men her er det vigtigt at bide mærke i, at Færøerne i nyere tid har haft hele fire store partier i Lagtinget, som er det færøske parlament, ud over nogle mindre partier.

Lagmanden, som den færøske regeringschef kaldes, Kaj Leo Holm Johannesen, kom for ikke længe siden ud i et større politisk stormvejr

Tilbagegang til regeringspartierne
En nyere meningsmåling viser, at det bliver en sand valggyser, selv om den nuværende højre-regering og særligt det største regeringsparti, det liberale Sambandsflokkurin, står til at få en vælgerlussing. Regeringen består foruden Sambandsflokurrin af det konservative Fólkaflokurrin og det mindre, kristelige parti Miðflokkurin. Kort efter valget i 2011 indførte de blandt andet flad indkomstskat på Færøerne.

Lagmanden, som den færøske regeringschef kaldes, Kaj Leo Holm Johannesen, kom for ikke længe siden ud i et større politisk stormvejr, da han i en sag om byggeriet af en ny tunnel blev anklaget for at have løjet for det færøske lagting.

Han valgte at udskrive valget for at lade vælgerne dømme ham, men valget skulle alligevel have været afholdt senest i oktober. Hans parti står i en nyere meningsmåling til at gå tilbage fra cirka 25 procent ved sidste valg til 19,6 procent. Hans chancer for genvalg er dog den dag i dag markant bedre end i foråret, hvor venstrefløjen havde en massiv føring.

Socialdemokrat vejrer morgenluft
35 procent af færingerne har ellers peget på den socialdemokratiske formand Aksel V. Johannesen som næste lagmand. Det viste en måling fra begyndelsen af august, og hans parti står til at gå frem fra 17,8 til 21,3 procent i seneste måling.

På Færøerne er der ikke nogen dronningerunde, før regeringsforhandlingerne går i gang. Nej, på de 18 øer i Nordatlanten har den siddende lagmand serveretten, og det kan blive Kaj Leo Holm Johannesens fordel, også selv om hans nuværende koalitionsregering står til at miste en del mandater. For på Færøerne opererer man ikke med samme blokpolitik, som vi kender fra Folketinget.

35 procent af færingerne har ellers peget på den socialdemokratiske formand Aksel V. Johannesen som næste lagmand

Alle konstellationer er mulige, bortset fra at det rigsfællesskabsorienterede Sambandsflokkurin næppe går i regering med det venstreorienterede uafhængighedsparti Tjóðveldi, og at socialdemokraterne samtidig har meldt ud, at de ikke vil gå i regering med Fólkaflokkurin.

Selvstyreparti er tungen på vægtskålen
Det lille selvstyreorienterede midterparti Nýtt Sjálvstýri står til at kunne afgøre, hvem der danner regering.  Efter valget i 2011 gik partiet i regering med de borgerlige, men siden forlod de koalitionen. Partiets formand har sagt, at han ikke ønsker, at Kaj Leo Holm Johannesen fortsætter som lagmand.

Dermed er vejen måske banet for Aksel V. Johannesen i en koalition med eksempelvis Tjóðveldi, Nýtt Sjálvstýri og Framsókn, hvis partierne kan blive enige. For selv om Javnaðarflokkurin og de tre andre partier har forskellige syn på uafhængighedsspørgsmålet, har de ”i de sidste fire år som opposition … opbygget flere relationer og fundet mange politiske områder, hvor partierne kan komme overens”, lyder det fra den færøske, socialdemokratiske blogger Laura Kathrine Apol på apol.dk.

Alternativt kan man forestille sig, at Sambandsflokkurin gør tilnærmelser over for Javnaðarflokkurin. På Færøerne er der ikke tradition for mindretalsregeringer.

FAKTA: Partierne på Færøerne
På Færøerne opererer man ikke alene med en højre-venstre-akse på socio-økonomiske spørgsmål, men også med en akse på selvstændighedsspørgsmålet.

Der er to store partier på hver fløj, når vi ser på den økonomiske skala. Disse fire partier har også historisk set besat de to pladser i Folketinget på skift. På hver fløj har der været ét større selvstændighedsfokuseret parti og ét, som var mere indstillet på samarbejdet med Danmark inden for rigsfællesskabet.

På højrefløjen har vi Sambandsflokkurin (på dansk Sambandspartiet), som er et (social)liberalt parti, der støtter rigsfællesskabet med Danmark. Derudover findes Fólkaflokkurin (på dansk Folkeflokken eller Folkepartiet), som er konservativt og ønsker løsrivelse fra Danmark.

I den anden side af spektret har vi Tjódveldi, ofte omtalt som Republikanerne. Partiet er et socialistisk parti, som ønsker løsrivelse fra Danmark. Navnet betyder da også ordret ”Republik” på færøsk. Den mere rigsfællesskabs-venlige del af venstrefløjen udgøres af de færøske socialdemokrater, Javnaðarflokkurin.

I midten finder vi det kristelige Miðflokkurin, som har været en del af den borgerlige regering frem til valget. Et nyere liberalt løsrivelsesorienteret parti, Framsókn, står til massiv fremgang, ligesom det gamle løsrivelsesparti Nýtt Sjálvstýri, som dog har fået nyt navn, står til en mindre fremgang.

Meningsmåling fra 24.-25. august (valget i 2011 i parentes)
Regeringspartierne
Fólkeflokkurin: 20,8 pct. (22,5)
Sambandsflokkurin: 19,6 pct. (24,7)
Miðflokkurin: 6,7 pct. (6,3)
Til sammen 47,1 procent

Oppositionen
Javnaðarflokkurin: 21,3 pct. (17,8)
Tjóðveldi: 18,0 pct. (18,3)
Framsókn: 8,7 pct. (6,2)
Nýtt Sjálvstýri: 4,9 pct. (4,2)
Til sammen 52,9 procent

Kilde: Dimmalætting/Fynd ifølge Jyllands-Posten