Færre kontrollanter – flere værdiskabere

Djøfiseringen af den offentlige sektor har medført, at der bliver færre penge til at forbedre velfærden, da pengene i stedet bruges på at kontrollere og monitorere.
Hvorfor stole mere på DJØFeren bag skrivebordets vurdering af om dokumentationen virker eller ej, end på praktikeren, som udfører arbejdet?

Havde man spurgt mig, så gik man målrettet efter at ændre balancen i den offentlige sektor - mellem værdiskaberne på den ene side og kontrollanterne på den anden side. For hvad får vi egentlig ud af, at der kommer flere og flere akademikere og færre og færre lærere, pædagoger mv. i den offentlige sektor? Altså ud over en meget velkontrolleret og velordnet men ringere og dyrere velfærd?

Lærere, pædagoger, sosuer, skraldemænd og kloakarbejdere har hver især kæmpe viden om, hvordan man gør arbejdet bedst på deres felt. Det er jo det de er uddannet til, og det er det de har oparbejdet praksiserfaring med gennem halve og hele menneskeliv. Når 59% af dem svarer i en undersøgelse som FTF har foretaget, at de ikke oplever at dokumentationen fører til forbedret arbejde, mon så ikke de har ret? Mon ikke man bare skulle fjerne alle de dokumentationskrav, som medarbejderne finder virkningsløse? Hvorfor stole mere på DJØFeren bag skrivebordets vurdering af om dokumentationen virker eller ej, end på praktikeren, som udfører arbejdet?

DJØFerne har en viden om, hvordan man administrerer og laver statistik og prognoser, men trods alt meget lille viden om, hvordan man håndterer skrald, underviser børn og drager omsorg for de ældre. Men DJØFernes viden er blevet ophøjet til at være en mere værdifuld viden, end dem der har hænderne nede i virkeligheden.

I de seneste årtier har forvaltningsmæssige modefænomener som monitorering, regulering og evaluering hærget den offentlige sektor.

Tendensen til større andel af akademikere er klokkeklar, når man ser på, hvordan de store fyringsrunder her under krisen har fordelt sig: Beskæftigelsen er faldet med 24.000 fuldtidspersoner siden foråret 2010 og de største fald har været for lærere, specialundervisere, pædagogmedhjælpere og pædagoger. Alene inden for disse grupper er beskæftigelsen faldet med 16.400. Således stiger andelen af akademisk og administrativt personale.

I de seneste årtier har forvaltningsmæssige modefænomener som monitorering, regulering og evaluering hærget den offentlige sektor. Hensigten er naturligvis at blive bedre og mere effektive i vores arbejde. Men bliver vi så også det? Det lader det ikke til.

Spørger vi borgerne, hvordan de oplever regelstyringen af den offentlige sektor, så har det store flertal, hele 68%, tillid til, at de offentlige ansatte udfører deres arbejde ordentligt og ligeledes mener et flertal, hele 66%, at det ville være til gavn for den offentlige sektor, hvis der kommer færre regler. Og i sidste ende er det jo borgerne det hele handler om. Hvis borgerne oplevede ikke at få den service, som de forventede mon så ikke tilliden var lavere og efterspørgslen på regler for de offentligt ansatte større?

Det mest vanvittige eksempel jeg har hørt om i DJØFiseringsdebatten var et boligsocialt projekt på Nørrebro, hvor der var ansat to medarbejdere, én til at udføre arbejdet og én til at kontrollere og evaluere det. WTF?!

Spørger vi de offentligt ansatte, så oplever hele 84% af dem ifølge en undersøgelse som FTF gennemførte i 2009, at dokumentationsarbejdet tager tid fra arbejdet med borgerne og altså 59% af de offentligt ansatte oplever ikke, at det forbedrer arbejdet med borgerne. Vi bruger altså vores alle sammens skattekroner på noget, som tager tid fra borgerne uden at hæve standarden. Det ligger snublende nært at sige at det dermed decideret forringer velfærden, fordi pengene ellers kunne være brugt på det borgernære. Det er da ikke så klogt.

Det mest vanvittige eksempel jeg har hørt om i DJØFiseringsdebatten var et boligsocialt projekt på Nørrebro, hvor der var ansat to medarbejdere, én til at udføre arbejdet og én til at kontrollere og evaluere det. WTF?! Da jeg fortalte historien til en ven, der selv er DJØFer, udbryder han: ”Jamen, hvis der kun er penge til to stillinger, så skal der jo være en der står for dokumentationen og evalueringen.” Mon ikke alle fik mere ud af to boligsociale medarbejdere og så begrænsede stikprøvevise vidensopsamlingsprojekter? Alt med måde, også evaluering.

Lad os nu overveje hvor mange ressourcer, der skal bruges på vidensopsamling i forhold til det udførte arbejde. Så brugte man i stedet så mange ressourcer som muligt på at skabe den bedst tænkelige start på livet for vores børn.

Helt så grelt står det naturligvis ikke til over hele den offentlige sektor, og man skal huske på, at når 59% mener, at dokumentationen ikke bidrager til bedre arbejde, så er der i sagens natur også et stort mindretal, der faktisk oplever en forbedring og effektivisering af deres arbejde på ryggen af DJØFernes arbejde.

Men havde man spurgt mig, så stolede man langt mere på den kæmpe faglige viden, som medarbejderne i den offentligt sektor ligger inden med, og så lod man evaluering være evaluering, og monitorering være monitorering - særligt i krisetid. Vidensopsamling til udvikling, javel, men lad os nu overveje hvor mange ressourcer, der skal bruges på det i forhold til det udførte arbejde. Så brugte man i stedet så mange ressourcer som muligt på at skabe den bedst tænkelige start på livet for vores børn, og på at skabe den dygtigste generation nogensinde på skolebænkene i Danmark – og det kræver nu engang lærere og pædagoger.

 

Pernille Rosenkrantz-Theil er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og partiets energi- og klimaordfører.

 


Flere artikler om emnet

Annonce