Det er en helt forkert prioritering at fortsætte besparelserne på alt det der peger fremad, nemlig forskning og uddannelse, lyder kritikken af regeringens finanslovsudspil fra Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Han hæfter sig ved, at regeringen planlægger at fortsætte det såkaldte omprioriteringsbidrag (en årlig besparelse på 2 procent) frem til 2022, hvilket til den tid vil betyde, at der er fjernet 4,3 milliarder fra uddannelsesområdet.
Mere besparelse end investering

Og selvom regeringen i finanslovsforslaget har sat penge af til en pulje på 600 millioner kroner til blandt andet erhvervsuddannelser og universiteter, efterlader det stadig en samlet besparelse på 3,7 milliarder siden 2015.

Besparelser på uddannelsesområdet vil ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd få store konsekvenser for hver enkelt skole og vil ramme alle elever. På erhvervsskolerne skal der næste år spares 5.000 kroner pr. elev og 4.000-5.000 kroner pr. elev på de korte og mellemlange videregående uddannelser

”Det er helt tosset. Vi havde selvfølgelig håbet på, at man ville tage skeen i den anden hånd og prioriteret uddannelsesområdet, særligt i en situation, hvor vi står overfor at mangle faglært arbejdskraft,” siger Lars Andersen til Netavisen Pio.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ikke alene om at kritisere fastholdelsen af omprioriteringsbidraget, som både Dansk Industri og Dansk Erhverv stiller sig kritiske overfor. Fra Dansk Erhverv lyder det i et tweet fra forskningschef, Mads Eriksen således:

Forholdet mellem det regeringen siger, og det de gør. Stop nu den grønthøster før 2022. Dog positivt med udløbsdato. pic.twitter.com/XoDvAPKiIb
— Mads Eriksen (@madseriksen1208) 30. august 2018

Mindre forskning under Løkke

Han hæfter sig også ved, at regeringen fremhæver, at man vil bruge et historisk højt beløb på forskning. Men ser man på forskningsudgifterne i andel af BNP, så er de faldet fra 1,1 procent, da Lars Løkke Rasmussen trådte til 1,0 procent i dag.

Det her gør os kun fattigere.

Hvis man skulle op på de 1,1 procent igen, vil det ifølge AE-Rådet kræve 2,1 milliarder kroner ekstra.

”Det er jo en helt forkert prioritering, at regeringens sparer på de to ting der peger fremad, nemlig uddannelse og nedprioriterer forskning. Det her gør os kun fattigere,” lyder hans vurdering.
Gamle penge og andres penge

Ved præsentationen af finanslovsudspillet sagde finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen vil prioritere kernevelfærden med i alt 4,2 milliarder kroner.

Men Lars Andersen minder om, at en stor del af de penge allerede er aftalt med andre, nemlig 1,7 milliarder kroner i kommuneaftalen, en milliard i aftalen med regionerne og 800 millioner kroner i Satspuljen. Det betyder, at der i runde tal kun er 700 millioner kroner i ”nye penge” i finansloven.

”De penge er ikke engang nok til at følge med den demografiske udvikling (det at der blandt andet kommer flere ældre, red.), som vil kræve en vækst i det offentlige budgetter på 0,6, men i den økonomiske redegørelse er der kun afsat 0,4, så der er reelt tale om en besparelse på omkring en milliard kroner. Så bottom-line er, at der med denne finanslov bliver færre penge pr. borger til velfærd,” slutter han.

Kilde: Regeringens finanslovsudspil 2019. Grafik ved Lars Andersen.