Regeringen og Dansk Folkeparti indgik fredag en aftale om næste års finanslov. En aftale som ifølge regeringen selv ”bruger den stærke danske økonomi til at udbygge vores kernevelfærd og understøtte væksten”.

”Vi investerer i bedre sundhed og ældrepleje, og vi forbedrer pensionisters økonomi, så de får en større del i det økonomiske opsving,” lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V).

Men spørger man hos landets faglige organisationer, så er det småt med roserne til regeringen og Dansk Folkeparti for deres aftale.

Finansloven løser ikke nogen af de problemer, som helt almindelige lønmodtagere og dem på kanten af arbejdsmarkedet står med - og den løser heller ikke problemet med at finansiere et i forvejen presset velfærdssamfund, lyder kritikken.

Manglende dagpengeløsning: Gambler med dansk model

Den danske fagbevægelse har længe efterspurgt en løsning på problemet med dagpengene, som bliver mindre og mindre værd for medlemmerne af landets A-kasser. Men udhulingen af dagpengene fortsætter og det skader den danske model, lyder det fra 3F:

”Regeringen og DF efterlader dagpengemodtagere og den danske model på perronen. Aktuelt bliver dagpengene år for år mindre værd. Det samme gælder de øvrige overførselsindkomster. Det problem bliver ikke løst, og det er helt skævt,” siger 3Fs formand Per Christensen i en pressemeddelelse.

Når trygheden forsvinder, fordi dagpengenes værdi udhules, gambler man med den danske model.

”En hjørnesten i den danske model er, at det er let at hyre og fyre. Det forudsætter et trygt dagpengesystem, hvor lønmodtageren kan regne med at holde skindet på næsen, når han eller hun bliver ledig. Når trygheden forsvinder, fordi dagpengenes værdi udhules, gambler man med den danske model. Dette grundlæggende problem bliver ikke løst,” siger Per Christensen.

Samme toner lyder der fra fagforbundet FOA:

”Vi savner i den grad at få fjernet underreguleringen af dagpengene. Den har jo været skyld i, at vores arbejdsløse medlemmer får en stadig ringere dækning for den manglende lønindkomst," siger forbundsformand Mona Striib.

Manglende penge til arbejdsmiljø

Finansloven for næste år lægger op til, at den samlede bevilling til Arbejdstilsynet fastholdes på samme niveau som i år. De varslede besparelser i 2019 er blevet fjernet, men en fastholdelse på nuværende niveau retter ikke op på de voldsomme nedskæringer på mere end 180 millioner kroner og over 300 årsværk, som er sket gennem de seneste 10 år, lyder det fra blandt andet 3F:

”Det er skuffende, at der ikke er afsat betydeligt flere midler til Arbejdstilsynet og til varig og effektiv bekæmpelse af social dumping. Til gengæld vil jeg gerne kvittere for, at de urimelig forhold for filippinske chauffører, som 3F har afsløret, har ført til øget indsats på tungtvognsområdet. Med tanke på at et enigt folketing har fordømt forholdene for chaufførerne, kan man dog ikke kalde det et prangende resultat,” siger Per Christensen.

Katastrofalt for mange mennesker, som bliver nedslidt før tid

Samme skuffelse over manglende penge til Arbejdstilsynet, har man hos LO, som også

”Det strider mod al fornuft at drive Arbejdstilsynet med så få ressourcer. Vi har tværtimod brug for et stærkt tilsyn, der kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne. I øjeblikket går det den helt forkerte vej, hvilket er katastrofalt for mange mennesker, som bliver nedslidt før tid og ikke har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet,” siger LO-formand Lizette Risgaard.

Det fremgår af finanslovsaftalen, at der i foråret 2019 skal være en politisk drøftelse af myndighedsindsatsen, herunder bevillinger til Arbejdstilsynet, for perioden efter 2019.

Ikke en krone mere til skattekontrol

Der er umiddelbart ikke afsat en krone mere til at opruste skattekontrollen, mener LO. SKAT er blevet voldsomt skåret ned de senere år, hvilket har resulteret i, at den danske stat er blevet franarret milliarder af kroner af såvel danske som udenlandske skattesvindlere.

Og det undrer LO-formand Lizette Risgaard:

”Det er mig en gåde, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke vil opruste skattekontrollen. Og ovenikøbet efter den seneste tids afsløringer, hvor den massive skattesnyd er blevet tydelig for enhver. Der er sparet mere end 1.000 medarbejdere væk på indsatsområdet, og det er derfor på høje tid, at regeringen tager problemet alvorligt. Vi har ikke råd til at lade være,” siger hun.

Savner penge til sundhed

Regeringen og DF har afsat noget nær tre milliarder til sundhed, psykiatri, børn og ældre i finansloven for 2019, men FOAs formand, Mona Striib, savner at se reelle nye investeringer.

"Der er mange pæne ord og løfter, men det er mange små puljer, som er fordelt over flere år. Sundhedsvæsenet har brug for en milliard yderligere om året alene for at følge med det demografiske træk. Vi er desværre langt fra det niveau med dette forslag," siger Mona Striib med henvisning til stigende udgifter til medicin og nye behandlinger.

Sundhedsvæsenet har brug for en milliard yderligere om året alene for at følge med

Hun bakkes op af formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, der undrer sig over at regeringen ikke har offentliggjort et samlet tal for væksten i den offentlige sektor.

”Jeg har en betydelig frygt for, at der ikke er afsat midler til, at velfærden både kan følge med demografien og den generelle velstandsudvikling i samfundet. Hvis regeringen kan tilbagevise den frygt, vil jeg kun blive glad,” siger hun.

Spare-kampvogn tromler videre over uddannelserne

Finansloven viderefører også det omstridte omprioriteringsbidrag, som hvert år siden 2016 har pålagt uddannelserne at spare to procent.

Det betyder, at uddannelsesområdet i 2016 skulle spare to procent, fire procent sidste år, seks procent i år, otte procent til næste år og hele ti procent på bevillingerne i 2020. Dog undtages erhvervsuddannelser fra 2019 som følge af aftaler, der allerede er indgået herom.

”Siden 2016 har det såkaldte omprioriteringsbidrag kørt en tung og ødelæggende spare-kampvogn hen over uddannelsesområdet. Det er dybt bekymrende og ufatteligt kortsigtet at udhule det, vi skal leve af i fremtiden; nemlig at de unge får gode uddannelser,” siger Bente Sorgenfrey.

Hun er ”dybt bekymret” over, at regeringen med finansloven fortsætter de massive besparelser på uddannelsesområdet.

”At regeringen vælger at prioritere et højere SU-fribeløb til studerende frem for kvalitet i uddannelserne kan man undre sig over,” siger hun.

Omprioriteringsbidraget skal væk på al uddannelse

I finansloven afsættes der blandt andet 500.000 kroner til små gymnasier i provinsen, men det er også et af de få lyspunkter, mener formanden for gymnasielærerne.

"Det glæder mig selvfølgelig, at de små gymnasier får en håndsrækning. Den er helt nødvendig. Men desværre bliver resten af de gymnasiale uddannelser - hhx, htx, stx og VUC - fortsat ramt af omprioriteringsbidrag, til trods for at der allerede er sparet ind til benet på alle ​institutioner. Vi havde håbet - når finansministeren roser dansk økonomi til skyerne - at man ikke havde fortsat nedskæringerne på uddannelsesområdet," lyder det fra Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

“Det er fuldstændig uacceptabelt. Omprioriteringsbidraget skal væk på al uddannelse,” siger hun.

Ros for afskaffelse af skævvridende satspulje

Med finansloven siger Danmark farvel til den såkaldte satspulje, som med penge fra underregulering af overførselsindkomster, er gået til indsatser og projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet.

Svindelsagen om Britta Nielsen, der lykkedes med at trække intet mindre end 111 millioner kroner ud af netop satspuljen er nok ikke afgørende, men ikke desto mindre vækker beslutning begejstring i fagbevægelsen:  

"Vi siger gerne farvel-og-tak til satspuljen. Alt for mange vigtige initiativer, for eksempel i psykiatrien, har via den været afhængige af kortvarige bevillinger. Men det er afgørende, at de penge, der nu forsvinder fra satspuljen, bliver på områderne. Det sikrer aftalen desværre ikke. Hjælpen til de svage skal ikke tages fra de endnu svagere," siger Mona Striib.

Det er grundlæggende forkert at lade dem, der i forvejen har mindst, betale for sociale indsatser

Dansk Socialrådgiverforening ser ligeledes positivt på beslutningen, men det er dog ikke helt uden bekymring, udtaler formand Mads Bilstrup.

”Det er grundlæggende forkert at lade dem, der i forvejen har mindst, betale for sociale indsatser. Sådan har det været med satspuljen i snart 30 år, og mennesker på overførsler som pensionister og kontanthjælpsmodtagere halter længere og længere efter lønmodtagerne økonomisk, siger han. Derfor er vi enige i, at satspuljen bør afskaffes, siger han, men understreger samtidig, at pengene til sociale projekter skal findes andetsteds.

Mads Bilstrup tilføjer at beslutningen om at droppe satspuljen ikke må gå ud over den enlige mor på krisecenter, den hjemløse misbruger eller teenageren med angst og anoreksi.