Fagbevægelsen: Ny regering vil øge ulighed

Hvis den nye regering får magt som den har agt, betyder det at færre skal betale topskat og færre penge til offentlig velfærd i form af reel minusvækst i den offentlige sektor, lyder dommen fra flere faglige organisationer.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, flankeret af den nu nye udenrigsminister Anders Samuelsen og den nye justitsminister Søren Pape Poulsen, præsenterede søndag regeringsgrundlaget for den nye ”trekløverregering”. Et udspil hvor der lægges op til yderligere skattelettelser og en meget begrænset vækst i den offentlige sektor på kun 0,3 procent.

Det nye regeringsgrundlag får knubbede ord med fra den danske fagbevægelse.

”Vi får en regering, der skaber øget ulighed. Vi risikerer, at det bliver tryghed for de få og utryghed for de mange,” siger LO’s formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse og tilføjer:

”Der er grund til at minde Lars Løkke om, at han på Venstres to seneste landsmøder har lovet at være regering for hele Danmark. Så sent som for en uge siden understregede han, at ”vi er regering for alle danskere”, lyder det fra LO-formanden.

Den nye regering vil også fastfryse grundskylden yderligere, hvilket ifølge LO-formanden især vil gavne de vellønnede i hovedstadsområdet, med de største grundværdier.

Står DF på lønmodtagernes side?
På trods af, at den nye regering nu består af tre partier, har den stadig ikke flertal for sin politik alene. Lizette Risgaard spiller bolden videre til regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, som sidder på de afgørende mandater.

"Nu er det op til Dansk Folkeparti at vise, om de også i handling er på lønmodtagernes side. Der er mange ting i regeringsgrundlaget, som ingen partier i Folketinget kan lægge stemmer til, hvis de vil kunne sige, at de er for lønmodtagerne," siger LO-formanden.

0,3 procent vækst er reelt nulvækst
I FTF, der er hovedorganisation for blandt andet skolelærere, sygeplejersker og politibetjente påpeger formand Bente Sorgenfrey,  at et offentligt forbrug på kun 0,3 pct. årligt sammenholdt med, at der kommer markant flere ældre - en demografisk udvikling på 0,6 pct. årligt - reelt betyder minusvækst i den offentlige sektor:

Ifølge hende vil det betyde at færre offentligt ansatte skal altså løbe markant hurtigere og servicere flere borgere for færre penge.

"Den nye regering vil forringe velfærden med et offentligt forbrug på kun 0,3 pct. årligt og topskattelettelser til de rige. Det giver ikke mening, når der kommer flere ældre de kommende år," siger Bente Sorgenfrey i en pressemeddelelse.

FOA: Det kan blive skæbnesvangert
Heller ikke hos fagforbundet FOA er der meget positivt at sige til det nye regeringsgrundlæg.

"Det nye grundlag risikerer at blive skæbnesvangert. Med udsigten til reel minusvækst. Med udsigten til at skulle arbejde længere. Med forslaget om en ny form for omprioriteringsbidrag. Og med beskeden om, at det offentlige skal fylde klart mindre. Det er barskt - formentlig også det meste barske, vi nogensinde i nyere tid har hørt fra en regering i Danmark," siger FOAs formand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Han kalder det skæbnens ironi, at de tre eneste partier, der ved seneste valg foreslog lavere offentlig vækst, nu udgør den samlede regering.

"Resultatet vil blive, at mens velstanden kan stige, så falder velfærden meget mærkbart. Og især for folk med de laveste indkomster," mener Dennis Kristensen.

I fagbevægelsen kan man dog på et enkelt punkt ånde lettet op. Flere i fagbevægelsen havde udtrykt bekymring for, at Liberal Alliances folketingsmedlem Joachim B. Olsen ville blive ny beskæftigelsesminister, i stedet for Jørn Neergaard. Den post er i stedet gået til Venstres Troels Lund Poulsen, der anerkender den danske model.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook