Fagbevægelsen om historisk stram aftale med kommunerne: “Decideret smalhals”

Der afsættes 1,7 milliarder kroner mindre til nybyggeri og renoveringer næste år
Foto: Morten Fauerby/Finansministeriet
Nicolai Wammen, finansminister
S-regeringen - med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen - indgik  sent torsdag aften enrammeaftale om kommunernes økonomifor 2023.

Med aftalen har parterne aftalt, at kommunerne i 2023 kan bruge 18,5 milliarder kroner på anlæg. Det er 1,7 milliarder kroner mindre end i 2022. Så kommunerne skal med aftalen spare på nybyggeri og renoveringer, men også brug af konsulenter.

Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 har anlægsniveauet kun en gang været lavere end næste år, oplyser regeringen:

Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år

“Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op - særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt,” siger finansminister Nicolai Wammen.

Finansministeren understreger samtidig, at regeringen indfrier sit løfte om at pengene følger med den demografiske udvikling. Den kommunale serviceramme er således løftet med 1,3 mia. kr. Pengene dækker kommunernes ekstra-regning som følge af flere børn og ældre.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) understreger, at aftalen holder hånden under de kommuner, der er mest udfordret rent økonomisk:

“For sammenhængskraften i Danmark er det vigtigt, at vi med aftalen øger særtilskudspuljen, så vi holder hånden under de mest vanskeligt stillede kommuner samtidig med, at vi øger grundtilskuddet til de kommuner, der modtager flest fordrevne ukrainere.” 

Formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), betegner økonomiaftalen som “historisk stram”:

“Det betyder, at vores kommuner bliver nødt til at se på deres planlagte projekter og se, hvilke der kommer til at vente.”

Lizette Risgaard: Det her bør være undtagelsen

Begejstringen for aftalen hos fagbevægelsen er til at overse.

der vil være væsentligt færre penge til at bygge og renovere daginstitutioner, skoler og ældrecentre for

"Aftalen om kommunernes økonomi til næste år er decideret smalhals. Den sikrer godt nok, at velfærden følger med det stigende antal børn og ældre. Men der vil være væsentligt færre penge til at bygge og renovere daginstitutioner, skoler og ældrecentre for”, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.

Hun håber, at smalhals-aftalen bliver en enlig svale:

”Økonomiaftalen med kommunerne bærer præg af, at vi er i en usikker økonomisk situation. Men det er klart, at det kun må være rent undtagelsesvist, at der lander så stramme budgetter for kommunerne. Når den økonomiske situation normaliseres og usikkerhederne bliver mindre, er det helt afgørende at vi har plads til at investere i vores velfærdssamfund”, understreger Lizette Risgaard.

“Den her aftale rækker ikke hele vejen rundt”

Fagforbundet FOA betegner økonomiaftalen som “nærig”:

”Jeg frygter en fremtid, hvor vi ikke kan give den nødvendige hjælp og støtte til psykisk syge og handicappede, uden at skulle skære i velfærden for børn og ældre. Det er virkeligheden med en spareaftale som den, vi ser her. Den her aftale rækker ikke hele vejen rundt,” siger Mona Striib forbundsformand for FOA.

”Det er FOAs medlemmer, der i sidste ende møder den enkelte borger, som har en række forståelige forventninger til den hjælp og støtte, de kan få. Og det er FOAs medlemmer som måske må skuffe og ikke kan levere den nødvendige hjælp og støtte,” understreger næstformand for FOA, Thomas Enghausen.

FOA anerkender, at Danmark står i en økonomisk svær situation. Af samme grund opfordrer forbundet til at give kommunerne frihed til selv at planlægge:

sikre, at kommunerne får den nødvendige frihed

“Vi anerkender, at vi står i en svær økonomisk situation. En situation vi ikke har set i 30 år. Det bør få regeringen til at tage fat på budgetloven, og sikre, at kommunerne får den nødvendige frihed til at bruge de penge de faktisk har til rådighed og planlægge deres budgetter hen over flere år,” siger Thomas Enghausen.

Der skal spares 625 millioner kroner på konsulenter

Regeringens aftale med kommunerne bygger oven på de tre seneste økonomiaftaler, hvor kommunernes økonomi er blevet løftet med 4,6 mia. kr.

  • Regeringen og Kommunernes Landsforening er med aftalen enige om, at kommunerne skal reducere forbruget af eksterne konsulenter med yderligere 75 mio. kr. i 2023, 200 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. 2025. I alt 625 millioner kroner.
  • Kommunerne får med aftalen under ét dækket nettomerudgifter vedr. fordrevne fra Ukraine i 2022 på 0,2 mia. kr.
  • Regeringen og KL er med aftalen enige om kompensation for kommunernes nettomerudgifter, der afstedkommer af COVID-19, så de ikke går ud over den borgernære velfærd. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne kompenseres for i alt 0,8 mia. kr. i 2022.
  • Parterne er også enige om at samarbejde om at frisætte kommunerne igennem velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.Det skal bidrage med frihed til lokalt at nytænke opgaveløsningen til gavn for børn, elever og ældre.
  • Derudover er parterne enige om, at der også skal indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet, hvilket regeringen vil søge Folketingets opbakning til.

Kilde: Finansministeriet

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Det er vel ikke noget overraskende i den "Smalhals" aftalen indeholder...

Vi har jo Grundlovsdag stemt ja til Krudt og Kugler m.m...

God Dag,

Erling Drews...

Er der så taget højde for de 21 milliarder staten skylder minkavlerne?

Annonce