Annonce

Fagbevægelsen til infrastrukturplan: Tommelfingeren opad

"Alt for mange danskere og alt for mange af vores medlemmer, sidder i kø og spilder tiden på transport," lyder det fra Dansk Metal.
Både arbejdsgivere og lønmodtagere tager vel imod regeringens plan for Danmarks infrastruktur, “Danmark Fremad”.

Ifølge planen, der blev præsenteret torsdag, skal der afsættes 46,9 milliarder kroner til vejområdet og 39,5 milliarder kroner til den kollektive trafik.

Samlet set er der således nye projekter for 106 milliarder kroner.

Tæller man igangværende projekter med løber udspillet op i 160,7 milliarder kroner. Læg dertil reserver på knap 13 milliarder kroner til vej- og metroforbindelse til bydelen Lynetteholm i København. Dermed står planen samlet i 173 milliarder kroner.

"Massivt boost til infrastruktur med regeringens nye plan," skriver FH på Twitter.

"Stor gevinst for de danske lønmodtagere, når det bliver lettere at komme på arbejde. Vigtigt ,at vi sikrer gode danske jobs på ordentlige vilkår, når arbejdet starter."

placeholder

En opfordring

Per Christensen, formand for fagforbundet 3F, understreger også, at lønmodtagerne ikke bare er afhængige af bedre veje og bedre kollektiv trafik. Det samme er virksomhederne.

"Jeg har dog en opfordring til Folketinget," siger Per Christensen.

Social dumping på de mange byggeprojekter

"Sørg nu for, at vi ikke igen skal opleve social dumping på store anlægsprojekter, som vi har set det så mange gange før. Politikerne må sikre sig, at der ikke sker social dumping på de mange byggeprojekter," siger Per Christensen.

Forbundsmanden afviser samtidig, at planen er sort, på grund af de mange nye veje, og ikke grøn.

"Men man skal huske på, at veje om kort tid helt vil være domineret af biler, lastbiler og busser, som vil køre på bæredygtig energi," siger Per Christensen.

"Så planen vil både binde Danmark bedre sammen og bidrage til et bedre klima og grøn omstilling. Det synes jeg er rigtig godt."

Sidder i kø

Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, mener, at planen – hvis den bliver realiseret – kommer almindelige danskere til gavn:

”Alt for mange danskere og alt for mange af vores medlemmer, sidder i kø og spilder tiden på transport, når de skal frem og tilbage på arbejde," siger Claus Jensen.

"Den tid kunne blive brugt meget bedre, for eksempel sammen med familien eller til at give den en ekstra skalle på arbejdet. Derfor er det meget positivt, at vi nu ser ud til at komme et godt skridt på vejen."

Dansk Metals formand håber, at der kan landes en bred aftale politisk aftale.

Få skabt ro på området

”Infrastrukturen betyder ufattelig meget for alle danskere, så derfor er det mit klare håb, at vi kan få skabt ro på området ved, at der bliver landet en bred aftale," siger Claus Jensen.

"Jo bredere aftale, desto bedre, så vi kan få sikret et Danmark der hænger sammen og får lettet mange menneskers hverdag."

Underdirektør i Dansk Industri (DI), Søren Langelund, kalder det en "afbalanceret" plan.

"Fokus på både by og land, veje, kollektiv transport og cykler flugter med vores plan + udspillet har god grøn dimension," skriver Søren Langelund på Twitter.

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Folketinget har vedtaget at fra og med år 2030 kan man ikke længere
købe ny bensin eller disel-bil i danmark Og så et spørgsmål.
Hvad er en hybrid-bil ?, jeg håber at alle er enig om at det er
en bensin eller disel-bil,og derfor ikke kan købes som ny fra år 2030.
For ellers er det olie-selskaberne der Endnu en gang har manipuleret
med os alle samme, og klimaet er endnu engang taberen og vi er allesammen
til grin.
Og dem der griner er kapitalismen der forsat kan skovle olie-miliarderne
ind på deres bank-konto,efter år 2030 på bekostning af klimaet

Men som sagt håber jeg at hybrid-biler bliver betegnet som en bensin-bil
og dermed ikke kan købes som ny fra år 2030

Annonce