Fagbevægelsens store beslutning: Fusion eller ej?

Analyse: Det bliver sivere, kulturforskelle, kompromisser og synet på interessevaretagelse, der kommer til at afgøre, hvorvidt LO og FTF fusionerer.
I dansk politik snakker mange om, at man skal kunne tælle til 90 mandater. Men når det kommer til fagbevægelse og gennemførelse af en fusion mellem FTF og LO, så er der andre tal på spil.

For LO's vedkommende, så skal man kunne tælle 134, og når det kommer til FTF, så skal man have den store kugleramme frem for at kunne tælle til intet mindre end 115.233. Det er de antal, der i hver af de to hovedorganisationer udgør det magiske tal, som skal til for at kunne blokere for den kommende fusion.

I begge organisationer skal en fusion godkendes med to tredjedele af stemmerne. Det betyder altså, at et mindretal på mere end 1/3 kan blokere for det, mange kalder den vigtigste beslutning for fagbevægelsen i årtier.

Forandringer kommer uanset hvad

Fusionen er blevet kaldt den vigtigste beslutning i fagbevægelsen i årtier. Og det er der mange gode grunde til. Uanset udfaldet af de kommende kongresser i både FTF og LO, så er der store bølgeskvulp af forandringer, der vil ramme fagbevægelsen de kommende år.


Billede: LO-formand Lizette Risgaard og FTF-formand Bente Sorgenfrey på fælles OK-kampagne i Odense. Billedet er  fra loftf2020.dk

For LO's vedkommende er der udsigt til markant medlemstilbagegang og dermed også massive økonomiske nedskæringer. Allerede i 2020 vil LO blive beskåret med et tocifret millionbeløb.

Selvom flere af LO-forbundene har fået bedre fat i medlemsrekrutteringen, så er der ganske enkelt flere, der uddanner sig ud af LO-forbund, og flere uddanner sig ind i FTF. HK’ere bliver erstattet af akademikere, og FOA’ere bliver sygeplejersker og pædagoger. Udviklingen betyder, at stadigt færre vil blive uddannet under og vil finde beskæftigelse i traditionelle LO-erhverv.

Udviklingen betyder, at stadigt færre vil blive uddannet under og vil finde beskæftigelse i traditionelle LO-erhverv.

Færre penge til LO vil også have betydning for omfanget og kvaliteten af den rådgivning, som hovedorganisationen tilbyder medlemsforbundene. Det er en udfordring, der særligt ville ramme de lidt mindre forbund, der ikke selv har mulighederne for at opbygge faglig-juridisk ekspertise internt.

Men udover medlemsudviklingen og de økonomiske forandringer, så er der en række yderligere konsekvenser, som man ligeledes bør tage med. Danmarks Lærerforening har bebudet, at de vil forlade FTF til fordel for LO, hvis fusionen glipper, ligesom der kan ske en opsplitning af HK, hvor et par af sektorerne kunne forlade HK og dermed LO for i stedet at skifte til FTF.

Og endelig vil Finansforbundet sandsynligvis søge imod Akademikernes hovedorganisation, AC – ganske enkelt fordi den klassiske, bankudannede bankrådgiver helt vil være forsvundet indenfor en kortere årrække.

”The Times They Are a-Changin”, som Bob Dylan synger.

Med andre ord er status quo ikke en mulighed – massive forandringer kommer til at ramme den danske fagbevægelse, uanset hvad der sker på den ekstraordinære kongres den 13. april. ”The Times They Are a-Changin”, som Bob Dylan synger.

Forventning: Hvilken type hovedorganisation?
Når man kigger på de to organisationer i dag, så er det ikke kun de fælles målsætninger, men også de indbyrdes forskelle, der springer mest i øjnene.

LO er en politisk mastodont med store politiske muskler og et afgørende medansvar for den politiske udvikling i Danmark, mens FTF udgør et mere anonymt forhandlingsorgan uden noget eksplicit ønske om at være en politisk magtfaktor. Det er med andre ord to forskellige størrelser, der nu lægges sammen. Dog har begge organisationer et fælles ønske at styrke den politiske slagkraft hos de danske lønmodtagere.


Billedtekst: hovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening stemmer enstemmigt ja til en fusion mellem FTF og LO. Billede fra http://www.socialraadgiverne.dk

Et helt afgørende spørgsmål bliver derfor, hvorvidt man skal forvente, at en ny hovedorganisation på det danske arbejdsmarked bliver mest som LO eller mest som FTF? Eller hvorvidt noget helt tredje kunne komme ud af skabelsesprocessen?

Et helt afgørende spørgsmål bliver derfor, hvorvidt man skal forvente, at en ny hovedorganisation på det danske arbejdsmarked bliver mest som LO eller mest som FTF?

Når man kigger på både det politiske grundlag, stemmefordelingen og finansieringen, så peger pilen på, at en ny hovedorganisation sandsynligvis vil minde mest om LO.  Allerede i formålserklæringen i det politiske grundlag fremhæves styrkelse af ’politisk indflydelse’, som det centrale omdrejningspunkt, hvilket minder meget om det, man kender fra arbejdsgiverne hos DI og tilsvarende hos LO. LO’erne vil sidde på 5 ud af 7 pladser i den daglige ledelse i en ny hovedorganisation, hvor også LO-forbund vil sidde på 3/4 af stemmerne. Endelig vil det være LO-familien, der skyder flest penge ind i en ny hovedorganisation. For det første vil LO/DA-fonden på 22 millioner hvert år skyde midler ind i den fælles hovedorganisation, og for det andet vil LO bruge en del af egen formue på at opsupplere kontingentet for LO-forbundenes medlemmer.

I LO-familien vil man derfor kunne have medlemmer, der med en vis ret vil kunne sige, at dem, der betaler for festen, også skal være dem, der fører an i dansen.

Farvel til de røde faner?

Ønsket om politisk indflydelse og muskler bliver således ikke fortolket vidt forskelligt i de to hovedorganisationer.

I selve det politiske grundlag for fusionen hedder det: ”I den politiske interessevaretagelse skal (navn på den nye hovedorganisation) samarbejde med politiske partier på tværs af det politiske spektrum og kunne indgå såvel konkrete aftaler som mere strategiske alliancer afhængigt af, hvad der fremmer fagbevægelsens interessevaretagelse og indflydelse bedst”. En formulering, som flugter med linjen i bruddet mellem Socialdemokratiet og LO, som blev endeligt effektueret tilbage i 2003.

Nogle af forbundene i LO frygter, at den brede formulering sammen med kultursammenstødet i en ny hovedorganisation på længere sigt vil betyde, at man dropper enhver form for samarbejde med den traditionelle arbejderbevægelse og dermed stopper det løbende samarbejde med eksempelvis politiske ungdomsorganisationer som DSU og SFU. Man frygter altså en politisk interessevaretagelse uden pondus og klar tilkendegivelse.

Man frygter altså en politisk interessevaretagelse uden pondus og klar tilkendegivelse.

Mistanken fra forbund i LO-familien om den potentielle afsked med de røde faner skal findes i udtalelser fra blandt andet Bente Sorgenfrey, der eksplicit freder støtten til arbejderbevægelsens oplysningsforbund, AOF, men ikke nævner andre tiltag.

FTF's næstformand Kent Petersen fra Finansforbundet trækker grænsen endnu mere skarpt: ”Det er ikke nok at være neutral på papiret, man skal også være det i ord og handling”. Det bliver ifølge visse forbund set som den endelige død for den socialdemokratiske fagbevægelse.

Endelig frygter en række af de offentlige forbund, at man kommer til at ligge under for de private, mens de private omvendt frygter, at de offentlige får flertal. I første omgang tegner de to grupper dog til at blive nogenlunde lige store.

LO-scenariet: Tæl til 134
Ved den kommende kongres i LO er der 400 delegerede, og derfor vil 134 delegerede – svarende til 1/3 af det samlede antal - være nok til at trække bremsen på fusionsplanerne.

I skrivende stund er det 3F, Blik og Rør, Malerforbundet, Serviceforbundet og Jernbaneforbundet, der repræsenterer de tvivlende skeptikere fra LO-familien. Den gruppe udgør på nuværende tidspunkt de potentielle nej-sigere, men indtil videre har disse alene peget tomlen nedad på det grundlag, der har været fremlagt indtil videre.

I skrivende stund er det 3F, Blik og Rør, Malerforbundet, Serviceforbundet og Jernbaneforbundet, der repræsenterer de tvivlende skeptikere fra LO-familien.

Det er således alt for tidligt at fælde endelig dom, men det gør naturligvis  indtryk, når 3F blandt skeptikerne sidder på 104 stemmer ud af i alt 400 ved en ekstraordinær LO-kongres. LO havde ifølge seneste officielle opgørelse 31. december 2016 806.500 medlemmer fordelt på 18 forbund. Den flerårige tilnærmelsesproces mellem LO og FTF kan sagtens ende i et nej, selvom der nu er indkaldt til ekstraordinær kongres.

FTF-scenariet: tæl til 115.233 
Mens LO-kongressen bliver afgjort af de delegerende, så har FTF et lidt mere kompliceret system for deres kongres, hvor det absolutte medlemstal er afgørende. FTF's forretningsudvalg har på baggrund af vedtægterne besluttet, at stemmetallet opgøres på antallet af medlemmer, som fordeles ud til de delegerede.

Den vedtægtsøvelse giver - med et loft på maksimalt 30 delegerede pr. forbund - en fordel til de større forbund, hvor Danmarks Lærerforening, BUPL og Dansk Sygeplejeråd både er blandt de største og blandt dem, der er mest positivt indstillet overfor fusionen.

Det betyder for FTF, at man skal ramme mindst 115.233 medlemmer, hvis man skal opnå 1/3 af stemmerne og muligheden for at sige fra overfor fusionen.

FTF-forbundene har i alt 345.696 medlemmer opgjort for den indeværende kongresperiode (1. januar 2015), og forbundet indeholder over 80 forskellige fagforbund. Det betyder for FTF, at man skal ramme mindst 115.233 medlemmer, hvis man skal opnå 1/3 af stemmerne og muligheden for at sige fra overfor fusionen.

Sygeplejerskerne har ifølge flere kilder ligget på vippen, men inden den endelige afgørelse i FTF's forretningsudvalg valgte de at indstille et ja til fusionen. Dansk Sygeplejeråd afventer dog fortsat endeligt svar fra deres ekstraordinære kongres, som afholdes 9. marts, hvor man skal drøfte fusionsspørgsmålet og sygeplejerskernes stillingtagen. De overbeviste skeptikere finder man til gengæld hos den såkaldte ’Sektion P i FTF’ - der består af Finansforbundet, Famakonomforeningen og Prosa som de mest toneangivende – der har anbefalet et nej og stillet forslag om et mere uformelt samarbejde. Dermed er det en række mindre forbund plus Finansforbundet, der trækker mod nej-siden, mens de store og rent offentlige forbund trækker imod ja.

Forandringerne kommer
Men absolut intet er afgjort på forhånd – særligt tre usikkerheder gør de kommende kongresser umulige at forudse. 1) Vi mangler stadig at høre den endelige stillingtagen fra flere af de skeptiske forbund, 2) de positive forbundsledelser er stadig i dialog med flere af de skeptiske forbund, og 3) der må samtidig forventes en del ’sivere’ mellem ja- og nej-lejren under afstemningerne ved kongresserne i april, som vigtigt at bemærke foregår anonymt.

Fagbevægelsen skal træffe store beslutninger, og uanset hvad der sker, så tror ingen faglige ledere på, at der findes et quick-fix. Et hvilket som helst scenarie vil kræve tapning af hjerteblodet, uhellige alliancer og udstrakt omstillingsparathed hos de enkelte forbund.

Forandringerne kommer, spørgsmålet er bare, på hvilken måde den danske fagbevægelse vælger at gå ind i dem.

Forandringerne kommer, spørgsmålet er bare, på hvilken måde den danske fagbevægelse vælger at gå ind i dem.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce