Formændene for Danmarks tre store faglige hovedorganisationer kaster sig nu ind i kampen for et ’ja’ ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. Det sker med budskabet om, at et dansk ja vil styrke lønmodtagerne i kampen mod social dumping.

I et fælles debatindlæg på Altinget.dk skriver LO’s Lizette Risgaard, FTF’s Bente Sorgenfrey og Akademikernes Finn R. Larsen, at indsatsen mod social dumping i dag vanskeliggøres, fordi Danmark ikke er en del af EU-regler ”som ellers kunne bidrage til at opretholde danske arbejdsstandarder og hjælpe virksomheder og fagforeninger med at inddrive penge, der rettelig tilhører dem”.

De tre formænd fokuserer særligt på den udfordring, som fagbevægelsen og lønmodtagerne står over for, hvis der skal inddrives penge fra en virksomhed, eksempelvis fordi virksomheden har betalt de ansatte for lidt i løn:

”Både danske lønmodtagerorganisationer og danske virksomheder er tit i kontakt med andre EU-virksomheder, der enten ikke overholder danske arbejdsstandarder eller slet og ret er dårlige betalere. På grund af retsforbeholdet er det i dag for nemt for udenlandske virksomheder at løbe fra ansvaret for at overholde danske arbejdsstandarder og betale gæld, som de skylder”, skriver de i indlægget.

Det er nemlig langt fra nogen selvfølgelig, at en udenlandsk virksomhed, der eksempelvis dømmes til at betale en bod i arbejdsretten, også ender med at hoste op med pengene. Det kan i dag være en både besværlig og dyr forretning at inddrive gæld i udlandet, fordi Danmark ikke er en del af fælles EU-lovgivning på området, blandt andet EU’s konkursforordning og kontosikringsforordning. Det er undergravene for hele den danske model, mener de tre formænd:

”Hvis vi reelt ikke kan håndhæve de danske løn- og arbejdsforhold over for udenlandske virksomheder, er vores overenskomster reelt uvirksomme, når virksomheder fra andre EU-lande arbejder i Danmark”, skriver de.

Parallelaftaler kan tage mange år
De tre fagbosser giver ikke meget for nej-sidens forsikringer om, at Danmark trods et nej den 3. december alligevel kan blive en del af samarbejdet gennem såkaldte parallelaftaler med de øvrige EU-lande:

”Til de, som mener, at vi ”bare” kan indgå parallelaftaler på de områder, hvor vi ønsker at deltage i EU-samarbejdet, vil vi sige, at det er langt fra sikkert, at vi kan få parallelaftaler på de områder, vi ønsker det, og desuden kan det tage mange år at forhandle sådanne aftaler på plads (…) Danmark har i øjeblikket fire parallelaftaler på plads med EU, og vi har fået afslag på to. De fire aftaler anmodede vi om i 2001, men de trådte først i kraft i henholdsvis 2006 og 2007”.

En ventetid på 5-6 år på nye parallelaftaler kan være katastrofalt for mange virksomheder, frygter de tre faglige ledere: ”Det er lange udsigter for danske virksomheder, fagforeninger og lønmodtagere, der har penge til gode i udlandet. Penge, der for virksomheder kan betyde forskellen på at holde sig oven vande eller dreje nøglen om”.