Fagforbund: Au pair-ordning skal ændres fundamentalt

Au pair-ordningen handler ikke om kulturudveksling, men om fattige, der arbejder hårdt for velhavende til alt for lav en løn, mener FOA.
Au pairer skal anerkendes som lønmodtagere, mener fagforbundet FOA.
Forleden varslede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at au pair-ordningen, som man kender den kan være fortid – allerede til næste år.

Ministeren mener, at ordningen bliver brugt til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til hushjælp nærmere end til sproglig og kulturel udveksling, som den ellers var tiltænkt, da en række europæiske lande indførte ordningen tilbage i slutningen af 60’erne.

“Jeg bider mærke i, at organisationer og myndigheder blandt andet peger på, at ordningen i dag mest af alt handler om penge og hjælp til praktiske gøremål og ikke kulturel udveksling,” lød det fra Mattias Tesfaye.

Og det synspunkt får nu opbakning fra fagforbundet FOA, der organiserer au pairerne i Danmark.

”Drop de romantiserede forestillinger om eventyrlyst”

Fagforbundet mener, at man bør droppe de romantiserede forestillinger om, at au pairer er eventyrlystne unge fra udlandet, som danske værtsfamilier med åbne arme tager imod, så de kan udveksle kultur på tværs af landegrænser og nationaliteter.

At passe børn og gøre rent er reelt arbejde

Når au pairer bliver budt ind i en dansk familie, handler det først og fremmest om at få hjælp til husligt arbejde og børnepasning.

”Værtsfamilierne er helt klare i mælet, når de skal pege på deres primære motivation for at få en au pair i hjemmet. Men at passe børn og gøre rent er reelt arbejde, og her tilsiger den danske model, at så skal man have ordentlige løn- og arbejdsvilkår,” siger formand for Kost- og Servicesektoren i FOA, Pia Heidi Nielsen, i en pressemeddelelse, på baggrund af den evaluering af au pair-ordningen, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) netop har udgivet.

Lav timeløn og ingen beskyttelse

FOA har i årevis peget på, at lønnen i ordningen er helt urimeligt lav.

De påpeger, at de 4.350 kroner om måneden, som au pairerne får i lommepenge, svarer til en timeløn på omkring 60 kroner. Det gælder vel at mærke, hvis man indregner værdien af kost og logi.

”Au pairerne kommer til Danmark for at tjene penge, som de kan sende hjem til deres familier. Men de bliver mødt af helt urimelige vilkår og gennemgribende krav, som vi ikke stiller til nogen andre på arbejdsmarkedet,” siger Pia Heidi Nielsen.

Når de udfører et reelt arbejde, bliver vi nødt til at anerkende dem som lønmodtagere

Men også på en lang række andre områder er ordningen i sin nuværende form problematisk, mener forbundet.

For eksempel er der krav om, at en au pair ikke må være over 30 år. Au pairen må heller ikke være gift eller have børn i hjemlandet. De må heller ikke arbejde mere end 30 timer om ugen, selv om mange gerne vil arbejde mere mod højere betaling. De besidder ikke selv deres egen opholds- og arbejdstilladelse – den har værtsfamilien.

Og så står de komplet uden beskyttelse på arbejdsmiljøområdet, fordi arbejdet foregår i private hjem.

”Når de udfører et reelt arbejde, bliver vi nødt til at anerkende dem som lønmodtagere og sikre, at de ikke er dårligere stillet end andre på det danske arbejdsmarked,” siger Pia Heidi Nielsen.

Kommer primært fra Filippinerne

Udlændinge- og Integrationsministeriet igangsatte i begyndelsen af 2019 en evaluering af au pair-ordningen med det formål at afdække, hvordan ordningen opleves samt effekterne af ændringer fra 2015.

Sidste år var der godt 1.800 familier, som havde en au pair. Mere end hver tredje familie bor i enten Gentofte (26 procent) eller Rudersdal (10 procent) kommune, selvom indbyggerne i de to kommuner kun udgør 2,3 procent af befolkningen.

Evalueringen viser også, at 85 procent af alle au pair-personer i Danmark kommer fra Filippinerne og at den gennemsnitlige au pair er en kvinde i slutningen af 20’erne. De øvrige au pairs kommer fra Thailand, Kenya, Ukraine og Nepal.

Andelen af filippinske au pairer er således steget markant siden 2000, hvor knap tre procent kom fra Filippinerne. Tidligere kom au pairs primært fra landene omkring os og fra Østeuropa.

Det fremgår blandt andet også af evalueringen, at fire ud af ti af alle au pair-personer ikke deltager i danskundervisning i løbet af deres ophold.

Som årsag til dette nævnes blandt andet huslige pligter, for høje omkostninger til transport til undervisning samt ønsker fra værtsfamilien om, at der tales engelsk i hjemmet.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook