Fagforbund: Milliardindsprøjtning skal gøre forsvaret til attraktiv arbejdsplads

Nye penge til forsvaret skal ikke alle skydes af på missiler og unødige værnepligtige, lyder advarslen fra soldaternes fagforening HKKF.
Den socialdemokratiske regering har sammen med Venstre, SF, Radikale og Konservative indgået nyt nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Med aftalen vil forsvaret få en ekstraordinær ekstrabevilling på 3,5 milliarder kroner i år og næste år og så vil politikerne løfte det danske forsvarsbudget gradvist fra 2024, så man i 2033 når det meget omtalte mål om at bruge to procent af BNP på forsvaret, som alle NATO-landene i 2014 forpligtede sig til at arbejde hen mod.

En aftale, som når den er fuldt indfaset, vil betyde ekstra 18 milliarder kroner om året til dansk forsvar.

Tilfredshed på et trist bagtæppe

I fagforeningen HKKF, der organiserer forsvarets konstabler, korporaler samt værnepligtige, er der stor tilfredshed med aftalen, fortæller HKKF-formand Tom Block til Netavisen Pio.

"Det er en god aftale, selv om det er på et lidt trist bagtæppe, at man endelig tager forsvars- og sikkerhedspolitik seriøst. Vi er glade for at politikerne endelig er blevet bevidste om at det koster mere at drive et forsvar i dag, end de hidtil har været villige til at betale," siger han.

"Det forsvar vi har i dag er billedet på det politikerne har været villige til at betale indtil nu og det er selvfølgelig også derfor, at forsvaret har de udfordringer det har."

De mange nye penge falder, ifølge fagforeningen, på et tørt sted.

"I mange år er der blevet skåret ned på logistikken. Det betyder, at vi har udfordringer med hele logistik-strukturen.”

“Vores faciliteter er nedslidte og vi har udfordringer med vores lagre, vi har ikke nok reservedele, vi mangler ammunition og udrustning. Det er jo ikke særligt betryggende for et forsvar," siger Tom Block.

Ting tager tid

Selvom forsvaret altså kan se frem til øgede budgettet, så ser han ingen risiko for at pengene bliver brugt forkert her og nu. Politikerne lægger op til at budgetterne gradvist hæves, så man kan tilpasse sig:

"Der er to tempi i det her. Det første er de syv milliarder, tre en halv milliarder, som er sat af til i år og næste år."

"De penge skal vi bruge på at fylde vores lagre op, med det materiale og den udrustning vi mangler, men det er ikke penge man kan bruge på at købe nye store kapaciteter - kampvogne, missilsystemer etc. - hjem for. Det tager længere tid," vurderer han.

Det er måske ikke lige så sexet som nye kampvogne eller smarte missiler, men det er nødvendigt.

Han mener, at det er helt afgørende at pengene ikke udelukkende går til nyt udstyr, men at politikerne også har forsvarets nuværende ansatte i tankerne.

"På længere sigt, skal vi prioritere at bruge pengene på at gøre forsvaret til en attraktiv arbejdsplads og til at gøre os mere robuste. I dag er der kun pengene til at lønne 85 procent af nogle enheder, og det holder ikke. De skal være fuldt bemandet," siger Tom Block og fortsætter:

"Vi synes i HKKF, at vi skal kigge på forsvarets faciliteter, vi skal kigge på løn, sundhedsydelser, arbejdsmiljø og på soldaternes kompetenceudvikling. Det er måske ikke lige så sexet som nye kampvogne eller smarte missiler, men det er nødvendigt."

Soldaterformanden havde foretrukket, at pengene var kommet hurtigere end i 2033, men han anerkender, at det er vilkårene og med ting som forsvarsindkøb, så er det bare noget tager det tid

"Du kan ikke bare købe en ny kampvogn og så tro du får den i morgen. De store kapaciteter, kampvogne, raketter etc, tager typisk fem-syv år."

Der skal være folk til at trykke på knappen

Politikerne skal snart til at forhandle et nyt forsvarsforlig, som er den ramme som forsvaret opererer indenfor. og der vil HKKF minde dem om, at "husk nu personalet", siger Tom Block:

"Der skal afsættes penge til faciliteter, til løn, til sundhedsydelser, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø, for hvis forsvaret ikke er en attraktiv arbejdsplads, så kan vi ikke fastholde det erfarne personalet, som er et af de største problemer vi har."

"Nyt udstyr er vigtigt, men hvis du ikke har manden til at trykke på knappen, så kan det være lidt ligegyldigt."

Grænser for antallet af værnepligtige

Selv om han er glad for udsigten til flere kolleger, maner HKKF-formanden til gengæld til besindighed hos de partier, som ønsker antallet af værnepligtige sat markant op.

"Der er rigtigt mange tal ude. Forskellige partier taler om 10.000 til 15.000 værnepligtige om året."

"Der siger vi fra HKKF, at vi er med på at der skal være en eller anden form for værnepligt, men lad os først finde ud af hvad vi vil med forsvaret inden vi træffer beslutning om hvor mange værnepligtige vi skal have igennem," siger han og påpeger, at det hvis man skal uddanne mellem 10.000 og 15.000 værnepligtige, så koster det mellem to og tre milliarder kroner om året.

Han mener, at man i stedet skal fokusere mere på de værnepligtige, man allerede får ind i systemet:

"I øjeblikket har vi knap 5.000 værnepligtige, de 99 procent af dem er frivillige. Og ud af dem, der er det p.t. kun 25 procent, der får muligheden for at fortsætte i forsvaret efter deres fire måneders basisuddannelse. Så det er ikke fordi vi mangler folk at rekruttere fra, vi giver dem bare ikke muligheden."

Det handler, ifølge HKKF, om at finde den rette balance mellem de behov forsvaret har og de behov resten af samfundet har:

"Man skal også huske på, at arbejdsmarkedet råber op om mangel på arbejdskraft, og så nytter det ikke noget at man tager yderligere ti-femten tusinde unge mennesker ud i en længere periode. Det ville dansk erhvervsliv blive rigtig kede af.

Nogen vil måske mene, at vi er kedelige, men jeg mener at vi er realistiske," siger Tom Block.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Selvfølgelig er HKKF tilfreds.

Så får de flere kollegaer, de kan gå rundt og klø sig selv i røven med, mens de ikke bidrager med en skid. 🤣🤣🤣🤣

Ifølge CEPOS koster en ansat i forsvaret 600.000 kr. pr. år. Det er da ikke dårlige forhold ligefrem. Det kan det private vist ikke konkurrerer med.

En konstabel får ikke 600.000,- i løn.

Han får ca. kr. 21.800,- samt et militærstilling på ca. kr. 1.800,- om måneden samt 12% i pension, så der er lang vej til de 600.000,-

Den løn er nok næppe udregnet på en konstabel.

Ca de 350.000 er løn, resten er det som systemet uden om soldaten koster.
Fuldstændigt som i det private erhvervsliv.

Hvis du ringer efter en håndværker og skal betale 500 kr. i timen, hvilket svarer til en årsløn på 996.000 årligt efter CEPOS beregningsmetoder, ja så er det jo betydeligt dyrere i det private. Men som alle ved, så er de 500 kr. jo ikke håndværkerens løn.
Ud af de penge skal der betales forsikringer, værktøj, køretøj, værksted osv. Og mon ikke mester også skal have lidt ud af det?

Så tillykke til endnu en populistisk CEPOS udmelding.

Annonce