Fagforbund: Øremærket barsel skal være med fuld løn

Dansk Metal og HK Handel vil have fuld løn til forældrene under de 11 ugers øremærket barsel.
Den øremærkede barsel til far og mor på hver 11 uger, som denne uge blev aftalt mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), skal være på fuld løn.

Det er klart, at det som udgangspunkt skal være med fuld løn

“Det er klart, at det som udgangspunkt skal være med fuld løn. Men det er i sidste ende noget, som vores medlemmer er med til at bestemme. Og hvis de mener, at der skal være fuld løn under de 11 ugers øremærkede barsel til mor og far, så vil det da være et krav fra vores side ved de næste overenskomstforhandlinger,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal, til Børsen.

Hos HK Handel er mange medlemmer med deres overenskomst allerede dækket ind med fuld løn under de 11 ugers øremærket barsel.

Fagforeningen, der organiserer ansatte i butikker og på lagre, er dog klar til at gøre det til et krav ved de kommende overenskomstforhandlinger for de medlemmer, der endnu ikke er dækket ind via overenskomster.

Det fastslår HK Danmarks næstformand, Martin Rasmussen, over for Børsen.

Overenskomstforhandlingerne på det private område begynder først om et års tid, og derfor er det usædvanligt, at parterne melder noget ud allerede nu.

DA: Den tar' vi ved forhandlingsbordet

Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet, vurderer over for Børsen, at spørgsmålet om løn og øremærket barsel godt kan blive et forhandlingsområde ved de kommende forhandlinger.

Viceadministrerende direktør i DA, Pernille Knudsen, vil ikke kommentere meldingerne fra Dansk Metal og HK Handel:

Det tager vi inde ved forhandlingsbordet, når den tid kommer

“Det tager vi inde ved forhandlingsbordet, når den tid kommer,” siger hun til Børsen.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

For ansatte i de her "nye" job indretninger hos firmaer som udbyder 0 timers kontrakter er det jo kun en kæmpe fordel. For med krav om fuld løn under barsel, og det samtlige 11 uger, behøver de ikke udbetale så meget som en 50 øre.

I det her "moderne" tider i Danmark, er der jo mange, som slet ikke fortjener en løn for det usle ikke sjove arbejde de udfører.

Den blå løgn fortsætter.

Annonce