Varmen er kvælende i mødelokalet på 5. sal i Nyropsgade 14 i det indre København, hvor Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Malerforbundet har til huse. Udenfor ligger søerne blanke i sommersolen og ikke en vind rører på sig.

Alligevel er det netop her, at forbundsformændene for de tre forbund samt forbundsformanden for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, denne dag har haft deres sidste møde i ”Alliancen for en værdig tilbagetrækning”, inden regeringen tirsdag præsenterer det længe ventede forslag om en ret til tidlig tilbagetrækning.  

Sammen har de fire fagforbund, der repræsenterer 65.000 medlemmer, nemlig tænkt sig at skrue temperaturen yderligere op forud for de kommende forhandlinger om den tidlige pension for at sikre, at også lønmodtagere med et hårdt fysisk og nedslidende arbejde kan nå at få nogle gode år i seniorlivet. Fællesnævneren for de fire forbund er, at maleren elektrikeren, blikkenslageren og slagterens knæ, skuldre og arme ofte slides ned, før resten af kroppen når pensionsalderen. Det skyldes selvfølgelig også, at de ofte er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og af samme årsag har været der i mange år.

Vi har bare fundet sammen på grund af den fælles identitet

”Den tidligere pension er jo ikke eksklusiv for de fire forbunds medlemmer,” siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-forbund. ”Der er også andre. Men vi har bare fundet sammen på grund af den fælles identitet.”

Stole og regneark

Ifølge Ole Wehlast faldt forbundenes medlemmer ”ned mellem nogle stole”, da efterlønnen senest blev ændret i 2011 i forbindelse med den såkaldte tilbagetrækningsreform.

Ved den lejlighed besluttede den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og De Radikale at hæve folkepensionsalderen med et halvt år om året fra 2019 og til 2022, så den nu bliver 67 år om to år. Samtidig bliver efterlønsperioden forkortet gradvist fra fem til tre år i perioden frem mod 2023 ved at hæve efterlønsalderen.

”Jeg har sagt det mange gange og gentager det gerne,” siger formanden for Fødevareforbundet NNF. ”Dengang styrede regnearkene. De havde ikke talt med et eneste menneske. De sad kun i Finansministeriet og regnede på, hvordan de kunne spare nogle penge uden at kende konsekvenserne. Dem mærker vi nu. Det gør ondt for vores medlemmer.”

Hver tredje bliver 90

Formændene anerkender, at vi bliver stadig ældre, så middellevetiden i dag er 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Alene det seneste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne.

Hvis dødeligheden holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 70 procent af pigerne og 58 procent af drengene, der fødes nu, blive 80 år. Og 32 procent af pigerne vil også kunne fejre deres 90 års fødselsdag.

Hvornår er man syg, og hvornår er man rask?

 

”Det er bare ikke bevist, at vores krop også er klar til at lave fysisk arbejde, når vi bliver ældre,” siger Jørgen Juul Rasmussen. ”Og det er derfor, at vi vil have en særlig rettighed for dem, der har det hårdeste og mest fysisk nedslidende arbejde. Hvornår er man syg, og hvornår er man rask? Vi har mange medlemmer, som går på arbejde, og som ikke melder sig syge, men tager en pille for at klare smerterne. Når Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, siger, at det ikke kan være rigtigt, at raske mennesker skal trække sig tilbage, så kan jeg kun svare: Min drøm er sgu da, at man også er rask og kan nyde sin alderdom. Det er kraftedeme umenneskeligt at sige, at man skal være slidt ned... Jeg håber, alle mennesker, som går på pension i Danmark, er raske.”

Formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, sammenligner den tidlige pension med det at have en forsikring. Man har en indboforsikring uden at forvente, at huset brænder ned, eller at der kommer et indbrud.

Folk stopper ikke bare frivilligt

 

”Det handler om at sikre, at de kan stoppe, når de mærker, at nu er de så slidte, at hvis de ikke stopper, så bliver de syge,” siger Henrik W. Petersen. ”Folk stopper ikke bare frivilligt og giver afkald på fællesskabet og en fornuftig årsindtægt. Vi har en tendens til at tro, at hvis vi sætter en pensionsalder det ene eller det andet sted, så vil alle benytte sig af det. Men det gør de ikke.”

Efterløn de facto fjernet

Formændene mener, at den nye seniorpension langt fra er tilstrækkelig.

Pensionen er ellers netop en hjælp til dem, der er mest syge og kun kan arbejde under 15 timer om ugen. Der stilles samme krav til tabt arbejdsevne som for ansøgere til førtidspensionen.

”Så er du jo erklæret syg,” siger Henrik W. Petersen. ”Men når man skal spise smertestillende piller, dårligt nok kan komme ud af sengen om morgenen og må lægge sig til at sove klokken 18.00 efter at være kommet hjem om aftenen, så er man nedslidt.”

Til gengæld afviser de, at den tidlige pension er en ny slags efterløn.

Det er det fandeme ikke

”Det er det fandeme ikke,” siger Ole Wehlast. ”Der er i dag en masse betingelser for at få efterløn. Efterlønnen er væk. Den er de facto væk og kommer ikke igen. Det tror jeg ikke på.”

”Vi vil have, at man får ret til at trække sig tilbage, hvis man er nedslidt,” siger Henrik W. Petersen.

”Ydelserne kommer sikkert også til at ligge et andet sted end efterlønnen, og man skal jo også betale til efterlønnen for at kunne få den,” siger Ole Wehlast. Formanden for Fødevareforbundet NNF ser dog gerne, at den tidlige pension gøres afhængig af, at man forinden har været medlem af en a-kasse.

”Jeg synes, at det ville være fantastisk, hvis en af forudsætningerne er, at man skal have været medlem af en a-kasse,” siger Ole Wehlast.

Whiskybæltet

Normalt fremhæver vi ellers, at det bærende princip i den danske velfærdsmodel – ligesom i de andre nordiske lande – er, at borgerne har ret til ydelserne, netop fordi han eller hun er borgere. Med andre ord: Alle betaler til velfærden, og derfor har alle ret til at modtage ydelser som folkepension, Statens Uddannelsesstøtte (SU) eller gratis behandling på sygehuse og hos lægen.

Men vi er netop ikke ens, lyder det fra formændene.

”Den der universelle rettighed, vi engang havde med pensionsalderen, er der jo ikke mere, fordi der er så stor en forskel i forhold til, hvor man bor i landet, hvad man laver og hvor lang tid man lever,” siger Martin B. Hansen, formand for Malerforbundet.

Vi har sgu forskellige vilkår her i livet

”Der er forskel på, hvor du lever,” siger Jørgen Juul Rasmussen. ”Om du bor i den ene eller anden del af Aalborg. Bor du på Nørrebro eller i Whiskeybæltet. Vi har sgu forskellige vilkår her i livet. Jeg er helt med på, at det bryder med et gammelt princip, men det er vigtigere, at vi får sikret en ret til de her folk, som går og bekymrer sig om deres fremtid på arbejdsmarkedet. Det er virkelig noget, som rammer dybt i vores medlemmer.”

Ole Wehlast kan genkende billedet. Han har været formand for Fødevareforbundet NNF siden 2005 og arbejdet fuldtid for forbundet siden 1987 og i den tid aldrig oplevet en tilsvarende støtte fra medlemmerne til et forslag.

”Det betyder noget for deres livskvalitet og værdighed som arbejder,” siger Ole Wehlast. ”Hvis man laver en fejl, så er det bare med at få rettet den, og de lavede en fejl, da de fjernede efterlønnen, og det er formentlig det, som de forsøger at gøre nu.”

Grænse ved 40 år

Foreløbig holder regeringen kortene tæt til kroppen inden præsentationen tirsdag, men på forhånd er der blevet gættet på, at det bliver en ret til tidlig pension op til tre år før pensionsalderen. Og at den nye ret bliver for alle, der har arbejdet mindst 40 år. Retten til tidlig pension bliver således ikke forbeholdt bestemte, særligt belastende brancher.

”Hvis det ender med de 40 år, så er alle akademikerne og al udenlandsk arbejdskraft væk,” siger Ole Wehlast. ”Så nærmer du dig mere og mere den kerne, som har behov for det. Der er jo ikke nogen udlændinge, som arbejder 40 år i Danmark. Så med 40 år frasorterer du rigtig mange mennesker.”

Det er formanden for Fødevareforbundet NNF tilfreds med. Også selvom akademikere kan blive nedslidte.

Mine folk fortjener en anden ordning end akademikerne

”Jeg synes faktisk, at mine folk fortjener en anden ordning end akademikerne,” siger Ole Wehlast.

Jørgen Juul Rasmussen understreger, at uanset hvor og hvordan grænsen trækkes, så vil der være nogle, som ikke bliver tilgodeset, men mener, at de burde have været det.

Så skal vi ikke ud i en diskussion om, hvor meget man er nedslidt

”Men jeg vil hellere have en grænse, som handler om, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, end at man skal ud i en diskussion om, at elektrikerne i gennemsnit er truede nok, eller om smeden eller slagteriarbejderen er det," siger formanden for Dansk El-Forbund. "Det vil blive en underlig diskussion. Vi har nogle, som har knoklet på de store byggepladser og nogle, som mere går og finpudser og justerer. Derfor kan jeg godt lide princippet om, at det afhænger af, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet. Så skal vi ikke ud i en diskussion om, hvor meget man er nedslidt.”

Løkke kalder det bluffnummer

På forhånd har flere økonomer og borgerlige advaret om de økonomiske konsekvenser af forslaget om en tidlig pension. Og ikke efter en individuel vurdering, men som en objektiv rettighed.

Senest har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (S) henvist til, at Arne – bryggeriarbejderen Arne Juhl, som har personificeret Socialdemokratiets forslag – har undsagt princippet om en sådan ret. Arne Juhl, som har haft 40-års jubilæum som bryggeriarbejder og føler sig nedslidt, støtter tidligere pension til nedslidte, men mener ikke, at retten skal gælde personer, som ikke er nedslidte, men blot har arbejdet længe.

”Jeg er enig med Arne,” skriver Lars Løkke Rasmussen i sin klumme i B.T. ”Og har tilladt mig at kalde det hele et bluffnummer: Tre milliarder rækker ikke til at indfri forventningerne hos alle dem, der sidder og tænker 'Je suis Arne'. Så enten skuffes mange – eller også løber regningen helt fra os.”

Samme loft skal males

Formændene håber dog, at ønsket om en tidlig pension ikke kommer til at ”handle om mandat-fnidder-fnadder og alt det andet”, som Henrik W. Petersen udtrykker det.

”Vores medlemmer stemmer på alle partier i Folketinget,” siger Jørgen Juul Rasmussen. ”Det er ikke kun Socialdemokratiet. De stemmer også på Venstre, De Konservative og selv Nye Borgerlige – men det her er ikke et politisk spørgsmål. Alle mine medlemmer er bekymrede, uanset hvem de stemmer på. Derfor er vores opfordring til Christiansborg: Læg nu partitaktikken til side, og find en løsning”.

”Uanset om man stemmer på Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, så er det det samme loft, som skal males,” siger Martin B. Hansen.

Af samme årsag håber formændene også på et bredt politisk forlig.

Jeg vil opfordre Venstres formand til at tænke sig om

”Jeg håber, at vi kan lave et så bredt forlig som muligt, fordi det handler om tryghed,” siger Jørgen Juul Rasmussen. ”Hvis vi får et snævert forlig, så kan der være usikkerhed, hvis de politiske vinde skifter. Så jeg vil opfordre Venstres formand til at tænke sig om og indse, at det også er noget, hans vælgere bekymrer sig over.”

Valgtrussel

Ellers hænger truslen om et folketingsvalg før tiden i luften. Det mere end antyder Ole Wehlast.

”Mette Frederiksen står jo i en historisk situation forud for forhandlingerne, for hun har alle trumferne på hånden,” siger formanden for Fødevareforbundet NNF. ”Og i sidste ende – hvis det ikke lykkes – så tager vi bare et valg. Det skal man selvfølgelig ikke starte med at sige. Men statsministeren kan ikke tåle ikke at komme ud med noget, efter alt hvad hun har lovet. Og så har hun ikke andre muligheder end at tage et valg – og det vil hun formentlig vinde.”

De har selv prøvet det fysisk

 

”Der er rent faktisk også arbejdsgivere, som godt kan forstå problemstillingen,” siger Henrik W. Petersen. ”Man skal huske, at mange af mestrene i de små og mellemstore firmaer selv kommer fra branchen. De har selv prøvet det fysisk og ved godt, hvad det handler om.”

Unge er optagede af pension

Henrik W. Petersen fortæller, at han for et par år siden var til en vens 50 års fødselsdag og efterfølgende skrev, at man ved, at det er den runde dag, når snakken mest omhandler pension.

”Mange svarede: Det sørgelige er sgu, at det taler vi også om, når det er en 30 års fødselsdag. Så ved man, at det er noget, som fylder,” siger formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet.

”Det er ikke noget, som kun bekymrer os gamle,” siger Jørgen Juul Rasmussen. ”De unge er også bekymrede over de her ting. Vores lærlinge stillede ved de seneste overenskomstforhandlinger krav om, at de skal omfattes af pension på et tidligere tidspunkt end i dag, så de kan spare op til alderdommen. Vi diskuterede med dem, at så skulle de til at indbetale x antal procent af deres løn, som ikke er stor i forvejen, men det ville de godt.”

Tre milliarder kroner

Da Socialdemokratiet oprindeligt præsenterede forslaget om tidlig tilbagetrækning, lød det, at der skulle afsættes tre milliarder kroner. Hverken mere eller mindre.

Men det er kun et foreløbigt tal, som hurtigt kan ændre sig, hvis behovet viser sig at være der, har Mette Frederiksen efterfølgende understreget. Og det er der sikkert, lyder det.

”Jeg kender ikke deres regneark, men vi taler om en sag,” siger Ole Wehlast. ”Vi taler om, at vi skal have løst en udfordring, og om det koster tre eller seks milliarder kroner... Ved du hvad? Så må de bare finde de penge.”

Hold da kæft, det var godt nok mere, end jeg havde regnet med

 

”Jeg har været med i mange forhandlinger,” siger Jørgen Juul Rasmussen. ”Og jeg har aldrig oplevet nogen, som under en forhandling kom med et tilbud, hvor jeg sagde: Hold da kæft, det var godt nok mere, end jeg havde regnet med. Det er rigeligt!”

”Jeg tror nok, at vi kommer til at pege på nogle ting, som kunne være bedre,” siger Henrik W. Petersen.