Fagforbund råber op: Nogle kommuner gør det ikke godt nok

Den nye juniormesterlæreordning, som skal give elever i 8. og 9. klasse mulighed for at tilbringe en eller to dage om ugen i praktik frem for i klasselokalet, er kommet meget forskelligt fra start.

Mens nogle kommuner har sat massiv energi ind på at informere og engagere både skoler og virksomheder, har andre stort set ikke løftet opgaven.

Ifølge en aktindsigt foretaget af SMVdanmark (små og mellemstore virksomheder i Danmark) er op mod 10 procent af en årgang med i nogle kommuner, mens tallet i andre er nul.

Det har fået Fagbladet Blik- og Rør til at ringe rundt til en håndfuld kommuner for at høre, hvor skoen trykker.

Forskellen på kommunerne

Rebild Kommune fremhæves som et skoleeksempel. Her er 80 elever tilmeldt svarende til 10 procent af kommunens 8. og 9. klasser.

Ifølge kommunen selv har det krævet et større strategisk samarbejde mellem lokale skoler, ungdoms-uddannelsesvejledere, ungdomsskolen, erhvervsskolerne og arbejdsmarkedsområdet.

Så godt står det dog langt fra til i alle kommuner.

Aktindsigten viser, at antallet af elever på ordningen især er lav i vestegnskommuner som Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Glostrup.

Læs også:Får vi endelig en mere praktisk folkeskole?

I Københavns Kommune har man endnu ikke overblik over, hvor mange elever der deltager, men ifølge Fagbladet Blik og Rør, har de kendskab til forældre til københavnske elever i 8. klasse, som aldrig er blevet informeret om ordningen.

Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jakob Næsager (K) erkender, at informationsindsatsen skal styrkes, men oplyser, at det er den enkelte skoles ansvar at informere elever og forældre efter behov.

En klar tendens

Chefkonsulent i SMVdanmark Lasse Kjær, som har stået i spidsen for aktindsigten, siger til Fagbladet Blik & Rør, at de ser en klar tendens:

“Nogle kommuner har gjort en meget stor indsats for at få rekrutteret elever, og det er også i de kommuner, hvor mange elever har tilmeldt sig ordningen,” siger han og fortsætter:

Det er vel at mærke i områder, hvor hver femte folkeskoleelev ikke består afgangseksamen

“I en del af Vestegnskommunerne er der ikke rekrutteret en eneste, og det er vel at mærke i områder, hvor hver femte folkeskoleelev ikke består afgangseksamen. Når det kan lykkes i Rebild, så kan det også lykkes i de kommuner,” siger han.

Han påpeger dog også, at ordningen er ny og erkender, at kommunerne selv har skullet opfinde den dybe tallerken for at få den på benene.

Fagforbund: En oplagt mulighed spildes

I et opslag på Blik og Rørarbejderforbundets Facebook ærgrer forbundsformand Henrik W. Petersen sig over de store forskelle:

“Det er klart, at vi synes, det her er en fantastisk ordning, som vi har bakket op om fra start. Alle initiativer, der kan motivere eleverne over i retning af håndværksfagene, hilser vi velkomne,” siger han og fortsætter:

“Derfor er det også ærgerligt, at der rundt omkring i landet sidder unge mennesker, der slet ikke har fået tilbuddet endnu.”

Ministeren: Kommunerne skal i gang

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skriver i en mail til Blik- og Rørarbejderforbundet, at kommunerne har ansvaret for implementeringen, og at det er vigtigt, at de tager ejerskab over det ansvar.

Læs også:Skærmen har taget overhånd - nu skal de fysiske bøger tilbage i folkeskolen

Han anerkender dog, at det kræver noget rugbrødsarbejde, når man indfører en ny ordning som juniormesterlære i folkeskolen, og at nogle kommuner har brug for et skub for at komme godt i gang.

Derfor vil han skrive ud til alle kommuner og opfordre dem til at “komme i sving”, skriver børne- og undervisningsministeren.