Annonce

Fagforening: Seks ugers vagtkursus er ikke nok

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening er stærkt utilfredse med SVM-regeringens forslag om kommunale tryghedsvagter: “Uigennemtænkt,” mener formand
Foto: Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening
Peter Jørgensen, formand for Vagt og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fremsatte torsdag et lovforslag om en tre-årig forsøgsordning med såkaldte kommunale tryghedsvagter, som skal supplere politiets arbejde eksempelvis på togstationer eller i særligt udsatte boligområder.

Men Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening under Serviceforbundet mener ikke, at man kan sende vagter ud i det offentlige rum alene med et seks ugers vagt-kursus i lommen:

“Det er afgørende, at regeringen skaber de rette forudsætninger for at vagterne kan varetage opgaven, inden de sendes ud som tryghedsvagter i landets kommuner. Jeg mener på ingen måde, at det normale seks ugers amu-kursus er nok til at sikre at tryghedsvagterne får de rette kvalifikationer og kompetencer til at håndtere jobbet,” siger formanden for fagforeningen, Peter Jørgensen, til Netavisen Pio.

Peter Jørgensen understreger, at private vagter i dag slet ikke har lov til at optræde i det offentlige rum. Ifølge Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening er det ikke forsvarligt, at sende vagter ud i det offentlige rum uden anden forudsætning end et seks ugers vagt-kursus:

Lovforslaget er derfor helt grundlæggende uigennemtænkt

“Lovforslaget er derfor helt grundlæggende uigennemtænkt. Regeringen er nødt til at løfte kvaliteten af vagtuddannelsen, for at sikre sig at tryghedsvagterne får den nødvendige faglige og praktiske erfaring, det vil kræve at optræde og operere i det offentlige rum,” understreger Peter Jørgensen.

Lovforslaget bør genovervejes

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening mener også regeringen med lovforslaget fuldstændig har overset tryghedsvagternes sikkerhed:

”Der er overhovedet ikke tænkt på tryghedsvagternes sikkerhed i dette forslag. Der er ikke krav om hverken kropsbårne kameraer, overfaldsalarmer eller antallet af vagter på en opgave,” understreger Peter Jørgensen, der derfor mener, at regeringen simpelthen bør genoverveje lovforslaget.

Ifølge lovforslaget skal tryghedsvagterne i den tre-årige forsøgsperiode supplere politiets arbejde.

“Tryghedsvagterne kan f.eks. hjælpe med at sikre trygheden i områder, hvor der sker mange indbrud. De kan også henstille til en gruppe unge, at de skal skrue ned for festen, hvis den tager overhånd og forstyrrer områdets beboere,” lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard onsdag.

Skal indsættes på stationer og i boligområder

Ideen med tryghedsvagterne er, ifølge ministeren, “i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum".

vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum

Tryghedsvagterne vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud.

Tryghedsvagterne skal, ifølge lovforslaget, bidrage til at sikre tryghed i kraft af deres tilstedeværelse i gadebilledet og ved at agere ekstra ”øjne og ører” for politiet.

Tryghedsvageterne skal også kunne henstille til personer at stoppe forstyrrende adfærd og ved hjælp af kameraer dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige strafbare forhold med henblik på overdragelse til politiet.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tidligere havde vi billetkontrollører på alle jernbanestationer. Dengang var der aldrig ballade på stationerne.

Dengang var der heller ikke MENAPT-folk på jernbanestationer.

Nej, det var en tryg tid.