Annonce

Fagforbund skriver danmarkshistorie: Sænker priserne for de lavest lønnede medlemmer

HK er det første eksisterende fagforbund i Danmark, som gør brug af den nye ordning, hvor kontingentet for hele organisationen er bestemt af ens indkomst
Foto: Siine Fiig
Arkivfoto
Den 1. december bliver det billigere for visse medlemmer i HK.

Her træder HK’s nye ordning om en indkomstbestemt kontingentordning nemlig i kraft.

På samme tid introduceres HK's nye lønforsikring.

Billigere for lavest lønnede  

Den nye kontingentordning betyder, at alle HK-medlemmer som tjener mindre end 28.200 kroner om måneden kun skal give 300 kroner, mens dem, der tjener mere end det, skal give 500 kroner.

Dermed bliver det 40 procent billigere at være med i HK for dem på den lave kontingentsats.

Alle, som er medlem af både a-kasse og fagforening, betaler yderligere 55 kroner til en lønforsikring, som dækker op til 80 procent af ens løn i seks måneder efter man har mistet sit job.

Vi vil styrke fællesskabet

“Vi vil styrke fællesskabet. Flere skal med. Derfor er jeg glad og stolt over, at vi i HK nu indfører en indkomstbetinget og mere retfærdig kontingentmodel, hvor de, der tjener mindst, får rabat på det faglige kontingent,” udtaler næstformand i HK Danmark, Mads Samsing, til Netavisen Pio.

Forventer et styrket HK

Med den nye kontingentordning skriver HK danmarkshistorie i og med, at er de er det første eksisterende fagforbund i Danmark, der laver et indkomstbetinget kontingent.

Ifølge HK er målet at fastholde medlemmerne og at give flere mulighed for at være med i HK.

“Sammen er du stærkere, og jo flere vi er, der står sammen for et bedre arbejdsliv, desto stærkere står vi i forhandlinger med arbejdsgivere og i mødet med politikerne,” udtaler Mads Samsing.

“Kongressen gav os i opdrag at se på forskellige modeller for vores kontingent for at få flere med. Det har vi gjort grundigt i Hovedbestyrelsen, og vi er nået frem til en model, der er mere enkel og mere retfærdig. Vi tror på, at det nye kontingent vil understøtte vores organiseringsarbejde, så flere bliver og forbliver medlem af HK,” tilføjer Mads Samsing.

Sådan bliver HK's nye kontingent og lønforsikring 

De fleste medlemmers kontingent bliver 500 kroner om måneden 

Dem, der tjener mindre end 28.200 kroner om måneden, får rabat. Deres kontingent bliver 300 kroner om måneden

Alle, der er medlem af både fagforening og a-kasse, bidrager med yderliger 55 kroner til lønforsikring

Lønforsikring dækker op til 80 procent af lønne i op til seks måneder 

Medlemmer under uddannelse får tre måneders gratis medlemsskab og betaler 30 kroner i kontingent herefter

Seniormedlemmer betaler 95 kroner i kontingent


Opdateret 16.10 kl 13.15
Det fremgik tidligere, at HK var først til at lave et indkomstbestemt kontingent. Det er nu rettet, da Grafisk Forbund også havde en model, hvor kontingentet blev bestemt af indkomst. Grafisk Forbund blev opløst i 2000, og dets medlemmer blev fordelt i HK, SiD og Dansk Journalistforbund. Vi beklager fejlen, som skyldtes ukorrekte oplysninger i en pressemeddelelse.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"De fleste medlemmers kontingent bliver 500 kroner om måneden"

Er du sindssyg... og så når arbejdsløsheden er så lav. Enhver, der kan bevæge arme og ben, kan gå ud af sin hoveddør og få job med et fingerknips.

Det er kun folk, der ikke gider, der ikke arbejder.

Det skal da blive interessant at se, hvad det kommer til at betyde for medlemsudviklingen.

Det var på tide. Jeg har været med i en fagforening, hvor arbejdsløse ikke betalte.
Det er da helt nødvendigt, at et lavlønsområde, som HK typisk er (p.gr.a HK?), bør foretage sig noget, som modvægt mod de andre og langt billigere "fagforeninger".