Men et sted i FH-fagbevægelsen er man ekstremt tæt på at vende udviklingen.

Af de 15.000 medlemmer, som er forsvundet fra FH-fagbevægelsen fra 2020 til 2021, kommer 20 af dem fra sektoren HK Privat, som er den største sektor i HK, ifølge Esben Hjort, organisationskoordinator i HK Privat.

Fra voldsomme til meget små tab

Esben Hjort har været med til at gentænke, hvordan HK uddanner tillidsrepræsentanter. Og så har han skrevet bogen ‘Fællesskab og forandring’, om hvordan han mener fagforeningen skal nytænke sig selv.

Han mener, at hemmeligheden bag HK Privats lave tabstal er, at fagforeninger skal træde et skridt tilbage og lade sig inspirere af dengang, hvor de faglige kampe primært blev udkæmpet på arbejdspladserne i stedet for i forbundshusene.

Før vi gik i gang med at arbejde på den her måde, har vi haft nogle voldsomme tabsrater.

“Før vi gik i gang med at arbejde på den her måde, har vi haft nogle voldsomme tabsrater. Vi blødte mange medlemmer om året,” siger Esben Hjort til Netavisen Pio.

Mennesker før paragraffer

Esben Hjort forklarer, at hans tilgang handler om at fokusere på at få gode relationer til medlemmer og tillidsrepræsentanter, som skal hjælpes til selv at løse problemerne på arbejdspladsen.

Og så skal fagbevægelsen bruge tillidsrepræsentanter og organisationsmedarbejdere, som skaber aktivitet blandt medlemmerne, til at booste fagforeningers sløje medlemstal.

Det sker gennem den såkaldte ‘relationelle tilgang’, som Esben Hjort nævner.

Den relationelle tilgang går kort fortalt ud på at uddanne tillidsrepræsentanter og organisationsmedarbejdere til at have fokus på relationen til medlemmer og potentielle medlemmer frem for at have snuden tungt begravet i paragraffer, regler og overenskomster.

Lave tabstal

Spørger man professor emeritus, Flemming Ibsen, som har forsket i HK’s medlemstal, er et tab på 20 medlemmer for HK Privat i 2020 gode nyheder sammenlignet med tidligere.

“Nå, ikke mere? Det var ikke meget,” lyder det overrasket fra professoren, da han hører tabstallet.

For godt 10 år siden oplevede HK Privat et tab på cirka 1.000 medlemmer om året. Det er i det lys, man skal se tabet på 20 medlemmer.  

“Hvis man kan stoppe blødningerne, er det et kæmpe fremskridt,” siger Flemming Ibsen.

Viden, der virker 

I dag taler man i HK ikke længere om en blødning, men om en mindre sivning, som Esben Hjort håber at kunne stoppe helt ved at ændre den måde fagforeningen fungerer på.

Men hvordan kan man vide, at det er den nye tilgang, som Esben Hjort beskriver, der er årsag til at tabstallene ikke er lige så voldsomme længere? 

“Desto længere tid, vi har arbejdet med den relationelle tilgang, desto mindre er vores tab blevet,” siger Esben Hjort.

Han medgiver, at andre årsager som risiko for storkonflikt, et fokus på arbejdsmiljø og inflation, som kan påvirke medlemstallene.

Esben Hjort nævner to eksempler fra sin bog, hvor indsatsen har båret frugt: 

I HK’s arbejde med at få en ny overenskomst for tandklinikassistenter ringede organisationsmedarbejderne til mange medlemmer på arbejdspladsen og talte om deres arbejdssituation.

Indsatsen gav 380 medlemmer, hvilket svarer til en stigning i medlemstallet på over 11 procent i HK Privat.  

Et andet eksempel er en noget mindre kampagne, hvor HK Service i Hovedstaden fik 60 nye medlemmer ved at en organiseringskonsulent og formand for HK services hovedstadsafdeling rejste rundt og holdt møder med forskellige HK-grupper på arbejdspladserne.

Desto længere tid, vi har arbejdet med den relationelle tilgang, desto mindre er vores tab blevet

Professor emeritus Flemming Ibsen kan ikke forholde sig til de konkrete eksempler. Men den erfarne arbejdsmarkedsforsker mener, at Esben Hjort og andre, som arbejder som han, har fat i den lange ende.“Det er på arbejdspladsen, slaget skal slås. Det er ikke i forbundshuset. Du skal ud og være tæt på medlemmerne. Det er fornuftigt set. Det relationelle betyder meget” siger Flemming Ibsen.

Medlemmerne kan godt selv 

I begge eksempler er det de ansatte i fagforeningens opgave at have en kontakt til medlemmerne på arbejdspladsen. De har kontakt til medlemmerne, men de løser ikke problemerne for dem.

“Min pointe er, at desto mere vi har fjernet løsninger og kampen fra arbejdspladsen og rykket det ind til de professionelle i fagforeningen, desto mere apatiske er de almindelige lønmodtagere blevet,” siger Esben Hjort.

Netop at rykke arbejdet ind til de professionelle i fagforeningen var, hvad HK af vane havde tænkt sig at gøre på, da der opstod et problem i en stor televirksomhed. Fagforeningen valgte dog at gå den modsatte vej.

Et team fik i modsætning til alle andre ansatte ikke nogen julegave. HK overvejede at give en gave til dem fra fagforeningen af. I stedet lavede tillidsrepræsentanterne en gaveindsamling, så ansatte, der fik julegaver af virksomheden, gav til dem, der ikke fik.

Det var et stærkt symbol på fællesskab

“Det var et stærkt symbol på fællesskab. Dem, som havde noget, valgte at give til dem, der ikke havde noget,“ siger Esben Hjort.

Undgå curling-fælden 

I televirksomheden tog tillidsrepræsentanten og de ansatte teten. HK gav sparring og havde samtaler med tillidsmanden, men det var ikke fagforeningen, som løste problemet for medlemmerne.

Det gjorde de selv.

På den måde deltog medlemmerne og blev engageret i en politisk sag. Det er sådan noget, som gør, at man får lyst til at melde sig ind i en fagforening, mener Esben Hjort.

“Hvis vi ikke kan føle kampen, fordi vi aldrig er med til at kæmpe den, giver det ikke mening at betale til en fagforening,” siger han.  

Derfor er analogien til curling-forældrene ikke helt forkert, fortæller Esben Hjort. Ligesom det ikke er en god idé at vænne børn til, at forældrene klarer alle problemer, er det heller ikke en god idé, at fagforeningen klarer alle problemer for medlemmerne.

“Se bare på min 8-årige. Den store kamp er at få hende til at tage af bordet efter morgenmad, fordi der plejer at være nogle, som gør for hende,” siger Esben Hjort.

Fagforeningens skyld - ikke medlemmets

At fagforeninger mister medlemmer har i sidste ende at gøre med, at den selv har opført sig på en måde, som opfordrer medlemmerne til at blive uengagerede, understreger Esben Hjort:

“Det er vores egen skyld. Det er en mentalitet, vi har skabt fra fagforeningens side af. Det er ikke medlemmernes skyld.”

Den gode nyhed er, at tiden, vi lever i, ikke er dårlig for en fællesskabsorienteret fagforening.

Der er masser af muligheder for fagforeninger til at vende medlemstallene, hvis de ændrer deres tilgang til medlemmerne.

I hvert fald hvis man spørger Esben Hjort.

 fagforeningen har gjort det for nemt for lønmodtagerne at være ligeglade

“Jeg tror ikke på, at medlemmerne er blevet mere ligeglade. Jeg tror ikke på, at almindelige mennesker er blevet mere individualiserede. Det, jeg tror på, er, at vi i fagforeningen har gjort det for nemt for lønmodtagerne at være ligeglade,” siger han.