Fagforeninger kræver dagpengetillæg til arbejdsløse

På trods af tiltagene under coronanedlukningen har rigtig mange flymekanikere, kontorassistenter, kokke, tjenere og salgsassistenter alligevel mistet arbejdet. De kan snart ikke vente længere på en afklaring af deres økonomiske fremtid, lyder det fra fagforeninger
I krisehåndteringen af corona er der en gruppe, der i høj grad er blevet forbigået. Nemlig de lønmodtagere, der fuldstændig uden skyld er blevet ledige på grund af restriktionerne. De må nøjes med en dagpengesats på godt 19.000 kroner selv om det for langt de fleste truer familieøkonomien. Mange er simpelthen i fare for at gå fra hus og hjem.

Derfor opfordrer formændene for 3F, HK og Dansk Metal, eller henholdsvis Per Christensen, Kim Simonsen og Claus Jensen, i en fælles kronik i Berlingske regeringen til at give de ledige en håndsrækning i form af et såkaldt restriktionstillæg, som hæver satsen op til 23.000 kroner, ligesom uret, der tæller forbrugt tid på dagpenge, sættes i stå.

"Alle på Christiansborg taler om de tvangslukkede selvstændige," skriver Per Christensen på Facebook.

"Det er godt. De skal have hjælp. Men INGEN taler om de ”tvangsledige.""

placeholder

Ledigheden bider sig fast

I kronikken advarer de tre forbundsformænd om, at langtidsledigheden er ved at bide sig fast.

"Siden corona for alvor kom til Danmark, har vi i fagbevægelsen særligt haft tre mål," skriver forbundsformændene.

Fordeles ligeligt og retfærdigt

"For det første skal danske lønmodtagere trygt kunne gå på arbejde uden at risikere liv og helbred.

"For det andet skal så mange som muligt kunne beholde deres arbejde. Det er fundamentet for vores velfærdssamfund, og vi ved, hvor stor en del af folks identitet og omgangskreds, der er bundet op på deres arbejde.

"Sidst, men ikke mindst, skal regningen for coronakrisen fordeles ligeligt og retfærdigt samtidig med, at dem, der har brug for hjælp, får, hvad de har behov for."

Ifølge Per Christensen, Kim Simonsen og Claus Jensen er det da også lykkedes på bare et enkelt år at lave 15 trepartsaftaler med det sigte, at virksomhederne skal holdes oven vande, og så få som muligt bliver afskediget.

Trepartsaftalerne - og den danske model - har således holdt hånden under beskæftigelsen og virksomhederne i løbet af coronakrisen og sikret trygheden for mange lønmodtagere.

Retfærdighedssans udfordret

Problemet er imidlertid, at på trods af de mange gode tiltag har rigtig mange af medlemmerne, heriblandt flymekanikere, kontorassistenter, kokke, tjenere og salgsassistenter, alligevel mistet deres arbejde. Og mange af dem har endda gået ledige så længe, at de har fået betegnelsen "langtidsledige".

Selvom tælleapparatet midlertidigt er sat på pause, er der stor usikkerhed om, hvornår de eventuelt ryger helt ud af dagpengesystemet.

"Alt for mange lønmodtagere, der hele vejen igennem har udvist enorm forståelse og ofret sig, blev i forlængelse af nedlukningen og restriktionerne fra den ene dag til den anden fyret," skriver de tre forbundsformænd.

"De føler sig uretfærdigt behandlet. De føler ikke, de får samme hjælp som andre i samfundet.

Fair og retfærdigt?

"Salgsassistenten, mekanikeren og tjeneren, der hele deres arbejdsliv troligt har betalt til a-kassen og sjældent været ledig, er fra den ene dag til den anden gået ned på 47 procent af deres gamle løn, fordi deres virksomhed er beordret lukket ned. Kan politikerne med sindsro i stemmen sige, at det er fair og retfærdigt?"

Forhøj dagpengesats

Løsningen er derfor enkel, lyder det. Forhøj den maksimale dagpengesats til 23.000 kroner for dem, der fortsat er ledige, virkende fra 9. december 2020 og frem til tvangslukningerne af virksomhederne ophæves.

"Nogle politikere vil måske sige, at de ledige allerede får en passende understøttelse, og hvorfor er det nu pludselig nødvendigt med et tillæg? Da politikerne havde brug for en ny model for arbejdsfordeling, kunne de imidlertid godt se behovet for at hæve den maksimale dagpengesats.

Det er et akut sår

"Og det er faktisk slet ikke svært at se, at dagpengene ikke er, hvad de har været. Siden 1980 er den gennemsnitlige kompensationsgrad på dagpenge faldet med næsten 30 procent, så en almindelig lønmodtager nu får under halvdelen i understøttelse af, hvad han eller hun tjente før. For mange af vores medlemmer er det ensbetydende med, at man risikerer at gå fra hus og hjem. Det er et akut sår, som vi bliver nødt til at få lukket hurtigst muligt."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og ja, så er der lige dem der har været på kontanthjælp i mere end et år,
de får en bøde hver månde,på 1000 kr pga 225 timers reglen,
og det er fordi de ikke kan finde et arbejde,og det er dem der har aller færest penge
Så hvis der skal være rimelighed med at dagpengperiode sættes i stå og dagpengesatsen
skal forhøjes på grund af coronakrisen
Er det ret og rimeligt at 225 timers reglen også sættes i stå,da det er lige så
svært for en kontanthjælps modtager at finde et arbejde,og ja det er faktiks
svære da arbejdetsgiver gang på gang fravælger personer der har gået ledig i flere år

Og aller helst drop 225 timers reglen der er u-menskligt over for dem med færest penge

det er et arbejde de mangler og ikke ydmygene forhånelse

Annonce