Fagforeningsformand om succes: Ikke så meget snak, mere handling

Succeshistorier fra fagforeningerne

Fagforeningsformand om succes: Ikke så meget snak, mere handling

I ti år har Blik- og Rørarbejderforbundet fulgt en sekspunktsplan og haft medlemsfremgang lige så længe

Henrik W. Petersen
Billedtekst
Hver fagforening må starte med at se på sig selv, før fagbevægelsen bliver stærkere, siger Henrik W. Petersen
Foto: Signe Marie Flindt

Henrik W. Petersen er en tilfreds mand. 

Han er nemlig forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, der for tiende år i træk har oplevet medlemsfremgang:

“Man skulle være et skarn, hvis man som formand ikke er stolt, når ens organisation vækster. Og det er jeg selvfølgelig. Især i en situation, hvor nogle organisationer kæmper lidt med det. Så det er klart, det gør mig da selvfølgelig stolt,” siger formanden til Netavisen Pio.

Fra 2014 til 2024 er Blik- og Rørarbejderforbundet gået fra 7.863 til 9.333 medlemmer ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Inden da så virkeligheden dog noget anderledes ud.

Medlemmerne var i flere år faldet fra på stribe, og ledelsen mødtes for at se hinanden i øjnene og finde en løsning. Der skulle ske noget drastisk.

Succeshistorier fra fagforeningerne

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger samlet set i tilbagegang, når man ser på medlemstallene.

Netavisen Pio sætter i en artikelrække fokus på nogle af de fagforeninger, hvor der er medlemsfremgang for at finde ud af, hvordan de har knækket koden til at vende udviklingen.

Dette er tredje artikel i serien.

Ikke kommet af sig selv

Lige så stolt, som Henrik W. Petersen er af at få flere medlemmer, lige så skuffet ville han være, hvis det modsatte var tilfældet.

Medlemsvæksten er nemlig ikke kommet af sig selv - den er der blevet knoklet for, siger han:

“Det, der har båret os frem, er helt sikkert, at vi har arbejdet systematisk med det i alle de år - at gøre noget fast hver uge, også på de svære tidspunkter og der, hvor man nogle gange kan køre lidt sur i det, fordi man har lavet det samme 10 år i træk.”

Læs også:Skyhøj organisationsgrad og stadig medlemsfremgang

I dag bliver organisering tænkt ind i alt, hvad forbundet foretager sig, men i 2014 startede det alt sammen med en plan bestående af seks fokuspunkter.

Noget tyder på, at de virker.

Derfor har Henrik W. Petersen ikke tænkt sig at ændre i strategien lige foreløbigt:

“Det var det, der startede det hele. Og det gør vi stadigvæk.”

Sekspunktsplanen

I 2014 udarbejdede Blik- og Rørarbejderforbundet en plan med seks punkter, som skulle få vendt den negative medlemsudvikling. 

  • Hver måned ringer man til nyudlærte svende.
     
  • Hver uge ringer man til dem, som er bagud med betaling af kontingent.
     
  • Hver uge ringer man til dem, der står til at blive slettet på grund af manglende betaling af kontingent.
     
  • Hver uge ringer man til dem, der har bedt om at blive meldt ud eller overflyttet til en gul fagforening. 
     
  • Hver uge ringer man til dem, der har bedt om kun at stå i a-kassen.
     
  • Og så skal man også besøge eleverne på de tekniske skoler og erhvervsskolerne.

I dag er listen over tiltag blevet en del længere, men aldrig kortere. Og det er der en helt særlig grund til, siger Henrik W. Petersen:

“Hos os er det sådan, at vi siger, hvad vi gør, og så gør vi det, vi siger.”

Ifølge ham er det som sådan ikke revolutionerende, at en fagforening har udarbejdet en plan for at beholde medlemmer.

Til gengæld er det måske mere overraskende, at man har ført planen ud i livet og holder sig til den.

Bogen om succesfuld organisering

Henrik W. Petersen og resten af Blik- og Rørarbejderforbundet har efterhånden beskæftiget sig så meget med succesfuld organisering, at de kunne skrive hele bøger om det.

Så det har de gjort.

Titlen er “10 år med organisering - hvordan man får medlemmer til at melde sig ind i en rigtig fagforening”, og den blev første gang vist frem ved dette års folkemøde, hvor de interesserede kunne få et eksemplar ganske gratis.

Henrik W. Petersen har nemlig ikke noget imod at dele ud af sin erfaring:

“Det er ikke sikkert, at man kan bruge det til noget, men det er bare som inspiration til andre, og så kan de jo tage det, de har lyst til, hvis der er noget af det, de kan bruge. Det har vi selv gjort.”

Faktisk burde man blive endnu bedre til at dele erfaringer på tværs af fagbevægelsen.

“Det handler jo om, at fagbevægelsen skal blive stærkere

For når én overenkomstbærende forening bliver stærkere, bliver alle foreningerne stærkere ifølge ham:

“Jeg ser jo sådan på det, at når BUPL får et medlem, så får vi jo alle sammen et medlem. Og når en VVS'er skifter fra Blik- og Rørarbejderforbundet over til Teknisk Landsforbund, fordi han eller hun er blevet energiteknolog, så fastholder vi jo det medlem i fagbevægelsen. Så det har jeg sådan set ingen problemer med,” siger han og fortsætter:

“Det handler jo om, at fagbevægelsen skal blive stærkere. Det er jo ikke kun os enkelte. Så det har også lidt at gøre med det, og det vil vi sådan set gerne være med til at udbrede. Man skal måske lade være med at være så bange, også for at dele ud af sig selv.”

Af erfaring kan han sige, at det dog ikke kommer af sig selv:

“Jeg er jo gerne, at den samlede fagbevægelse stiger i medlemstal, og organiseringsgraden bliver styrket, fordi der er jo behov for en samlet stærk fagbevægelse. Men man er jo først og fremmest nødt til at starte hos sig selv.”

Ikke bekymret for fremtiden

Det er svært at sætte et præcist estimat på Blik- og Rørarbejderforbundets organisationsgrad, men Henrik W. Petersen anslår, at den ligger omkring 80-85 procent.

Selvom han erkender, at det kan blive udfordrende at fortsætte den gode udvikling meget længere, har han stadig blod på tanden:

“Jeg er ikke født på Utopia, og jeg er jo godt klar over, at det er nærmest umuligt at opnå en organisationsgrad på 100. Det er jo kun i Nordkorea, du kan få alle til at stemme ja,” siger han og fortsætter:

“Der vil jo altid være nogen, som er utilfreds. Der vil også være nogen, som ikke vil være medlem af helt ideologiske grunde. Men derfor skal man jo gå efter, så længe der er procent at hente.”

Læs også:Har medlemsfremgang for 13. år i streg - læs her hvordan

Hvor fortrøstningsfuld er du så på hele fagbevægelsens vegne?

“Jeg hører ikke til dem, som har givet op. Men jeg anerkender, at der er en udfordring. Jeg mener trods alt også, at den kan løses, men det er op til os selv, og det kræver jo, at man top-prioriterer organiseringen i samtlige forbund.”

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Fredag den 20.06.2025 - 21:18

Henrik W. Petersen og hans folk i Blik&Rør kan sagtens være stolte af reultaterne. De kommer jo ikke af sig selv.

Godt gået.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 23.06.2025 - 13:18

Hver uge ringer man til
Hver måned ringer man til

Fantastisk god ide!

Spørgsmålet er blot: hvad går samtalen ud på?

Fagbevægelsen står virkelig stærk i Danmark.

Det gjorde den ikke i begyndelsen i Vestjylland. Og slet ikke på kemifabrikken Cheminova.

Spørgsmålet er hvad talte de om?

Løn og ansættelsesvilkår eller alt det kviksølv som enhver medarbejder vidste at medarbejderne blev betalt for at hælde ud i fjorden…

Spørgsmålet er: hvad taler fagforeningerne med de eventuelle nye medlemmer om…

I Miljæministeriet har de i snart årtier lyttet på virksomhederne ( og dermed også medarbejderne = de er jo repræsenteret på alle niveauer) og grænseværdier er blevet negliceret og undladt af hensyn til virksomheder, medarbejdere, beskæftigelsen, skatteindbetalinger, velfærdssamfundet, de årlige charterrejser.

Finansministeren har lige fundet yderligere 55 milliarder. De går godt i Danmark. Virksomheder og fagforeninger vokser og vokser.

Alt imens fedtemøget i fjorde og bugter og hav vokser og vokser…

Hvad talte fagforeningerne om med Cheminova-medarbejderne???

Dengang?

I dag?

Virksomheder og fagforeninger har tilsyneladende større indflydelse i Danmark end folketingsmedlemmer og ministre.

Thomas Nielsen førte Danmark på afgrundens rand…

Schlüter kom til og reddede dansk økonomi…

Virksomheder og fagforeninger fører tilsyneladende Danmark på forureningens rand…

Om Mona Juhl som konservativ grøn og miljøbevidst politiker skal overtage arven efter Schlüter, ja, det bliver interessant at følge…

Hele familier fejrer Arnes 70 års fødselsdag på Mallorca eller i Thailand…

CO2 forurening af værste skuffe!

Og hvor kom de 100.000 af kroner der betalte sådanne luksus-Arne arrangementer…

På Cheminova døde medarbejdere af produktionsforholdene…

Hvornår spørger fagforeningerne ind til svineriet der dagligt lukkes ud i åer, fjorde og have.

Elektrikeren der kommer på rensningsanlægget ved hvad der foregår…

Mureren der bygger det nye udlæbssystem ved hvad der foregår…

Osv. osv.

Fagforeninger er redningen af både miljø og klimaet…

I Radioavisen siger man “virksomheder” har snydt på vægten i årtier…

Men medarbejderne og fagforeningerne har stiltiende kigget på…

“Hver uge ringer man til dem..”

Ja, men hvad tales der om?

Den unge generation vil redde kloden!

Vil fagforeningerne også det?

Hvad tales der om med de nyudlærte svende, der allerede har set nok svineri, der foregår på virksomheden…

Det lærer du at leve med! Der er penge i skidtet!

Rekordantal lønmodtagere flyver i år på charterferie til overfyldte turustlande hvor de lokale arrangerer demonstrationer imod klimaforandringer og rekordvarme…

Hvad rager det danske lønmodtagere, der ikke længere kan bade i fedtemøget på den lokale strand…

Fagforeninger har sejret ad helvede til…

Den grønne Mona Juhl bliver måske miljøet og klimaets redning…

Thi nutidens Thomas Nielsener har en hel anden dagsorden…

Penge, penge, penge,…

Tænk hvis de danske fagforeninger om 10 år kan prale af at de reddede klimaet og miljøet…

De seneste tal om grænseværdier ser sort ud for de danske fagforeninger…

I har sovet i timen…

Lønmodtagere er så meget andet end månedsløn og tariffer og ferie og overtidsbetaling..

Hvor skal ungerne bade om sommeren…

Ja, det er også fagforeningernes ansvar….

Folketingspolitikerne tabte!

Fordi fagforeninger og virksomheder i fællesskab er langt stærkere.

Kroner og ører tæller!

“Hver uge ringer man til dem,”

Ja, men hvad tales der om..?

At forurenet jord blev kørt ud over Ølst?

At forurenet vand sendes ud i Limfjorden?

De unge registrerer hvad der foregår.

Tiden lærer dem at holde mund!

“Hver uge ringer man til dem,..”

Hvad gør fagforeningen hvis de fortæller en og anden sandhed om det der foregår ?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.