Annonce

Faglig guide: Det skal du opleve på Folkemødet

Der er over 3.000 arrangementer at vælge imellem på Folkemødet på Bornholm. Netavisen Pio hjælper dig til at udvælge det bedste.
Når Folkemødet på Bornholm åbner for 7. sæson på onsdag, bliver det med det største antal organisationer, foreninger og firmaer nogensinde. Og der er aldrig før blevet tilbudt så mange arrangementer og møder. Antallet af deltagere ventes også at slå rekorden fra 2016, hvor over 25.000 mennesker hver dag besøgte Folkemødet i Allinge.

Skal du afsted, og er du allerede helt forpustet ved tanken om, at der er over 3000 arrangementer at vælge imellem, så fortvivl ikke.

Er din interesse velfærd, arbejdsmarked, uddannelse og fagbevægelsen, får du her en miniguide til det bedste af det bedste. Og har du lyst til mere, så download Folkemødets app, der har en veludviklet søgefunktion, så du kan planlægge din dag med det, du allerhelst vil opleve.

 

13 faglige organisationer fra LO-fagbevægelsen er repræsenteret på Folkemødet.

 

Per Christensen møder Kristian Thulesen Dahl

Hvad skal der til for at være et rigtigt arbejderparti - og hvor langt er DF fra med rette at kunne kalde sig det?

Arrangør: 3F

Tid: Fredag 16. juni kl. 16.30 – 17.30

Sted: D3 3F - Ved Brandstationen

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/23305?redir=%23eidx_5

 

Fagbevægelse, demokrati og Alternativet

Har fagbevægelsen et særligt demokratisk ansvar? Hvad kan de traditionelle medlemsorganisationer lære af Alternativets succes? Hvordan kan fagbevægelsen sætte en ny dagsorden, der aktiverer medlemmer og andre i demokratiet?

Arrangør: Danmarks Lærerforening og 3F

Tid: Torsdag 17. juni 14.00 – 15.00

Sted: L22 Danmarks Lærerforening - Allinge Havn, inder- og ydermole

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/23697?redir=%23eidx_1

 

Den danske model smuldrer

Den danske model smuldrer lige så stille. Flig for flig er der gennem en årrække blevet høvlet af dagpengene og sygedagpengene. Forringelserne medfører ikke blot social utryghed, men risikerer også at ødelægge den danske flexicurity-model, der bygger på tryghed til gengæld for fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Arrangør: 3F

Tid: Fredag 16. juni kl. 13.30 – 14.15

Sted: D3 3F- Ved Brandstationen

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/22998?redir=%23eidx_4

 

Hvordan får vi et mangfoldigt arbejdsmarked?

Hvorfor har de fleste skraldemænd, rengøringsassistenter og kioskejere minoritetsetnisk baggrund? Og hvorfor halter mangfoldigheden?

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke

Tid: Søndag 18. juni 10.00 – 11.00

Sted: J50 Mellemfolkeligt Samvirke – Kæmpestranden

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/23820?redir=%23eidx_1

 

Alderens rolle – hvor længe kan vi holde?

Hvor længe kan vi holde til jobbet? Debattér med folketingspolitikere, 3F, DA og arbejdsmedicinere.

Arrangør: Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin

Tid: Tid: Torsdag 16. juni 13.50 - 14.35

Sted: J30 Sundhedsteltet – Kæmpestranden

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/23094?redir=

 

Digitale daglejere?

Det vrimler med apps som formidler kontakt mellem virksomheder og arbejdstagere – apps som Uber, Happy Helper, Airbnb eller Gomore. Men er platformsøkonomien en sund udvikling på det danske arbejdsmarked?

Arrangør: 3F

Tid: Lørdag 17. juni 12.00 - 12.45

Sted: Fagligt Fælles Forbund - Ved Brandstationen

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/23319?redir=%23eidx_7

 

Hvordan får vi kompetencer til fremtidens arbejdsmarked?

Hvordan sikrer vi kompetencer til fremtiden? Hvordan gør vi det danske system for efter/-videreuddannelse mere fleksibelt og responsivt, så det giver kompetencer. Og hvad skal der til for, at flere virksomheder vil investere i efter-/videreuddannelse af deres medarbejdere?

Arrangør: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Tid: Lørdag 17. juni 15.00 – 16.00

Sted: Sted: L1 Høiers Iscafé – Kirkepladsen

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/23779?redir=%23eidx_4

Du kan se en oversigt over samtlige 3.000 arrangementer her og selv søge på de mener, du selv er mest optaget af: https://kalender.brk.dk/event/list

 


Flere artikler om emnet